Slimsækbetændelse i albuen: hævelse bag på albuen

01Hvad er det

Hvad er slimsækbetændelse i albuen?

Olecranon bursit er en væskefyldt betændelse i slimsækken (bursa) på bagsiden af albuebenet. Ifølge Patienthåndbogen på sundhed.dk skyldes betændelsen enten en infektion med bakterier eller en inflammation uden bakterier, fx på grund af overbelastning af slimsækken.

Slimsækbetændelse i albuen er en almindelig tilstand, og man kan godt få den mere end én gang. Det ses ofte.

02Symptomer

Symptomer: med eller uden bakterier

Inflammation uden bakterier:

• blød, væskefyldt hævelse over albuebenet på bagsiden af albuen,
• hævelsen er uøm ved berøring, men kan stramme, når du bøjer albuen.

Infektion med bakterier:

• væskefyldt hævelse over albuebenet på bagsiden af albuen,
• rødme og varme i huden,
• smerter, der forværres ved berøring.

03Advarsel

Tegn på infektion, du skal være opmærksom på

Rødme, varme og smerter ved berøring tyder på en infektion med bakterier, som kræver behandling. Får du feber, skal du søge læge.

Du er især udsat for en bakterieinfektion, hvis du har en hudafskrabning, eksem eller psoriasis på albuen eller underarmen. Infektionen skyldes oftest hudbakterier som stafylokokker eller streptokokker.

04Årsager

Hvorfor får man slimsækbetændelse i albuen?

• Gentagne tryk eller slag mod albuen: giver betændelse uden bakterier. Det ses hyppigt hos håndværkere, som hviler meget på albuerne, men kan også opstå ved mindre belastninger.
• Gigtsygdomme: personer med fx leddegigt og urinsyregigt har en øget risiko og kan få betændelse i slimsækken på grund af deres gigtlidelse.
• Bakterier: hudbakterier kan trænge ind, især gennem en hudafskrabning eller hudsygdom.

05Diagnose

Hvordan stilles diagnosen?

Lægen stiller diagnosen ud fra dine symptomer og en undersøgelse af albuen. Hvis der er mistanke om en infektion med bakterier, kan det være nødvendigt at tage en blodprøve.

06Uden bakterier

Behandling, når der ikke er infektion

Betændelsen uden bakterier behandles ifølge Patienthåndbogen med aflastning:

• undgå tryk og stød mod albuen,
• håndværkere skal variere deres arbejdsstilling og eventuelt bruge albuepuder,
• let kompression af slimsækken med et støttebind.

Patienthåndbogen fraråder at tappe væsken ud, fordi det sjældent virker og giver stor risiko for bakterieinfektion. Man bør også undgå at sprøjte binyrebarkhormon (kortison) ind i slimsækken på grund af risikoen for infektion, men det kan blive nødvendigt, hvis aflastning ikke har tilstrækkelig effekt.

I de fleste tilfælde svinder hævelsen gradvist af sig selv, oftest i løbet af uger til måneder. I vores klinik for fysioterapi i Bilbao hjælper en første vurdering dig med at forstå problemet og beslutte næste skridt (konsultationerne foregår på spansk).

07Med bakterier

Behandling, når der er infektion

• lette infektioner behandles med antibiotika,
• svære infektioner behandles ved at fjerne slimsækken kirurgisk.

Ved infektion er der stor variation i, hvordan sygdommen udvikler sig. Den er ikke farlig, men der kan opstå problemer med sårhelingen, og der kan blive behov for gentagne operationer.

08Forskning

Hvad viser forskningen?

To systematiske oversigter og en oversigtsartikel har set på behandlingen:

• Sayegh og Strauch (2014) samlede 29 studier med 1.278 patienter. Behandling uden operation var mere effektiv og sikrere end operation, både med og uden infektion. Kortisonindsprøjtning ved slimsækbetændelse uden bakterier gav flere komplikationer, bl.a. hudatrofi, uden at forbedre resultatet. Udtømning af væsken øgede ikke risikoen for infektion i slimsækken.
• Kaur m.fl. (2023) fandt 2 randomiserede forsøg og 2 observationsstudier om slimsækbetændelse uden bakterier. Forsøgene, med høj risiko for bias, viste ingen sikker forskel mellem behandlingerne. Kortisonindsprøjtning forkortede varigheden af symptomerne, men gav flere komplikationer som infektion og hudatrofi.

Kaur m.fl. konkluderer, at tilstanden kan falde til ro med konservativ behandling, hvis den starter tidligt, og at kortison bør gemmes til tilfælde, hvor anden behandling ikke virker. Evidensen er generelt svag.

En oversigtsartikel (Nchinda og Wolf, 2021) beskriver, at slimsækbetændelse uden bakterier ofte går over af sig selv med konservativ behandling som hvile, is, kompression, skinne og betændelsesdæmpende medicin, og at nyere studier har vist flere bivirkninger ved indsprøjtninger og operation end ved behandling uden indgreb.

09Forskelle

Hvor kilderne er uenige

Kilderne er ikke enige på alle punkter:

• Udtømning af væsken: Patienthåndbogen fraråder det på grund af stor risiko for bakterieinfektion, mens Sayegh og Strauch fandt, at udtømning ikke øgede risikoen for infektion i slimsækken.
• Effekt af kortison: Kaur m.fl. fandt, at kortisonindsprøjtning forkortede symptomerne, mens Sayegh og Strauch fandt, at den ikke forbedrede resultatet. Begge fandt flere komplikationer.
• Operation ved infektion: Patienthåndbogen nævner kirurgisk fjernelse ved svære infektioner, mens Sayegh og Strauch fandt, at operation sjældnere fik tilstanden til at falde til ro og gav flere komplikationer end behandling uden operation.

10Kort fortalt

Det vigtigste om slimsækbetændelse i albuen

• Det giver en væskefyldt hævelse bag på albuen.
• Rødme, varme, smerter og feber tyder på infektion og kræver læge.
• Uden infektion skyldes det oftest gentagne tryk eller slag.
• Aflast albuen og brug evt. albuepude og støttebind.
• Hævelsen svinder oftest af sig selv i løbet af uger til måneder.
• Kortison og udtømning er omdiskuteret blandt kilderne.