Fødevareallergi og -intolerans: symptomer og hvad du gør

Hvad er fødevareoverfølsomhed?

Fødevareoverfølsomhed er ifølge Patienthåndbogen på sundhed.dk en unormal reaktion, efter at man har spist én eller flere fødevarer. Reaktionen opstår som regel i øjne, næse, lunger, hud eller fordøjelseskanal.

den viser sig oftest som kløe i huden, rødme, hævelser, besvær med at trække vejret, opkast, diarré eller mavesmerter,
symptomerne opstår som regel kort efter måltidet, typisk fra minutter til 1-2 timer efter,
symptomerne kan vare 1-3 døgn.

Fødevareallergi eller fødevareintolerans?

Fødevareallergi er reaktioner, der involverer immunsystemet. Den kan udløse allergiske straksreaktioner fra mund, svælg, mave-tarm-kanal, luftveje eller hud, eventuelt allergisk shock (anafylaksi).
Fødevareintolerans er reaktioner, der ikke involverer immunsystemet.

I teorien er forskellen klar, men i praksis er det ofte svært at skelne. Hovedforskellen er, at fødevareallergi som regel giver akutte, hurtigt opståede gener, mens fødevareintolerans udvikler sig langsommere og langt mindre dramatisk. Reaktioner på mælkesukker og gluten beskriver vi i guiderne om laktoseintolerans og cøliaki.

Læge med en mappe i samtale med en mand — Fødevareallergi involverer immunsystemet, intolerans gør ikke. Illustration lavet med AI.

Symptomer hos børn og voksne

Ofte er der allergi i familien. Ifølge Patienthåndbogen gælder:

børn reagerer ofte med kvalme, opkast, ondt i maven og dårlig trivsel; diarré, kolik og vægttab er også hyppige tegn,
voksne har oftest åndenød, løbende næse, kløe i øjnene og udslæt,
både børn og voksne kan have symptomer fra luftveje, næse og øjne, rødblusset hud og udslæt, med eller uden sammenhæng med mad.

Har man fødevareallergi, har man i mere end 90 % af tilfældene også symptomer fra andre organer. Har man kun symptomer fra ét organsystem, fx fordøjelsen, taler det imod fødevareallergi.

Straksreaktioner og alarmsignaler

Ved oralt allergisyndrom giver nødder, frugt eller grøntsager kløe, hævelse og irritation i mund og svælg hos personer med pollenallergi; mere end halvdelen af dem kan reagere. Personer med latexallergi kan reagere på fx banan, kiwi og avocado.

Ved fødevareallergi kan der opstå straksreaktioner, som kan være livstruende. Jordnødder, nødder og skaldyr er det, der hyppigst giver allergisk shock. Patienthåndbogen råder til:

kløe i mund, gane og ører under måltidet skyldes oftest fødevarer, der krydsreagerer med pollen, og forsvinder ofte, når du stopper med at spise,
hæver tunge, svælg eller læber, skal det tages alvorligt: hold øje med situationen, og kontakt afhængigt af tilstanden din læge eller lægevagten,
besvær med at trække vejret er et alvorligt symptom, hvor du må overveje at tilkalde en ambulance,
luft i maven, diarré og forstoppelse er sjældent alvorligt, men kan være generende.

Hvordan stilles diagnosen?

Du har måske selv mærket, at generne kommer, når du har spist bestemte fødevarer. Patienthåndbogen foreslår at føre dagbog over kost og symptomer i 14 dage og vise den til lægen.

blodprøver og allergitest på huden kan hjælpe lægen med at stille diagnosen,
ved en eliminationsdiæt fjerner man den mistænkte fødevare fra kosten i en periode og begynder derefter at spise den igen (provokationstest),
en priktest på huden udføres nogle gange på allergiafdelinger; en negativ priktest taler stærkt imod allergi over for det, der testes for.

Person skriver i en notesbog ved siden af en tallerken mad — En dagbog over kost og symptomer i 14 dage kan hjælpe lægen. Illustration lavet med AI.

Årsager og behandling

Fødevareallergi skyldes en reaktion fra immunsystemet mod proteiner i maden, især i komælk, æg, fisk, skaldyr og jordnødder, eller en pollenallergi, der giver reaktioner på nødder, visse frugter og grøntsager. Tilsætningsstoffer er meget sjældent årsagen. Baggrunden for fødevareintolerans er hovedsagelig ukendt, men ofte er mælk og hvede mistænkt.

Den eneste behandling er at undgå de fødevarer, der giver gener; nogle gange tåler man fødevaren bedre, når den er varmebehandlet. Ved intolerans forsvinder symptomerne, når fødevaren fjernes, og det kan hjælpe at spise varieret, undgå store portioner og ikke spise de samme fødevarer mange dage i træk.

Diagnosen bygger ofte på sygehistorien, og derfor pålægges mange personer en unødvendig begrænsning af kosten. Ideelt set bør man altid lave en provokationstest.

Forløb og hyppighed

op til 25-40 % i en befolkning angiver, at mad udløser symptomer,
blandt voksne har cirka 1-2 % fået stillet diagnosen fødevareallergi,
5-7 % af alle børn får fødevareallergi, men mange vokser fra det; den er hyppigst i de første tre leveår og hos børn med børneeksem,
2-3 % af spædbørn får mælkeallergi i første leveår, og cirka 90 % tåler mælk ved 3-årsalderen; cirka halvdelen af børn med æggeallergi tåler æg ved 5-årsalderen,
også voksne kan opleve, at de igen kan spise fødevarer, de tidligere reagerede på, mens enkelte reagerer på flere og flere fødevarer med tiden.

Hvad viser forskningen om, hvor mange der har fødevareallergi?

En systematisk oversigt fra 2014 (Nwaru m.fl.) samlede europæiske studier af allergi mod komælk, æg, hvede, soja, jordnødder, nødder, fisk og skaldyr:

når folk selv angav allergi, lå forekomsten gennem livet på 0,1-6 % afhængigt af fødevaren, højest for komælk,
når allergien var bekræftet med en provokationstest, lå forekomsten kun på 0,1-0,6 %,
allergi mod mælk og æg var hyppigst hos små børn, mens allergi mod jordnødder, nødder, fisk og skaldyr var hyppigere hos ældre børn,
allergi mod de fleste fødevarer syntes hyppigere i Nordeuropa; studierne var meget forskellige.

Hvor kilderne er uenige

Tallene afhænger af, hvordan man måler:

Hvor mange har allergi? Patienthåndbogen skriver, at op til 25-40 % angiver, at mad udløser symptomer, og at cirka 1-2 % af voksne har diagnosen; oversigten fandt, at selvrapporteret allergi er langt hyppigere end allergi bekræftet med provokationstest.
Hvordan stilles diagnosen? Patienthåndbogen skriver, at diagnosen i mange tilfælde bygger på sygehistorien, men at man ideelt set altid bør lave en provokationstest; oversigten viser, hvor stor forskel testen gør for tallene.

Det vigtigste om fødevareallergi

Fødevareallergi involverer immunsystemet; fødevareintolerans gør ikke.
Allergi giver oftest hurtige gener, intolerans langsommere og mildere.
Hævelse af tunge, svælg eller læber og vejrtrækningsbesvær skal tages alvorligt.
En kost- og symptomdagbog og en provokationstest hjælper med diagnosen.
Den eneste behandling er at undgå den fødevare, der giver gener.
Mange børn vokser fra allergi mod mælk og æg.

Spørgsmål om fødevareallergi

Svarene er generelle og erstatter ikke en konsultation eller en individuel lægelig vurdering.

Hvad er forskellen på fødevareallergi og fødevareintolerans?

Fødevareallergi involverer immunsystemet og giver oftest hurtige gener, mens fødevareintolerans ikke involverer immunsystemet og udvikler sig langsommere og mindre dramatisk.

Hvad er symptomerne på fødevareallergi?

Fx kløe, rødme, hævelser, besvær med at trække vejret, opkast, diarré og mavesmerter, typisk fra minutter til 1-2 timer efter måltidet.

Hvilke fødevarer giver oftest allergi?

Især komælk, æg, fisk, skaldyr og jordnødder samt nødder, frugt og grøntsager hos personer med pollenallergi. Jordnødder, nødder og skaldyr giver hyppigst allergisk shock.

Hvordan bliver man testet for fødevareallergi?

Med blodprøver, priktest på huden og en eliminationsdiæt efterfulgt af en provokationstest. En dagbog over kost og symptomer i 14 dage kan hjælpe lægen.

Kan man vokse fra fødevareallergi?

Ja, ofte. Cirka 90 % af børn med mælkeallergi tåler mælk ved 3-årsalderen, og cirka halvdelen af børn med æggeallergi tåler æg ved 5-årsalderen.

Hvornår skal jeg ringe efter en ambulance?

Ved besvær med at trække vejret må du overveje at tilkalde en ambulance. Hæver tunge, svælg eller læber, skal du holde øje og eventuelt kontakte læge eller lægevagt.

Kilder

Denne guide er til information og erstatter ikke en lægelig vurdering. Diagnose og behandling afhænger af din konsultation og din sygehistorie. Ring 112 i en nødsituation.