Rygsøjlegigt (spondylartrit): symptomer og træning

01Hvad er det

Hvad er rygsøjlegigt?

Rygsøjlegigt er en fælles betegnelse for en gruppe gigtsygdomme med betændelse i rygsøjlen, leddene og senerne. Lægerne kalder gruppen spondylartrit. Den omfatter:

• udifferentieret spondylartrit og Bechterews sygdom (ankyloserende spondylitis),
• reaktiv gigt efter en infektion i mave-tarm eller urin- og kønsveje,
• rygsøjlegigt ved psoriasis og psoriasisgigt,
• rygsøjlegigt ved Crohns sygdom og colitis ulcerosa, og former hos børn.

Sygdommene har visse fællestræk, men alvorligheden og forløbet kan variere meget.

02Ryggen

Symptomer i ryggen

De mest almindelige symptomer er smerter og stivhed i ryggen, oftest i lænden og bækkenet, men også i brystryggen og nakken. Ifølge Patienthåndbogen:

• starter stivheden som regel før 40-årsalderen og udvikler sig gradvist,
• forværres smerter og stivhed efter hvile, især om morgenen, og lindres ved bevægelse,
• er smerter om natten, der mindskes ved bevægelse, typiske, og perioderne kan vare over 3 måneder,
• er smerter i bækkenleddene almindelige.

Smerterne kan minde om iskias med udstråling til baller og baglår, men lindres ved aktivitet og ikke ved hvile. Er brystkassen påvirket, kan smerterne forveksles med hjertesmerter.

03Led og sener

Led, sener, hud og øjne

Rygsøjlegigt kan også ramme andre dele af kroppen. Patienthåndbogen nævner:

• smerter og hævelse i større led som knæ, hofter, skuldre og albuer,
• smerter omkring hælen fra akillessenen eller svangsenen under foden,
• hævelse af en hel finger eller tå, så den ligner en pølse,
• psoriasis med forandringer i hud og negle,
• regnbuehindebetændelse i øjet med rødt, smertende øje, lysskyhed, tåreflod og sløret syn, som kræver en øjenlæge.

Der kan også komme let feber, træthed og vægttab. Læs om akillessenebetændelse og hælspore.

04Vær opmærksom

Symptomer, du skal være opmærksom på

Symptomerne kan variere og opstår ikke altid samtidig. Fortæl derfor din læge om alle symptomer, også dem, du ikke forbinder med sygdommen. Vær særligt opmærksom på:

• sygdomsfølelse,
• feber,
• vægttab.

Disse symptomer bør altid vurderes af en læge. Symptomerne begynder oftest mellem 18 og 40 år, men kommer og går, så der kan gå lang tid, før diagnosen stilles.

05Diagnose

Hvordan stilles diagnosen?

Diagnosen stilles af en speciallæge i gigtsygdomme (reumatolog). Der findes ingen enkelt test, der kan fastslå den. Den bygger på:

• din sygehistorie og lægens undersøgelse, som kan vise nedsat bevægelighed i lænden og senere i brystkassen ved vejrtrækning,
• røntgen af bækkenleddene og rygraden, som i de tidlige stadier oftest er normal,
• MR-skanning, som kan vise betændelse i ryg og bækkenled tidligere end røntgen,
• blodprøver.

06Årsager

Hvorfor får man rygsøjlegigt?

Det er stadig uklart, præcis hvorfor man får rygsøjlegigt. Ifølge Patienthåndbogen:

• opstår den sandsynligvis ved en kombination af arvelige faktorer og påvirkninger udefra,
• er sygdommen ikke direkte arvelig, men har en betydelig arvelig komponent,
• er der en sammenhæng med vævstypen HLA-B27, som ca. 9 % af danskerne har,
• får kun en lille del af dem med HLA-B27 rygsøjlegigt.

Da årsagen ikke kendes, kan sygdommen ikke forebygges. Har du fået diagnosen, er regelmæssig træning og den ordinerede medicin vigtig.

07Træning

Information og træning

Behandlingen kombinerer information om sygdommen, regelmæssig træning og eventuelt medicin. Patienthåndbogen understreger:

• information hjælper dig med at forstå sygdommens forløb og behandling,
• regelmæssig træning er afgørende for at mindske smerter og bevare bevægeligheden i ryg og led,
• daglig fysisk aktivitet og øvelser er det vigtigste, du selv kan gøre,
• en fysioterapeut kan vejlede og instruere i øvelser, der er tilpasset dine behov.

I vores klinik for fysioterapi i Bilbao vejleder vi i øvelser, der er tilpasset den enkelte med rygsøjlegigt (konsultationerne foregår på spansk).

08Medicin

Medicin og forløb

Medicin skal først og fremmest dæmpe betændelsen. Ifølge Patienthåndbogen:

• bruges ofte gigtmidler af typen NSAID,
• kan biologiske lægemidler bruges, hvis NSAID ikke virker nok eller ikke tåles,
• kan anden gigtmedicin i tabletform bruges ved hævede led,
• lever de fleste et aktivt liv og kan arbejde uden større begrænsninger takket være træning og medicin.

Sygdommen er ofte kronisk, men der kan være lange perioder uden gener. Hos nogle opstår varige gener, og i sjældne tilfælde bliver ryg eller brystkasse helt stiv, hvilket øger risikoen for lungebetændelse. Regnbuehindebetændelse kan komme igen, og betændelsen kan påvirke hjerteklapperne.

09Forskelle

Hvor kilderne er uenige

Et Cochrane-review fra 2008 (Dagfinrud m.fl.) samlede 11 forsøg med 763 deltagere med Bechterews sygdom om fysioterapi:

• Træning: begge kilder er enige om, at træning hjælper; reviewet fandt, at hjemmetræning eller superviseret træning var bedre end ingen træning.
• Superviseret eller alene: Patienthåndbogen siger, at en fysioterapeut kan vejlede. Reviewet fandt, at superviseret holdtræning var lidt bedre end hjemmeøvelser.
• Sikkerhed: evidensen for træning frem for ingen træning var af lav kvalitet, og reviewet gjaldt kun Bechterews sygdom, ikke alle former for rygsøjlegigt.

10Kort fortalt

Det vigtigste om rygsøjlegigt

• Rygsøjlegigt er en gruppe gigtsygdomme med betændelse i ryg, led og sener.
• Smerter og stivhed er værst i hvile og om morgenen og lindres ved bevægelse.
• Øjne, hud og hælen kan også rammes.
• Diagnosen stilles af en reumatolog ud fra sygehistorie, undersøgelse, skanning og blodprøver.
• Regelmæssig træning er afgørende, gerne med vejledning fra en fysioterapeut.
• De fleste lever et aktivt liv med træning og medicin.