Laktoseintolerans: når mælk giver uro i maven

01Hvad er det

Hvad er laktoseintolerans?

Mælk indeholder mælkesukker (laktose), som består af to sukkermolekyler, glukose og galaktose. For at kroppen kan optage det, skal enzymet laktase i tyndtarmens slimhinde spalte det. Ifølge Patienthåndbogen på sundhed.dk betyder laktoseintolerans, at der er for lidt laktase, så mælkesukkeret ikke nedbrydes som det skal.

Man skelner mellem:

• primær laktoseintolerans, en arveligt betinget enzymdefekt, som meget sjældent opstår før 2–3-årsalderen,
• sekundær laktoseintolerans, en forbigående nedsat laktaseaktivitet, fx efter en tarminfektion eller ved ubehandlet cøliaki.

02Symptomer

Symptomer på laktoseintolerans

Hos hovedparten giver mangel på laktase ingen symptomer. Hos dem, der får symptomer, er de typiske tegn ifølge Patienthåndbogen:

• rumlen i maven,
• oppustethed og udspilet mave, eventuelt med mavesmerter,
• luft i maven,
• vandig eller hyppig, tynd afføring.

Symptomerne kan komme fra 15 minutter til 6 timer efter, at du har drukket mælk. Den lange tid kan gøre, at laktoseintolerans ikke bliver mistænkt som årsag. Symptomerne er ubehagelige, men ufarlige.

03Sekundær

Laktoseintolerans efter infektion og ved cøliaki

Efter infektioner i tarmen er forbigående laktoseintolerans ganske hyppig, men den går som regel over i løbet af 1–2 uger. Ved ubehandlet cøliaki er sekundær laktoseintolerans almindelig, og symptomerne aftager, når man har holdt en glutenfri diæt i nogle måneder.

Tidligere advarede lægerne mod at drikke mælk ved diarré. Ifølge Patienthåndbogen viser ny viden dog, at der ikke er grund til at holde børn fra mælk, når de har en infektion i tarmen.

04Diagnose

Hvordan stilles diagnosen?

Lægen får mistanke ud fra dine symptomer, og ved undersøgelsen findes sjældent noget unormalt. Har du det bedre på laktosefri kost, styrker det mistanken. Patienthåndbogen beskriver disse test:

• Laktosebelastning: efter mindst 8 timers faste drikker du typisk 50 g laktose opløst i væske, og blodsukkeret måles i 2 timer. Stiger det ikke, mangler laktasen. Testen er ikke perfekt og kan både overse og fejlagtigt påvise tilstanden.
• Pusteprøve: bruges på mange laboratorier.
• Gentest: en blodprøve, der rimeligt pålideligt kan bekræfte eller udelukke arvelig laktasemangel hos voksne, men ikke den sekundære form.

05Kost

Laktosefattig kost i praksis

Behandlingen går ud på at mindske eller fjerne laktose. Det betyder ikke nødvendigvis, at du helt skal undgå mælkeprodukter. Ifølge Patienthåndbogen:

• de fleste tåler omkring 10 g mælkesukker om dagen, svarende til ¼ liter mælk, især sammen med anden mad,
• faste oste og smør indeholder meget lidt eller ingen laktose,
• syrnede produkter som yoghurt og syrnet mælk tåles bedre end mælk,
• mælk, yoghurt, creme fraiche og fløde fås laktosefri,
• laktose i brød, pølser, leverpostej og chokolade er så minimal, at det reelt ikke betyder noget.

I vores klinik for ernæring i Bilbao hjælper vi med at læse varedeklarationer og genindføre fødevarer uden at begrænse mere end nødvendigt (konsultationerne foregår på spansk).

06Laktase

Laktasetilskud og laktosefri mælk

Du kan købe enzymet laktase som kapsler eller pulver i håndkøb på apoteket. Indholdet drysses over maden eller kommes i mælken, inden du drikker den. Ifølge Patienthåndbogen kan én kapsel nedbryde 14 g laktose, og et glas mælk indeholder ca. 10 g.

Kapslerne påvirker ikke i sig selv smagen, men den glukose, der dannes, når mælkesukkeret nedbrydes, kan give en sødere smag. Laktosefri mælk er et andet alternativ.

07Calcium

Sådan får du nok calcium

Mejeriprodukter, især mælk, bidrager med mere end 60 % af danskernes calcium. Undgår du dem, er der ifølge Patienthåndbogen stor risiko for, at du ikke får nok. Det er især vigtigt for børn under 18 år, der vokser, og for ældre, der skal forebygge knogleskørhed.

• veganske alternativer som soja-, ris- og havremælk er kun gode alternativer, hvis de er tilsat calcium,
• er du i tvivl om, hvorvidt du får nok calcium, kan du overveje et tilskud,
• med calciumtilskud er der ingen fare ved at undgå mælkesukker,
• Patienthåndbogen anbefaler at overveje vejledning hos en klinisk diætist, hvis du får diagnosen.

08Forskning

Hvad viser forskningen?

En systematisk gennemgang fra 2010 (Shaukat m.fl.) af 36 randomiserede studier konkluderede:

• de fleste voksne med formodet laktoseintolerans tåler 12–15 g laktose, omtrent et glas mælk (evidens af moderat kvalitet),
• der var utilstrækkelig evidens for, at laktosereduceret mælk med 0–2 g laktose mindsker symptomerne mere end mælk med over 12 g,
• evidensen for probiotika, gradvis tilvænning og andre midler var også utilstrækkelig,
• de fleste studier undersøgte personer med nedsat optagelse af laktose snarere end personer med symptomer.

09Forskelle

Hvor kilderne er uenige

Kilderne angiver ikke de samme tal:

• Hvor meget man tåler: Patienthåndbogen nævner 10 g om dagen (¼ liter mælk), mens den systematiske gennemgang angiver 12–15 g.
• Laktosefri produkter: Patienthåndbogen anbefaler laktosefri mælk og laktasetilskud, mens gennemgangen fandt utilstrækkelig evidens for, at laktosereduceret mælk mindsker symptomerne.
• Hvor mange har det: Patienthåndbogen angiver 2–15 % blandt nordeuropæere og hvide nordamerikanere og 2–8 % i Vesteuropa, mod 30–80 % i Syd- og Østeuropa og 75–100 % omkring ækvator.

10Kort fortalt

Det vigtigste om laktoseintolerans

• Laktoseintolerans skyldes for lidt af enzymet laktase i tyndtarmen.
• Typisk er rumlen, oppustethed, luft i maven og diarré efter mælk.
• Den sekundære form efter en tarminfektion går som regel over på 1–2 uger.
• De fleste tåler lidt mælk, især sammen med anden mad; faste oste og smør tåles som regel.
• Laktosefri produkter og laktasetilskud er alternativer.
• Sørg for nok calcium, fx med berigede alternativer eller tilskud.