Gå til indholdet

Hofte og lår MediBilbao Salud

Piriformis syndrom: smerter dybt i balden

Gør det ondt dybt i den ene balde, især når du har siddet længe, og stråler smerten måske ned i benet? Så er piriformis syndrom en af de mulige forklaringer. Diagnosen er dog meget omdiskuteret, og der er ikke enighed om, hvad den præcis dækker over. Denne guide forklarer ud fra Patienthåndbogen på sundhed.dk og to systematiske oversigter, hvad piriformismusklen er, hvilke symptomer der oftest beskrives, hvordan lægen udelukker andre årsager, hvilken behandling der anbefales, og hvorfor forskerne stadig diskuterer diagnosen.

Emne
Fysioterapi
Opdateret
Læsetid
5 min.
Gennemgået af
Dr. Itziar Gotxi Erezuma · Speciallæge i øre-næse-halssygdomme · Lægeforeningen i Bizkaia nr. 484809757
Kvinde sidder på en bænk udendørs og holder sig om hoften
Piriformis syndrom giver smerter i balden. Illustration lavet med AI.

Hvad er piriformis syndrom?

Piriformis er en muskel i bækkenet. Den udspringer fra korsbenet, som er den nederste del af ryggen, passerer ud gennem bækkenet og fæster på ydersiden af lårbenet. Når musklen spændes, drejer hofteleddet udad, og musklen hjælper også med at bøje i hofteleddet.

Patienthåndbogen kalder piriformis syndrom en meget omdiskuteret diagnose, som der ikke er enighed om. I forskningen beskrives syndromet som en form for iskias, hvor piriformismusklen trykker på iskiasnerven. Læs også om iskias, som oftest har andre årsager.

Symptomer på piriformis syndrom

Patienthåndbogen beskriver ømhed og smerter fra balden, som kan blive værre, når du sidder ned. De to systematiske oversigter af Hopayian m.fl. fandt, at disse træk oftest blev beskrevet hos patienter med diagnosen:

  • smerter i balden,
  • smerter, der forværres, når man sidder,
  • ømhed ved tryk udefra i området ved den store hofteudskæring på bækkenet, hvor iskiasnerven passerer,
  • smerter ved bevægelser, der øger spændingen i piriformismusklen,
  • nedsat evne til at løfte det strakte ben.

Den nyeste oversigt fra 2017 konkluderer, at syndromet kan defineres ud fra fire af disse symptomer og tegn, men at man endnu ikke ved, hvor præcise de er.

Hvornår skal du søge læge?

Patienthåndbogen giver disse råd:

  • første gang du får gener fra balderegionen, som ikke forsvinder i løbet af cirka 4 uger, bør du kontakte en læge,
  • får du gener fra balden igen, og er det de samme som tidligere, behøver du ikke være bekymret,
  • er generne anderledes end tidligere, bør du undersøges af en læge igen.

Hvordan stilles diagnosen?

Lægen laver en grundig undersøgelse for at sikre, at der ikke er en anden årsag til ømheden og smerterne omkring balderne. Der findes ikke én metode, som kan stille diagnosen nøjagtigt.

Ifølge oversigten fra 2017 er der beskrevet mange fysiske test, men det kan ikke afgøres ud fra de hidtidige studier, hvor præcise testene og symptomerne er. Oversigten bemærker også, at en normal test med løft af det strakte ben ikke udelukker diagnosen.

Mand holder sig om hoften, mens en fysioterapeut viser en model af bækkenet
Lægen udelukker andre årsager til smerterne. Illustration lavet med AI.

Hvorfor får man piriformis syndrom?

Der er ikke enighed om, hvorfor piriformis syndrom opstår. Patienthåndbogen angiver også, at det er usikkert, hvor hyppigt syndromet er, netop fordi diagnosen er usikker.

Oversigten fra 2017 sammenligner situationen med diskusprolaps for mange år siden: det er vist, at forandringer i piriformismusklen kan give iskias, men man ved endnu ikke, hvor ofte det er årsagen hos personer med lændesmerter og iskias.

Behandling med aktivitet, fysioterapi og udstrækning

Fordi der ikke er enighed om diagnosen, er der heller ikke enighed om behandlingen, og der er ikke udført gode videnskabelige studier af de forskellige behandlinger. Der findes derfor talrige behandlinger med usikker effekt. Patienthåndbogen anbefaler:

  • at du reducerer de aktiviteter, som giver en ubehagelig smerte,
  • at du samtidig holder dig fysisk aktiv,
  • at fysioterapi og udstrækningsøvelser, fx udstrækning af siddemusklen, kan hjælpe.

I vores klinik for fysioterapi i Bilbao hjælper vi med øvelser og udstrækning ved smerter i balden (konsultationerne foregår på spansk).

Fysioterapeut hjælper en kvinde, der ligger på en måtte, med at strække siddemusklen
Udstrækning af siddemusklen kan hjælpe. Illustration lavet med AI.

Forløb: er piriformis syndrom farligt?

Piriformis syndrom er ikke farligt, og prognosen er normalt god. Du kan dog få gener fra balderegionen mere end én gang.

  • er det de samme gener som tidligere, skal du ikke være bekymret,
  • er generne anderledes, bør du undersøges af en læge igen,
  • det vigtigste i alle tilfælde er at holde sig fysisk aktiv og skrue ned for det, der gør ondt.

Hvad viser forskningen?

To systematiske oversigter af Hopayian m.fl. har samlet den viden, der findes om symptomerne ved piriformis syndrom:

  • oversigten fra 2010 omfattede 55 studier, mest sygehistorier og mindre patientserier, og fandt, at smerter i balden, ømhed ved hofteudskæringen, forværring ved siddende stilling og smerter ved spænding af musklen var de hyppigste træk,
  • opdateringen fra 2017 fandt de samme træk og desuden nedsat evne til at løfte det strakte ben,
  • kvaliteten af sygehistorierne var ikke blevet bedre, og de to største tværsnitsstudier havde høj risiko for skævhed,
  • ingen af oversigterne undersøgte behandling.

Forfatterne efterlyser studier, der sammenligner symptomerne hos personer med iskias med og uden diskusprolaps eller forsnævring af rygmarvskanalen.

Hvor kilderne er uenige

Kilderne er enige om, at diagnosen er usikker, men de lægger vægten forskelligt:

  • Definition: Patienthåndbogen skriver, at der ikke er enighed om, hvad syndromet er. Oversigten fra 2017 mener, at det kan defineres ud fra fire symptomer og tegn.
  • Iskias: forskningen beskriver syndromet som iskias forårsaget af tryk fra musklen. Patienthåndbogen nævner kun smerter i balden.
  • Behandling: Patienthåndbogen anbefaler aktivitet, fysioterapi og udstrækning. Oversigterne handler kun om symptomerne og kan ikke sige noget om behandlingen.

Det vigtigste om piriformis syndrom

  • Piriformis er en muskel i bækkenet, der drejer hoften udad.
  • Piriformis syndrom er en omdiskuteret diagnose med smerter i balden.
  • Smerterne forværres typisk, når man sidder.
  • Lægen skal udelukke andre årsager, da der ikke findes én sikker test.
  • Skru ned for det, der gør ondt, hold dig aktiv, og prøv fysioterapi og udstrækning.
  • Tilstanden er ikke farlig, og prognosen er normalt god.

Spørgsmål om piriformis syndrom

Svarene er generelle og erstatter ikke en konsultation eller en individuel lægelig vurdering.

Hvordan føles piriformis syndrom?

Som ømhed og smerter i balden, der ofte bliver værre, når du sidder. Smerten kan forværres ved bevægelser, der spænder piriformismusklen.

Hvad er forskellen på piriformis syndrom og iskias?

Forskningen beskriver piriformis syndrom som en form for iskias, hvor piriformismusklen trykker på iskiasnerven. Iskias har dog oftest andre årsager, og lægen skal udelukke dem.

Hvilke øvelser hjælper mod piriformis syndrom?

Patienthåndbogen nævner fysioterapi og udstrækningsøvelser, fx udstrækning af siddemusklen. Der er dog ikke gode studier af, hvilke behandlinger der virker bedst.

Hvor lang tid varer piriformis syndrom?

Prognosen er normalt god. Forsvinder generne ikke i løbet af cirka 4 uger første gang, bør du kontakte en læge.

Er piriformis syndrom farligt?

Nej, det er ikke farligt. Er nye gener anderledes end tidligere, bør du dog undersøges af en læge igen.

Kan man scanne for piriformis syndrom?

Der findes ikke én metode, der kan stille diagnosen nøjagtigt. Lægen undersøger dig grundigt for at udelukke andre årsager til smerterne.

Kilder

  1. Patienthåndbogen, sundhed.dk · Piriformissyndromet
  2. Hopayian K, et al. The clinical features of the piriformis syndrome: a systematic review. Eur Spine J. 2010
  3. Hopayian K, Danielyan A. Four symptoms define the piriformis syndrome: an updated systematic review of its clinical features. Eur J Orthop Surg Traumatol. 2017

Denne guide er til information og erstatter ikke en lægelig vurdering. Diagnose og behandling afhænger af din konsultation og din sygehistorie. Ring 112 i en nødsituation.