Ondt i albuen: de mest almindelige årsager og gode råd

Hvad er ondt i albuen?

Albuesmerter er ifølge Patienthåndbogen på sundhed.dk smerter i eller omkring albuen. De skyldes oftest skader eller overbelastninger, og det er især almindeligt med smerter på ydersiden af albuen, såkaldt tennisalbue.

For at lægen kan stille en korrekt diagnose, er det vigtigt at få afklaret præcist, hvor smerten sidder. I en del tilfælde er smerterne udstrålende smerter fra lidelser i skulder, nakke eller håndled.

De allerfleste albuelidelser går over af sig selv. En praktiserende læge kan forvente at møde cirka 10-15 personer med tennisalbue om året, og tilstanden forekommer hos 1-3 % af befolkningen. Belastningsskader i albuen er hyppige både i arbejdet og ved sport, og generne har en tendens til at blive kroniske.

De mest almindelige årsager

Tennisalbue er den hyppigste årsag. Der er betændelse i senefæstet på ydersiden af albuen på grund af akut eller langvarig overbelastning. Det gør moderat ondt, når du bruger hånden og løfter ting med strakt arm, fx en kande, og der er ømhed ved tryk på knoglen på ydersiden.
Golfalbue er mindre hyppig. Der er betændelse i senefæstet på indersiden af albuen på grund af overbelastning, og smerterne forværres, når du bruger hånden.
Betændelse i slimsækken på bagsiden af albuen er hyppig og skyldes som regel en skade, langvarigt tryk eller irritation. Den giver lokal hævelse og er ofte smertefri, men kan blive mere aggressiv med rødme og smerter. Smerterne forværres ikke ved bevægelser i leddet. Læs mere i guiden om slimsækbetændelse i albuen.
Musearm dækker alle de symptomer, der kan opstå ved gentagne anstrengelser af muskler, ledbånd, sener og nerver i armen ved brug af computermus og computerarbejde. Det er ikke en veldefineret sygdom, og musealbue kan vise sig som tennis- eller golfalbue.

Sjældnere årsager til albuesmerter

Patienthåndbogen nævner blandt andet:

Betændelse i bøjesenens fæste på forsiden: skyldes gentagne bøjninger i albuen og drejning af hånden med håndfladen op. Det giver smerter foran og svækket kraft, når du bøjer albuen.
Betændelse i strækkesenernes fæste på bagsiden: skyldes gentagne bevægelser, hvor albuen strækkes, og giver smerter bagtil.
Bruskforandringer inde i leddet, eventuelt med afsprængte stykker brusk eller knogle.
«Pulled elbow»: kan opstå hos børn, når en voksen trækker kraftigt i barnets arm.
Nervepåvirkning: fx et «elektrisk stød» med udstrålende smerter langs indersiden af underarmen og ud i fingrene på lillefingersiden.
Leddegigt og hjerteinfarkt, som kan give udstrålende smerter i venstre arm, også i albuen.

Skader og brud i albuen

Tilskadekomst med fald og eventuelt knoglebrud ses hyppigt. Mange forskellige brud kan opstå i albuen, og albuen kan gå ud af led. Hvis der er fejlstilling, stærke smerter eller hurtigt opstået hævelse efter et slag, tyder det ifølge Patienthåndbogen på knoglebrud. Så skal du:

ikke forsøge at «ordne» eller manipulere bruddet,
lægge en slynge, som armen kan hvile i, og om muligt lade armen hænge højt for at begrænse hævelsen,
eventuelt køle med is ved stærke smerter,
kontakte læge straks.

Knoglebrud kræver i de fleste tilfælde hospitalsbehandling.

Hvad kan du selv gøre ved belastningsskader?

Ved en belastningsskade anbefaler Patienthåndbogen:

aflastning: undgå de aktiviteter, der udløser generne,
specifik træning, eventuelt efter vejledning hos en fysioterapeut.

Sundhed.dk har træningsfilm og et øvelsesprogram med tre øvelser for albue og underarm. I vores klinik for fysioterapi i Bilbao kan vi vejlede dig i træning af albue og underarm (konsultationerne foregår på spansk).

Kvinde træner underarmen med en lille håndvægt ved et bord — Specifik træning kan hjælpe ved belastningsskader. Illustration lavet med AI.

Hvornår skal du kontakte læge?

Kontakt egen læge ved en belastningsskade, hvis aflastning ikke virker, eller hvis smerterne er vedvarende. Har du smerter uden forudgående skade eller overbelastning, skal du kontakte lægen ved stærke smerter og ved vedvarende gener.

Kontakt læge med det samme, hvis du kommer til skade, og der opstår tydelig fejlstilling i albuen, det gør ondt at bevæge den, eller den hæver hurtigt.

Hvad undersøger lægen?

Lægen kan spørge, om der har været en skade, om armen er overbelastet, og hvor smerten sidder: forsiden, ydersiden, bagsiden eller indersiden. Lægen kan også spørge:

hvad der lindrer, og hvad der fremkalder smerterne,
om smerterne stråler ud,
om generne kommer efter aktivitet, under aktivitet eller i hvile,
om armen er svagere, og om du har nakke- eller skuldersmerter,
om arbejde, idræt eller fritidsaktiviteter belaster armen ensidigt,
om du har gigtsygdomme.

Lægen undersøger albuen grundigt og tester bevægelighed og kraft. Mistænker lægen brud efter en skade, venter den grundigere undersøgelse, til der er taget røntgen på hospitalet. Andre billedundersøgelser som CT, ultralyd, MR eller scintigrafi kan også blive aktuelle, og kroniske belastningslidelser skal af og til vurderes af en specialist.

Mand med armene over kors i samtale med en behandler — Lægen spørger, hvor smerten sidder, og hvad der udløser den. Illustration lavet med AI.

Hvad viser forskningen om træning ved tennisalbue?

En systematisk oversigt med metaanalyse fra 2020 (Karanasios m.fl.) samlede 30 randomiserede forsøg med 2.123 deltagere med tennisalbue:

træning gav bedre resultater end indsprøjtning af binyrebarkhormon i alle målinger og på alle tidspunkter undtagen smertelindring på kort sigt (lav sikkerhed),
sammenlignet med at vente og se var forskellen kun statistisk sikker for nogle af målingerne (meget lav sikkerhed),
udstyr, belastning, varighed og hyppighed i træningsprogrammerne var meget forskellige,
forfatterne konkluderede, at træning virker bedre end passive behandlinger, men at effekten er lille.

Hvor kilderne er uenige

Kilderne lægger vægten forskelligt:

Aflastning eller træning: Patienthåndbogen anbefaler både aflastning og specifik træning ved belastningsskader; oversigten fandt, at aktiv træning gav bedre resultater end passive behandlinger, men at effekten var lille.
Forløbet: Patienthåndbogen skriver, at de allerfleste albuelidelser går over af sig selv, men også at belastningsgener har en tendens til at blive kroniske. Oversigten fandt kun få sikre forskelle mellem træning og at vente og se.

Det vigtigste om ondt i albuen

De fleste albuesmerter skyldes overbelastning af muskler og sener.
Tennisalbue er den hyppigste årsag.
Smerter i albuen kan også komme fra skulder, nakke eller håndled.
Ved belastningsskader: aflastning og specifik træning.
Fejlstilling, stærke smerter eller hurtig hævelse efter en skade kan betyde brud: kontakt læge straks.
Træning virker bedre end passive behandlinger ved tennisalbue, men effekten er lille.

Spørgsmål om ondt i albuen

Svarene er generelle og erstatter ikke en konsultation eller en individuel lægelig vurdering.

Hvorfor har jeg ondt i albuen?

Oftest på grund af overbelastning af muskel- og senevævet omkring albuen. Den hyppigste årsag er tennisalbue; andre er golfalbue, slimsækbetændelse og musearm.

Hvad er forskellen på tennisalbue og golfalbue?

Tennisalbue giver smerter på ydersiden af albuen og golfalbue på indersiden. Begge skyldes betændelse i senefæstet på grund af overbelastning.

Går ondt i albuen over af sig selv?

De allerfleste albuelidelser går over af sig selv, men belastningsgener har en tendens til at blive kroniske.

Hvad kan jeg selv gøre?

Ved en belastningsskade: undgå de aktiviteter, der udløser generne, og lav specifik træning, eventuelt efter vejledning hos en fysioterapeut.

Kan smerter i albuen komme fra et andet sted?

Ja. I en del tilfælde er det udstrålende smerter fra skulder, nakke eller håndled, og et hjerteinfarkt kan give udstrålende smerter i venstre arm, også i albuen.

Hvornår skal jeg kontakte læge med det samme?

Hvis du kommer til skade, og der opstår tydelig fejlstilling i albuen, det gør ondt at bevæge den, eller den hæver hurtigt.

Kilder

Denne guide er til information og erstatter ikke en lægelig vurdering. Diagnose og behandling afhænger af din konsultation og din sygehistorie. Ring 112 i en nødsituation.