PTSD: symptomer efter en voldsom hændelse

01Hvad er det

Hvad er PTSD?

Posttraumatisk stressforstyrrelse er ifølge Patienthåndbogen på sundhed.dk en relativt langvarig og af og til vedvarende tilstand, der kan opstå efter alvorlige, katastrofeagtige psykiske belastninger som ulykker, krig, katastrofer og overgreb.

Omkring 1 % af befolkningen har PTSD. Blandt soldater, der har været i krig, og blandt ofre for katastrofer er hyppigheden 8–10 %, og i nogle undersøgelser op til 30 % efter voldtægt. Mænd er mere udsat for traumatiske oplevelser, men har lavere forekomst end kvinder.

02Symptomer

De fem grupper af PTSD-symptomer

• Genoplevelse: mareridt og påtrængende minder (flashbacks), præget af angst, søvnløshed og stærke muskelspændinger.
• Undgåelse: stærk trang til at undgå alt, der minder om traumet, fx film, tv-programmer og årsdage.
• Øget vagtsomhed: den mindste uventede lyd får én til at fare sammen.
• Forandret personlighed: mindre interesse for ting, man før var engageret i, mindre evne til at føle nærhed og ofte ligegyldighed.
• Koncentrations- og hukommelsesbesvær.

Mange er også plaget af irritabilitet, søvnbesvær og humørsvingninger, og forholdet til familie og venner påvirkes ofte.

03Krop

Fysiske symptomer og komplikationer

Genoplevelserne ledsages af søvnløshed og stærke spændinger i musklerne, og antidepressiv medicin kan ifølge Patienthåndbogen lette de kropslige gener, der følger med angsten.

Depression ses hos cirka halvdelen. Mange misbruger alkohol, hash eller stoffer for at dulme symptomerne, hvilket gør situationen værre. PTSD har en øget forekomst af selvmord, og nogle er så påvirkede, at de ikke kan passe et job.

04Normal reaktion

Normal reaktion eller PTSD?

Alle kan reagere med psykiske symptomer på ekstreme påvirkninger, og det er helt normalt at have fx flashbacks i dage til uger efter en voldsom oplevelse. Det går normalt over uden særlig behandling, især hvis man forsøger at leve sit liv så normalt som muligt.

Er hændelsen meget voldsom, eller personen meget sårbar, kan egentlig PTSD udvikle sig. Efter mindre skader eller belastninger er prognosen god, og ifølge Patienthåndbogen er det en fejl at bruge diagnosen PTSD i sådanne situationer.

05Risiko

Hvem er i særlig risiko?

• personer med depression, angst eller anden psykisk sygdom før hændelsen,
• personer i et fremmed og utrygt miljø, fx flygtninge,
• personer, der mister nærtstående i forbindelse med hændelsen,
• personer, der har været udsat for voldsom stress i barndommen, fx vanrøgt, incest eller tab af en forælder.

Pludselige hændelser, mangel på kontrol og gentagne traumer øger også risikoen, og arvelige faktorer spiller en rolle.

06Diagnose

Hvordan stilles diagnosen?

Diagnosen forudsætter en alvorlig trussel mod liv eller sundhed, og symptomerne skal normalt være opstået inden for 6 måneder efter hændelsen. Der er normalt ikke behov for en kropslig undersøgelse, men hos flygtninge, der har været udsat for tortur, er en grundig undersøgelse vigtig.

Ifølge det internationale diagnosesystem ICD-10 skal hændelsen være en exceptionelt svær belastning af katastrofekarakter, mens det amerikanske DSM-5 kræver truende død, alvorlig tilskadekomst eller seksuelt overfald, oplevet selv eller set hos andre.

07Behandling

Behandling af PTSD

• Kognitiv terapi virker i mange tilfælde. Man fortæller gradvist om hændelsen med støtte fra terapeuten (eksponering), så man efterhånden kan mestre det angstvoldende.
• EMDR og adfærdsterapi, hvor man gradvist udsættes for situationer, angsten er knyttet til, virker også.
• Antidepressiv medicin kan dæmpe genoplevelserne og angsten og har nogenlunde samme effekt som psykoterapi; behandlingerne kan supplere hinanden.
• Benzodiazepiner bør kun bruges i ganske få uger på grund af risikoen for tilvænning.

Ubehandlet øger undgåelse og isolation risikoen for, at tilstanden bliver kronisk. I vores klinik for psykologi i Bilbao arbejder vi med angst og kognitiv adfærdsterapi (konsultationerne foregår på spansk).

08Forskning

Hvad viser forskningen?

En Cochrane-gennemgang (Bisson m.fl., 2013) samlede 70 studier med 4.761 voksne med kronisk PTSD:

• traumefokuseret kognitiv adfærdsterapi og EMDR mindskede symptomerne mere end venteliste eller sædvanlig behandling,
• lige efter behandlingen var der ingen sikker forskel mellem traumefokuseret kognitiv adfærdsterapi, EMDR og stresshåndtering,
• flere afbrød den aktive behandling,
• kvaliteten af evidensen var meget lav.

Patienthåndbogen nævner også, at en enkeltstående krisesamtale til alle efter en traumatisk hændelse (debriefing) ikke har vist gavnlig effekt; almindelig menneskelig omsorg er vigtigere.

09Forskelle

Hvor kilderne er uenige

Kilderne er ikke enige på alle punkter:

• Hvad der kræves for diagnosen: ICD-10 kræver en exceptionelt svær belastning af katastrofekarakter, mens DSM-5 også tæller at bevidne truende død eller alvorlig tilskadekomst hos andre. Derfor er det ifølge Patienthåndbogen relativt svært at få diagnosen i Danmark.
• Terapi eller medicin: Patienthåndbogen skriver, at medicin har nogenlunde samme effekt som psykoterapi, mens Cochrane-gennemgangen kun så på psykologisk behandling og vurderede evidensen som meget lav.
• Debriefing: krisesamtaler er udbredte i Danmark, men Patienthåndbogen skriver, at de ikke har vist effekt, og at nogle undersøgelser fandt mere PTSD blandt debriefede soldater.

10Kort fortalt

Det vigtigste om PTSD-symptomer

• PTSD kan opstå efter voldsomme hændelser som ulykker, krig og overgreb.
• Symptomerne er genoplevelse, undgåelse, vagtsomhed, ændret personlighed og koncentrationsbesvær.
• Det er normalt at have reaktioner i dage til uger efter en voldsom oplevelse.
• Kognitiv terapi, EMDR og antidepressiv medicin kan hjælpe.
• Undgå at dulme symptomerne med alkohol eller stoffer.
• Søg hjælp hos egen læge, hvis symptomerne ikke går over og påvirker hverdagen.