Gå til indholdet

Psykisk sundhed MediBilbao Salud

Stress: tegn, følger for kroppen og hvad der hjælper

Mange mener, at stress gør os syge. Men hvad er stress egentlig, hvilke tegn kan man lægge mærke til, og hvad ved forskerne om sammenhængen mellem stress og sygdom? Denne guide forklarer ud fra Patienthåndbogen på sundhed.dk, hvad psykologisk stress er, hvordan det påvirker adfærd og hormoner, hvad der vides om stress og depression, hjerte-kar-sygdom, kræft og andre sygdomme, og hvorfor langt fra alle bliver syge af stress. Til sidst ser vi på, hvad forskningen viser om metoder til at forebygge og mindske stress.

Emne
Psykologi
Opdateret
Læsetid
5 min.
Gennemgået af
Dr. Itziar Gotxi Erezuma · Speciallæge i øre-næse-halssygdomme · Lægeforeningen i Bizkaia nr. 484809757
Eftertænksom kvinde sidder ved en bærbar computer derhjemme
Stress opstår, når krav overstiger det, man kan klare. Illustration lavet med AI.

Hvad er stress?

Psykologisk stress opstår, når en person oplever, at omgivelsernes krav og forventninger overstiger ens egen kapacitet. Det er en udbredt opfattelse, at stress fører til fysisk sygdom, men ifølge Patienthåndbogen er eksperter og forskere fortsat usikre på den sammenhæng.

  • stress handler om forholdet mellem krav og egen kapacitet,
  • stressfyldte hændelser øger risikoen for at udvikle en depression,
  • sammenhængen mellem stress og fysisk sygdom er mindre sikker, end mange tror.

Hvordan kan stress føre til sygdom?

Den almindelige opfattelse er, at stressende hændelser kan føre til negative følelser som angst og depression. De påvirker derefter biologiske processer eller adfærd, som øger risikoen for sygdom.

At være udsat for kronisk stress anses for den stærkeste stressfaktor, fordi det giver langvarige eller permanente reaktioner. Patienthåndbogen nævner:

  • biologiske, følelsesmæssige, psykologiske og adfærdsmæssige reaktioner, der påvirker sårbarheden for sygdom og sygdomsforløbet,
  • stressfyldte hændelser, der varer ved, fx at pleje en dement ægtefælle,
  • kortvarige situationer, der bliver ved med at komme tilbage og føles overvældende, efter at de er slut, fx seksuelt misbrug.

Tegn på stress i hverdagen

Stress kan vise sig i den måde, man lever på. Ifølge Patienthåndbogen kan ændringer i adfærd være forsøg på at tilpasse sig eller mestre stress. Man kan fx:

  • begynde at ryge eller ryge mere,
  • være mindre fysisk aktiv,
  • sove mindre,
  • ikke følge en medicinsk behandling, fx ikke tage medicinen korrekt.

Det er vigtige ændringer, fordi de forstærker effekten af stress og øger risikoen for sygdom. Læs også om søvnapnø, hvis du er træt trods nok timer i sengen.

Bekymret kvinde læser et papir ved sit skrivebord på et kontor
Stress kan vise sig i ændret adfærd. Illustration lavet med AI.

Stresshormoner og fysiske symptomer

Hormoner er særligt følsomme for psykologisk stress, både i hjernen og i binyrerne. Patienthåndbogen beskriver:

  • stresshormonet kortisol udskilles fra binyrerne og regulerer en lang række processer i kroppen,
  • adrenalin og andre stresshormoner påvirker hjerte, blodårer, lunger, lever, musklerne og immunsystemet,
  • langvarig eller gentagen aktivering af kortisol kan påvirke andre systemer i kroppen og øger risikoen for fysiske og psykiske forstyrrelser,
  • stress påvirker også immunforsvaret og betændelsesprocesser, som har betydning for bl.a. depression, infektioner, autoimmune sygdomme som leddegigt, åreforkalkning i hjertet og nogle former for kræft.

Stress og depression

Stressfyldte hændelser øger risikoen for depressive symptomer og alvorlig depression. Ifølge Patienthåndbogen:

  • har 50-80 % af personer med en første depression oplevet større stressfyldte hændelser i de foregående 6 måneder mod kun 20-30 % blandt ikke-deprimerede,
  • vil 20-25 % af dem, der oplever større stressfyldte hændelser, få en depression, især personer med genetisk risiko,
  • gør øget stress en depression mere langvarig, forværrer symptomerne og giver hyppigere tilbagefald,
  • dæmper stressfyldte hændelser under behandlingen effekten af den.

Læs mere om symptomer på depression. I vores klinik for psykologi i Bilbao arbejder vi med samtaleterapi ved stress og depression (konsultationerne foregår på spansk).

Kvinde går en tur på et fortov med træer
Stress øger risikoen for depression. Illustration lavet med AI.

Stress og hjerte-kar-sygdom

Dyreforsøg giver stærk støtte til en sammenhæng mellem stress og åreforkalkning i hjertet, formidlet via langvarig aktivering af stresshormoner. Hos mennesker viser Patienthåndbogen til:

  • studier, der tyder på, at stress nedsætter blodets cirkulation til hjertet og aktiverer betændelse og blodpropdannelse,
  • befolkningsstudier, hvor meget stress er forbundet med øget risiko for hjerte-kar-sygdom og død,
  • en metaanalyse, der fandt ca. 50 % øget risiko for hjerte-kar-sygdom ved meget stress på arbejdet,
  • øget risiko efter traumatiske hændelser som et barns død, misbrug tidligt i livet, naturkatastrofer og krig.

Har man haft hjerte-kar-sygdom, øger stress, overarbejde, problemer i parforholdet og social isolation risikoen for ny sygdom. Læs også om PTSD.

Stress, kræft og andre sygdomme

Dyreforsøg har vist, at stress kan bidrage til, at visse svulster opstår, vokser og spredes, og der findes studier hos mennesker, men dokumentationen er ikke overvældende. Ifølge Patienthåndbogen:

  • antager man, at stress snarere påvirker vækst og tilbagefald af en eksisterende kræftsygdom end selve udløsningen,
  • er der en vis sammenhæng mellem HIV/AIDS og stress, men årsagen er usikker,
  • spiller stress en rolle ved infektioner i de øvre luftveje, astma, herpesinfektioner, autoimmune sygdomme og sårheling.

Selv om stress ofte er forbundet med sygdom, forbliver de allerfleste, der udsættes for traumatiske hændelser og kroniske alvorlige problemer, sygdomsfrie.

Hvad hjælper mod stress?

Patienthåndbogen beskriver ikke en bestemt behandling. Et Cochrane-review fra 2015 (Ruotsalainen m.fl.) samlede 58 studier med 7.188 sundhedsansatte om metoder til at forebygge og mindske arbejdsrelateret stress:

  • kognitiv adfærdstræning, med eller uden afspænding, mindskede stress mere end ingen indsats efter en til seks måneder og efter mere end seks måneder,
  • fysisk afspænding, fx massage, mindskede stress mere end ingen indsats,
  • mental afspænding, fx meditation, gav efter en til seks måneder samme stressniveau som ingen indsats,
  • ændrede vagtplaner mindskede stress, mens andre organisatoriske ændringer ikke var mere effektive end ingen indsats.

Kvaliteten af evidensen var for det meste lav.

Hvor kilderne er uenige

Kilderne ser på stress fra hver sin vinkel:

  • Sygdom: Patienthåndbogen understreger, at sammenhængen mellem stress og fysisk sygdom stadig er usikker. Reviewet målte kun stresssymptomer, angst og generelt helbred.
  • Behandling: Patienthåndbogen beskriver ikke behandling. Reviewet fandt, at kognitiv adfærdstræning og afspænding mindskede stress mere end ingen indsats, men ikke mere end andre indsatser.
  • Arbejde: Patienthåndbogen nævner meget stress på arbejdet som en risiko for hjertet. Reviewet fandt kun effekt af få organisatoriske ændringer.

Det vigtigste om stress

  • Stress opstår, når krav og forventninger overstiger din kapacitet.
  • Kronisk stress er den stærkeste stressfaktor.
  • Tegn kan være mere rygning, mindre motion og mindre søvn.
  • Stress øger risikoen for depression og hænger sammen med hjerte-kar-sygdom.
  • De fleste, der udsættes for stress, bliver ikke syge.
  • Kognitiv adfærdstræning og afspænding kan mindske stress.

Spørgsmål om stress

Svarene er generelle og erstatter ikke en konsultation eller en individuel lægelig vurdering.

Hvad er stress?

Psykologisk stress opstår, når man oplever, at omgivelsernes krav og forventninger overstiger ens egen kapacitet.

Hvad er tegn på stress?

Patienthåndbogen nævner ændringer i adfærd som at ryge mere, være mindre fysisk aktiv, sove mindre og ikke tage sin medicin korrekt.

Hvordan påvirker stress kroppen?

Stress frigør kortisol og adrenalin, som påvirker hjerte, blodårer, lunger, lever, muskler og immunforsvar. Langvarig aktivering øger risikoen for fysiske og psykiske forstyrrelser.

Kan stress give depression?

Ja. Stressfyldte hændelser øger risikoen for depression, og 20-25 % af dem, der oplever større stressfyldte hændelser, får en depression.

Kan stress give hjertesygdom?

Befolkningsstudier viser øget risiko for hjerte-kar-sygdom ved meget stress, fx ca. 50 % øget risiko ved meget stress på arbejdet.

Hvad hjælper mod stress?

Forskning viser, at kognitiv adfærdstræning og afspænding kan mindske stress mere end ingen indsats, men evidensen er for det meste af lav kvalitet.

Kilder

  1. Patienthåndbogen, sundhed.dk · Psykologisk stress og fysisk sygdom
  2. Ruotsalainen JH, et al. Preventing occupational stress in healthcare workers. Cochrane Database Syst Rev. 2015

Denne guide er til information og erstatter ikke en lægelig vurdering. Diagnose og behandling afhænger af din konsultation og din sygehistorie. Ring 112 i en nødsituation.