Hvad er en EMG undersøgelse?
Nerveledningsundersøgelse (elektroneurografi, ENG) og muskelundersøgelse (elektromyografi, EMG) supplerer ifølge Patienthåndbogen på sundhed.dk hinanden ved undersøgelse af de perifere nerver og musklerne:
- ved en nerveledningsundersøgelse bestemmer man nerveledningshastigheden og størrelsen (amplituden) af det elektriske signal i nervefibrene,
- EMG er en undersøgelse af musklernes elektriske aktivitet,
- undersøgelserne foretages enten med nåle- eller overfladeelektroder.
Undersøgelsen kan påvise forstyrrelser i perifere nervefibre og muskler og er ofte et vigtigt supplement til lægens undersøgelse.
Nervesystemet og musklerne
Det centrale nervesystem består af hjernen og rygmarven. Det perifere nervesystem består af hjernenerver og perifere nerver fra rygmarven: motoriske nervefibre til musklerne og sensoriske nervefibre, som giver hjernen information om fx følesans, smerte, stillings- og temperatursans.
Når man fx bøjer armen i albuen, sendes elektriske signaler fra hjernen via rygmarven og de motoriske nerver ud til armens muskler. Selve muskelsammentrækningen er også elektrisk betinget. Sammenholder man resultatet af undersøgelsen med lægens undersøgelse, kan man finde ud af, om en sygdom sidder i hjernen, rygmarven eller i de perifere nervefibre og muskler, og ofte hvilke nerver og muskler der er påvirket.
Hvad er nerveledningshastighed?
Nerveledningshastighed er hastigheden af det elektriske signal i nervefibrene. Ifølge Patienthåndbogen gælder:
- nervefibre er omgivet af en myelinskede af fedt, som svarer til isoleringen om en elektrisk ledning, og signalet er hurtigere i fibre med myelinskede,
- tykke nervefibre leder hurtigere end tynde,
- skader på myelinskeden nedsætter hastigheden,
- er det i stedet nogle af nervefibrene, der er skadet, er hastigheden uændret, men signalet er mindre,
- i raske nervefibre til musklerne er hastigheden meget høj, omkring 50 meter i sekundet.
Forberedelse og selve undersøgelsen
Undersøgelsen kræver ingen specielle forberedelser, men hos børn kan det være nødvendigt at give beroligende medicin.
- undersøgelsen foregår liggende, men kan udføres siddende,
- den rettes mod de nerver og muskler, som mistænkes for at være påvirket ud fra symptomerne og lægens undersøgelse,
- en jordforbindelseselektrode sættes fast på håndleddet eller anklen,
- måleelektroderne sender signalerne til et apparat, som viser dem på en computerskærm, og signalerne kan også omdannes til lyd,
- varigheden afhænger af, hvor mange nerver og muskler der skal undersøges, men undersøgelsen varer typisk 1-3 timer.
Sådan måles nerveledningen
Ved den motoriske ledningshastighed placeres måleelektroder over nerven, fx ved albuen og håndleddet, og over den muskel, som nerven forsyner, fx en af tommelfingerens muskler, når man undersøger nervus medianus.
Svag elektrisk strøm sendes gennem huden ind i nerven, og signalet måles. Tiden registreres for hvert stimuleringssted, afstanden måles, og hastigheden beregnes. Signalet går også ind til rygmarven og tilbage igen (et såkaldt F-respons), som kan sige noget om den mere centrale del af nerven. Den sensoriske ledningshastighed måles ved at stimulere nerven fx på en finger og registrere signalet længere oppe i armen.
Sådan foregår EMG, og gør det ondt?
Ved EMG placeres spidsen af en nåleelektrode i selve musklen. De elektriske signaler, som muskelfibrene skaber ved aktivitet, måles med nålen i flere positioner, og nålen flyttes 10-20 gange for at måle forskellige fibre i musklen. Signalerne bedømmes efter form, bredde og højde.
Signalerne vises på en skærm og som lyde; normalt hører man knitre- eller skrattelyde, når man spænder musklen. Ubehaget kan variere fra person til person, men ifølge Patienthåndbogen gør undersøgelsen normalt ikke særlig ondt, især ikke med overfladeelektroder. Nerveledningsundersøgelse og EMG udfører vi i vores afdeling for klinisk neurofysiologi i Bilbao (konsultationerne foregår på spansk).
Hvad kan undersøgelsen vise?
- ved muskelsygdom er nerveledningshastigheden normal, men signalerne fra musklerne er mindre, og ved muskelbetændelse ses ofte små ekstra muskelsignaler,
- ved myasthenia gravis bliver muskelresponset mindre ved gentagen stimulation,
- ved nervesygdomme bliver nervesignalet mindre eller langsommere, og signalerne i musklerne kan blive større,
- ved polyneuropati er nerveledningshastigheden og/eller signalets størrelse nedsat,
- diskusprolaps i nakken eller lænden er en hyppig årsag til tryk på perifere nerver; læs fx om diskusprolaps i nakken,
- ved afklemningssyndromer som karpaltunnelsyndrom, ulnaris neuropati og peroneus neuropati er nerveledningen lokalt nedsat.
Ved at sammenligne nerveledning og EMG kan man også vurdere, om der er sygdom i nerverødderne fra ryggen eller i den yderste del af rygmarven, som ved amyotrofisk lateralsklerose (ALS).
Hvad viser forskningen om undersøgelsen?
En oversigt fra 2011 (Werner og Andary) gennemgik elektrodiagnostiske undersøgelser ved karpaltunnelsyndrom, den hyppigste afklemning af en nerve:
- elektrodiagnostiske undersøgelser er en gyldig og pålidelig måde at bekræfte diagnosen på,
- undersøgelserne har dog begrænsninger i, hvor følsomme og specifikke de er,
- for grupper som personer med diabetes og fysisk aktive arbejdere bør der bruges særlige referenceværdier, fordi normalværdierne er anderledes,
- oversigten vurderede også, hvilken værdi nål-EMG har ved karpaltunnelsyndrom.
Hvor kilderne er uenige
Kilderne beskriver undersøgelsens værdi med forskellig vægt:
- Hvor sikker er undersøgelsen? Patienthåndbogen beskriver undersøgelsen som et vigtigt supplement til lægens undersøgelse; Werner og Andary kalder den gyldig og pålidelig ved karpaltunnelsyndrom, men understreger dens begrænsninger.
- Normalværdier: Patienthåndbogen nævner en hastighed på omkring 50 meter i sekundet i raske nerver; oversigten fremhæver, at normalværdierne kan være anderledes hos fx personer med diabetes.
Det vigtigste om EMG-undersøgelsen
- Nerveledningsundersøgelse måler signaler i nerverne, EMG i musklerne.
- Undersøgelsen kræver ingen særlige forberedelser.
- Den varer typisk 1-3 timer, afhængigt af hvor meget der skal undersøges.
- Den gør normalt ikke særlig ondt, især ikke med overfladeelektroder.
- Den kan vise, om sygdommen sidder i nerver, muskler, nerverødder eller rygmarv.
- Resultatet vurderes altid sammen med lægens undersøgelse.
Spørgsmål om EMG undersøgelse
Svarene er generelle og erstatter ikke en konsultation eller en individuel lægelig vurdering.
Hvad er forskellen på EMG og nerveledningsundersøgelse?
Nerveledningsundersøgelsen måler hastighed og størrelse af signalet i nerverne, mens EMG måler musklernes elektriske aktivitet med en nål i musklen. De supplerer hinanden.
Gør en EMG undersøgelse ondt?
Ubehaget varierer fra person til person, men ifølge Patienthåndbogen gør undersøgelsen normalt ikke særlig ondt, især ikke med overfladeelektroder.
Hvor lang tid tager en EMG undersøgelse?
Det afhænger af, hvor mange nerver og muskler der skal undersøges, men undersøgelsen varer typisk 1-3 timer.
Skal jeg forberede mig til undersøgelsen?
Nej, undersøgelsen kræver ingen specielle forberedelser. Hos børn kan det være nødvendigt med beroligende medicin.
Hvilke sygdomme kan en nerveledningsundersøgelse vise?
Fx afklemte nerver som ved karpaltunnelsyndrom, tryk fra diskusprolaps, polyneuropati, muskelsygdomme, myasthenia gravis og sygdom i rygmarven som ALS.
Hvorfor hører man lyde under EMG?
Signalerne fra musklen kan omdannes til lyd. Normalt hører man knitre- eller skrattelyde, når man spænder musklen.
Kilder
- Patienthåndbogen, sundhed.dk · Nerveledningsundersøgelse og elektromyografi
- Werner RA, Andary M. Electrodiagnostic evaluation of carpal tunnel syndrome. Muscle Nerve. 2011
Denne guide er til information og erstatter ikke en lægelig vurdering. Diagnose og behandling afhænger af din konsultation og din sygehistorie. Ring 112 i en nødsituation.