Otosklerose: når stigbøjlen i øret vokser fast

01Hvad er det

Hvad er otosklerose?

Når vi hører, er det øreknoglekæden, hammer, ambolt og stigbøjle, der overfører lydsvingningerne fra trommehinden til det indre øre. Ved otosklerose dannes der nyt knoglevæv mellem stigbøjlen og det indre øre.

Det gør øreknoglekæden stivere. Stigbøjlen vokser efterhånden fast, så svingningerne hæmmes, og hørelsen bliver gradvist dårligere. Otosklerose er ikke farlig.

02Symptomer

Symptomer på otosklerose

Det første, man mærker, er en hørenedsættelse, der langsomt tager til. Ifølge Patienthåndbogen:

• er høretabet mest udtalt ved de lave frekvenser, altså bastonerne,
• begynder det som regel på det ene øre, men 80 % får med tiden otosklerose på begge ører,
• får nogle også susen for ørerne eller let svimmelhed.

Læs mere om tinnitus, hvis susen for ørerne fylder meget.

03Hvem

Hvem får otosklerose?

Man kender ikke årsagen, men man ved, at otosklerose til en vis grad er arvelig. Patienthåndbogen nævner:

• har dine forældre otosklerose, har du selv omkring 20 % risiko for at få sygdommen,
• op mod 50 % af dem med otosklerose antages at have en arvelig tilbøjelighed,
• kvinder rammes dobbelt så hyppigt som mænd,
• sygdommen kan blive forværret under graviditet, og forskerne mener derfor, at hormoner spiller ind.

Omkring 0,5 % af befolkningen får nedsat hørelse på grund af otosklerose. Sygdommen begynder typisk i 30-40-årsalderen, men der går ofte 10-15 år, før man føler behov for behandling.

04Diagnose

Hvordan stilles diagnosen?

Lægen får mistanke, når hørelsen gradvist falder på det ene øre. Ifølge Patienthåndbogen:

• får du foretaget en udvidet høreprøve hos en praktiserende øre-næse-hals-læge,
• tyder høreprøven på otosklerose, bliver du henvist til en hospitalsafdeling,
• den endelige diagnose stilles under en operation.

I vores klinik for øre-næse-hals i Bilbao undersøger vi nedsat hørelse (konsultationerne foregår på spansk).

05Høreapparat

Behandling med høreapparat

Man vil ofte først blive tilbudt et høreapparat. Det kan være til god hjælp, især i den periode, hvor man venter på, at stigbøjlen vokser helt fast.

Man behandler otosklerose, når den dårligere hørelse får betydning for evnen til at høre i dagligdagen, og man kan konstatere, at stigbøjlen er vokset helt fast. Man har ikke selv indflydelse på sygdommens udvikling, og der findes ingen sikre metoder til at undgå den eller standse den gradvise forværring.

06Operation

Operation for otosklerose

Når stigbøjlen er vokset helt fast, er det tid at overveje operation (stapedotomi). Kirurgen fjerner den øverste del af stigbøjlen med laser, borer et lille hul i stigbøjlens fodplade og indsætter en lille protese, som fæstnes til ambolten.

• man venter, til stigbøjlen er vokset helt fast, fordi risikoen for komplikationer er størst før,
• der kan opstå betændelse i øret eller skade på sansecellerne i sneglen, og derfor opererer man altid kun ét øre ad gangen,
• omtrent 1 % generes af svimmelhed efter indgrebet, og cirka 0,5 % bliver døve på det opererede øre,
• man opererer ikke, hvis der fx er tegn på kronisk betændelse eller andre sygdomme i øret.

07Forløb

Hvordan udvikler otosklerose sig?

Uden behandling fører otosklerose som regel til et gradvist tiltagende høretab, som kan blive betydeligt. Enkelte får også forkalkning i det indre øre, sneglen.

• efter en operation er udsigterne gode: 8 af 10 får så god hørelse, at de kan deltage i en normal samtale uden høreapparat,
• høregevinsten er som regel varig, og kun knap 10 % får brug for en ny operation,
• otosklerose er en kronisk sygdom, som kan behandles effektivt, men ikke helbredes.

08Forskning

Hvad viser forskningen om laser?

En systematisk oversigt fra 2014 (Wegner m.fl.) sammenlignede laser med traditionelle teknikker til at lave hullet i stigbøjlens fodplade ved stapedotomi. Forfatterne fandt otte studier med 999 operationer, der var gode nok til at blive analyseret:

• ingen ensartet forskel i, hvor godt hørelsen blev genoprettet,
• ingen ensartet forskel i svimmelhed lige efter operationen,
• at brud på fodpladen og skade på det indre øres hørelse syntes at forekomme hyppigere med de traditionelle teknikker end med laser.

Forfatterne foretrækker derfor laser frem for traditionelle metoder, men studierne havde moderat risiko for skævhed.

09Forskelle

Hvor kilderne er uenige

Kilderne er stort set enige, men belyser forskellige ting:

• Teknik: Patienthåndbogen beskriver operation med laser. Oversigten støtter laser ud fra færre komplikationer, ikke ud fra bedre hørelse.
• Komplikationer: Patienthåndbogen angiver, at cirka 0,5 % bliver døve på det opererede øre. Oversigten fandt, at skade på det indre øre syntes hyppigere med traditionelle teknikker, men angav ingen samlet risiko.
• Usikkerhed: oversigten bygger på studier med moderat risiko for skævhed, så resultaterne er ikke endelige.

10Kort fortalt

Det vigtigste om otosklerose

• Ved otosklerose vokser stigbøjlen i mellemøret fast, og hørelsen falder gradvist.
• Høretabet rammer især de dybe toner og begynder oftest på ét øre.
• Sygdommen er delvist arvelig og dobbelt så hyppig hos kvinder.
• Et høreapparat hjælper, mens man venter på, at stigbøjlen vokser helt fast.
• Efter operation hører 8 af 10 godt nok til en normal samtale uden høreapparat.
• Søg hjælp, hvis hørelsen er nedsat på det ene øre.