Hævet knæ og væske i knæet

01Hvad er det

Hvorfor hæver knæet?

Knæene er store led, der udsættes for store belastninger. I knæleddet findes knogle og brusk, ledhinder, menisker og ledbånd, og omkring leddet er der sener, slimsække og muskler. Ifølge Patienthåndbogen på sundhed.dk kan alle disse strukturer være årsag til smerter i knæet.

Overbelastning kan føre til betændelse i sener, senefæster og slimsække. Slidforandringer kan give forkalkninger i menisker og brusk, ødelæggelse af brusken samt irritation og fortykkelse af ledslimhinden. Gigtsygdomme kan ødelægge selve ledstrukturerne, og skader på ledbånd og menisker samt brud er også hyppige.

02Skader

Hævelse efter en skade

• Meniskskade: akutte eller hurtigt indsættende smerter, en følelse af, at noget kommer i klemme eller smutter inde i knæet, tendens til aflåsning og hævelse af knæet.
• Forreste korsbåndsskade: opstår ofte, når knæet roterer, mens foden står fast på underlaget; giver smerter, en fornemmelse af løshed og knæsvigt.
• Løsning af ledflade (ledmus): et stykke af ledfladen løsner sig og kan give aflåsning, smerter, knæsvigt og hævelse. Det ses normalt hos 10–20-årige.

Ved en knæskade vil lægen ofte spørge, om knæet hævede op, og hvor hurtigt hævelsen kom. Læs mere om meniskskade, og om smerter i nederste del af knæskallen hos idrætsfolk i guiden om springerknæ.

03Ledbetændelse

Slidgigt og knæledsbetændelse

• Knæledsbetændelse (artrit): kan skyldes en lang række sygdomme med og uden bakterier og giver smerter, hævelse, øget varme og nedsat bevægelighed i leddet.
• Slidgigt: forekommer mest hos ældre eller hos personer, der tidligere har haft en alvorlig knæskade. Den giver smerter i hvile og ved belastning, især når du skal i gang med at gå. Begyndende slidforandringer ses normalt fra 40–50-årsalderen.
• Gigtsygdomme kan ødelægge ledhinder, knogle og brusk.

Patienthåndbogens artikel om Bakers cyste forklarer, at irritation i knæleddet kan øge dannelsen af ledvæske. Lægen kan nogle gange suge ledvæske ud af knæet. Det skal gøres, hvis der er en voldsom ansamling af væske, eller hvis ledvæsken skal undersøges.

04Slimsæk

Hævelse foran knæskallen

En slimsæk foran knæskallen kan blive irriteret eller betændt (bursit). Det mest almindelige er smerter og hævelse, ofte med lidt rødme og varme i området.

• årsagen er ofte arbejde, hvor man ligger meget på knæ, fx rør-, flise- og tæppelægning eller gulvvask, men også sport, tøj og bandager, der irriterer, eller et slag mod knæet,
• tilstanden går ofte i ro af sig selv, når knæet aflastes, og de fleste bliver raske efter nogle dage,
• i den akutte fase er det almindeligt at bruge betændelsesdæmpende medicin i 5–7 dage,
• betændelsen kommer ofte tilbage, så det er vigtigt at undgå at ligge på knæ og at bruge rigtigt beskyttelsesudstyr.

Er der tydelig hævelse med rødme og varme i huden, kan der være betændelse med bakterier, og så skal du søge læge hurtigt.

05Bagsiden

Hævelse i knæhasen: Bakers cyste

En Bakers cyste er en væskefyldt udposning af ledkapslen på bagsiden af knæet. Hos voksne skyldes den øget irritation af slimhinden i knæet, fx ved leddegigt, slidgigt eller meniskskade. Mange cyster er så små, at de ikke kan mærkes.

• de første tegn er en følelse af, at noget spænder i knæhasen; senere kan du se en hævelse, lettest når knæet er helt strakt,
• cysten kan briste og give pludselige smerter, hvor læggen bliver rød og øm,
• hos voksne afhænger behandlingen af årsagen, og cysten forsvinder normalt, når årsagen i knæet helbredes,
• hos børn forsvinder cysten som regel af sig selv efter 2–3 år.

Søg læge, hvis cysten har kunnet mærkes i over 1 måned, eller hvis du får føleforstyrrelser i underben og fod.

06Selvhjælp

Hvad kan du selv gøre?

• aflast knæet, hvis det gør ondt; det er ofte nok til, at generne går over af sig selv,
• lav quadricepsøvelser, hvor du strammer lårmusklen mange gange om dagen uden at bøje knæet,
• tag eventuelt et smertestillende middel,
• tab dig, hvis du er overvægtig,
• overvej, om du skal skifte træningssko.

Det kan ifølge Patienthåndbogen være relevant at blive henvist til en fysioterapeut for instruktion i øvelser, hvis du har betydende bevægeproblemer, eller som behandling af meniskskader og ledbåndsskader.

I vores klinik for fysioterapi i Bilbao hjælper en første vurdering dig med at forstå problemet og beslutte næste skridt (konsultationerne foregår på spansk).

07Undersøgelse

Hvad gør lægen?

Efter en knæskade vil lægen typisk spørge, hvordan og hvornår skaden skete, om knæet hævede op og hvor hurtigt, om du følte eller hørte et smæld, og om knæet har været låst. Uden skade spørger lægen bl.a. til, hvor længe smerterne har stået på, om du har stående arbejde, og om der er gigtsygdomme i familien.

Lægen mærker på strukturerne omkring leddet og tester kraft og bevægelighed samt for skader på korsbånd, menisker og andre ledbånd. Ved mistanke om anden sygdom tages blodprøver. Ved skader kan røntgen, CT- eller MR-skanning og eventuelt kikkertundersøgelse være relevante.

Kontakt egen læge ved akutte skader med stærke knæsmerter og ved længerevarende knæsmerter.

08Forskning

Træning ved slidgigt i knæet

En Cochrane-gennemgang (Lawford m.fl., 2024) samlede 139 forsøg med 12.468 personer med slidgigt i knæet:

• træning bedrede sandsynligvis smerter, fysisk funktion og livskvalitet på kort sigt,
• forbedringerne var dog af usikker klinisk betydning, målt mod de grænser for en mærkbar forskel, som forfatterne brugte,
• der var ingen forskel i effekt mellem forskellige typer træning,
• de fleste deltagere vidste, hvilken behandling de fik, og det kan have bidraget til de rapporterede forbedringer.

Gennemgangen handler om slidgigt og ikke om væske i knæet efter en skade.

09Forskelle

Hvor kilderne er uenige

Kilderne er ikke enige på alle punkter:

• Aflastning eller træning: Patienthåndbogen lægger vægt på aflastning og quadricepsøvelser, mens Cochrane-gennemgangen om slidgigt fandt, at træning sandsynligvis hjælper på kort sigt, men med usikker klinisk betydning.
• At tømme væsken: artiklen om knæsmerter skriver, at lægen suger ledvæske ud ved en voldsom ansamling eller for at undersøge den. Artiklen om Bakers cyste skriver, at udtømning af cysten giver umiddelbar lindring, men at cysten hurtigt kommer igen, hvis årsagen ikke behandles, og at der er en lille risiko for betændelse.
• Slimsæksbetændelse: Patienthåndbogen beskriver den som ufarlig og ofte hurtigt overstået, men også som en tilstand, der ofte vender tilbage.

10Kort fortalt

Det vigtigste om et hævet knæ

• Hævede knæ kan skyldes skader, slidgigt, ledbetændelse, slimsække eller en Bakers cyste.
• Aflastning er ofte nok til, at generne går over.
• Quadricepsøvelser styrker knæet.
• Rødme og varme over et hævet knæ kan være tegn på bakteriebetændelse.
• Et knæ, der pludselig låser efter et vrid, skal undersøges med det samme.
• Længerevarende knæsmerter bør undersøges af en læge.