Hælspore: symptomer, årsager og behandling

Hvad er hælspore og plantar fasciitis?

På undersiden af foden ligger en bindevævsplade, plantarfascien. Den udspringer fra forkanten af hælbenet og breder sig i vifteform frem mod tæerne. Ved plantar fasciitis er fasciens fæste på hælbenet overbelastet.

Ifølge Patienthåndbogen på sundhed.dk kaldes tilstanden ofte hælspore, og den er nok den hyppigste årsag til smerter under hælen. Navnet stammer fra den knogleudvækst, der nogle gange ses på røntgenbilleder, men som du kan læse længere nede, regnes den ikke længere for at være årsagen til smerterne.

Hvordan føles hælspore?

Det typiske symptom er smerter under hælen, når du belaster foden, altså når du træder ned. Patienthåndbogen beskriver forløbet sådan:

i begyndelsen er smerterne der kun ved belastning, men efterhånden kan de også være der i hvile,
smerterne er ofte værst tidligt på dagen og når du begynder at gå efter hvile, især når du står op om morgenen,
når foden er blevet lidt opvarmet, kan smerterne aftage, men ved store belastninger bliver de større igen,
af og til stråler smerterne frem i foden og kan omfatte det meste af fodsålen,
hvis der også er smerter i hvile, er generne typisk værst om aftenen efter en dags belastning.

Nogle oplever, at smerterne lindres, når de går på tæer.

Betyder knogleudvæksten noget?

Et røntgenbillede kan vise en lille knogleudvækst ved fæstet på hælbenet, den egentlige hælspore. Ifølge Patienthåndbogen ses den dog både hos personer med plantar fasciitis og hos raske personer helt uden gener. Derfor tror man ikke længere på, at sporen har betydning for smerterne.

Diagnosen hviler derfor først og fremmest på dine symptomer og på ømhed ved fæstet, når lægen trykker på det. Billedundersøgelser bruges ifølge Patienthåndbogen, hvis der er tvivl om diagnosen.

Hvorfor får man hælspore?

De allerfleste tilfælde skyldes ifølge Patienthåndbogen overbelastning af fasciens fæste i hælbenet. Det sker først og fremmest, hvis du:

står længe på hårdt underlag,
går eller løber meget,
dyrker idræt med mange hop.

Har du en afvigende fodstilling, fx hulfod eller platfod, er risikoen større. Ved nogle gigtsygdomme, som Reiters sygdom eller Bechterews sygdom, kan tilstanden opstå i begge fødder. Ofte er der en udløsende årsag, for eksempel nye sko eller en vandretur uden forudgående træning.

Hvordan stilles diagnosen?

Smerter under hælen og ømhed, når der trykkes på fasciens fæste på hælbenet, er ifølge Patienthåndbogen ofte nok til at stille diagnosen. En udløsende årsag, som nye sko eller en lang gåtur uden træning, kan støtte den.

Er der tvivl, kan lægen henvise til yderligere undersøgelser, fx ultralyd eller røntgen. Har du samtidig en sygdom med nedsat følesans i fødderne, er det vigtigt at se efter sår eller tegn på infektion.

Undersøgelse af foden — Ømhed ved fasciens fæste på hælbenet er ofte nok til diagnosen. Illustration lavet med AI.

Indlæg, fodtøj og aflastning

Patienthåndbogen lægger vægt på aflastning og godt fodtøj som den grundlæggende behandling:

brug et støddæmpende indlæg under hælen, så hælpuden aflastes,
vælg fodtøj med god stødabsorbering ved hælen,
har du hulfod eller platfod, så brug sko, der er tilpasset foden,
undgå især langvarig gang eller løb på hårdt underlag,
undgå så vidt muligt de aktiviteter, der forværrer smerterne.

Cykling nævnes i Patienthåndbogen som et fint alternativ som træningsform.

Udstrækning, smertestillende og indsprøjtning

Udstrækningsøvelser af fasciepladen kan ifølge Patienthåndbogen være effektive, og en fysioterapeut kan vejlede i teknikken. Det samme gælder plasterbandager (tapening). I nogle tilfælde er der behov for smertestillende tabletter af typen NSAID eller en kortisonindsprøjtning omkring fæstet.

Et Cochrane-review fra 2017 samlede 39 studier med 2.492 voksne. Det fandt evidens af lav kvalitet for, at en lokal kortisonindsprøjtning sammenlignet med placebo eller ingen behandling måske mindsker smerterne en smule i op til en måned, men ikke derefter. Alvorlige bivirkninger var sjældne, men dårligt rapporterede, så en højere risiko kan ikke udelukkes.

Andre behandlinger som ultralyd, laser og akupunktur er der ifølge Patienthåndbogen ikke god dokumentation for. Operation, hvor fasciepladen løsnes fra knoglefæstet, kommer kun på tale i sjældne tilfælde. I vores klinik for fysioterapi i Bilbao vurderer vi fod- og hælsmerter og vejleder i øvelser (konsultationerne foregår på spansk).

Hvor længe varer det, og hvornår skal du søge læge?

Ifølge Patienthåndbogen går plantar fasciitis oftest over af sig selv, hvis du følger rådene om aflastning og fodtøj, og de allerfleste er bedre inden for 1–2 år. Smerter under hælen ved belastning bør hurtigt afhjælpes, ellers kan tilstanden blive svær at komme sig over.

Patienthåndbogen nævner disse situationer:

i alvorligere tilfælde kan lægen hjælpe med yderligere råd og behandling,
har du nedsat følesans i fødderne, er det vigtigt at se efter sår eller tegn på infektion,
ved nogle gigtsygdomme, som Reiters sygdom eller Bechterews sygdom, kan tilstanden opstå i begge fødder,
er der tvivl om diagnosen, kan lægen henvise til ultralyd eller røntgen.

Gåtur i behageligt fodtøj — De fleste er bedre inden for 1–2 år, især ved tidlig aflastning. Illustration lavet med AI.

Hvor kilderne er uenige

Kilderne er ikke enige på alle punkter:

Navnet og årsagen: Patienthåndbogen bruger navnet hælspore om tilstanden, men skriver samtidig, at selve knoglesporen ses hos raske personer og sandsynligvis ikke har betydning.
Overbelastning eller betændelse: Patienthåndbogen beskriver tilstanden som en overbelastning af fæstet, men omtaler i afsnittet om indsprøjtning et betændt fæste.
Kortisonindsprøjtning: Patienthåndbogen nævner den som en mulighed i nogle tilfælde, mens Cochrane-reviewet kun fandt en lille effekt i op til en måned, baseret på evidens af lav kvalitet, og påpeger, at bivirkninger er dårligt rapporterede.

Det vigtigste om hælspore

Hælspore er det folkelige navn for plantar fasciitis, en overbelastning af fasciens fæste på hælbenet.
Smerterne er typisk værst ved de første skridt om morgenen og efter hvile.
Knogleudvæksten på røntgen ses også hos raske og forklarer ikke smerterne.
Støddæmpende indlæg, godt fodtøj, aflastning og udstrækning er grundbehandlingen.
En kortisonindsprøjtning kan måske lindre lidt på kort sigt, men ikke på længere sigt.
De fleste er bedre inden for 1–2 år, især hvis de reagerer tidligt.

Spørgsmål om hælspore

Svarene er generelle og erstatter ikke en konsultation eller en individuel lægelig vurdering.

Hvorfor gør hælen mest ondt om morgenen?

Ifølge Patienthåndbogen er smerterne ofte værst, når du begynder at belaste foden efter hvile, især når du står op. Når foden er blevet lidt opvarmet, kan smerten aftage.

Skal hælsporen fjernes?

Nej, som udgangspunkt ikke. Knogleudvæksten ses også hos raske personer, og man tror ikke længere, at den har betydning for smerterne. Operation, hvor fasciepladen løsnes, kommer kun på tale i sjældne tilfælde.

Hvilke sko er bedst ved hælspore?

Patienthåndbogen anbefaler fodtøj med god stødabsorbering ved hælen og et støddæmpende indlæg. Har du hulfod eller platfod, bør skoene være tilpasset foden.

Må jeg træne med hælspore?

Ifølge Patienthåndbogen bør du især undgå langvarig gang eller løb på hårdt underlag. Cykling nævnes som et fint alternativ, og udstrækningsøvelser af fasciepladen kan være effektive.

Hjælper en kortisonindsprøjtning?

Et Cochrane-review fandt evidens af lav kvalitet for, at den måske mindsker smerterne lidt i op til en måned, men ikke derefter. Bivirkninger var sjældne, men dårligt rapporterede.

Hvor lang tid går der, før hælspore går over?

Ifølge Patienthåndbogen går tilstanden oftest over af sig selv, og de allerfleste er bedre inden for 1–2 år. Reagerer du hurtigt og aflaster hælen, forsvinder den ofte efter kort tid.

Kilder

Denne guide er til information og erstatter ikke en lægelig vurdering. Diagnose og behandling afhænger af din konsultation og din sygehistorie. Ring 112 i en nødsituation.