Divertikulitis: udposninger på tyktarmen, symptomer og kost

Hvad er divertikler og divertikulitis?

Divertikler er udposninger af tyktarmens slimhinde gennem muskellaget i tarmvæggen. Der kan være få, men oftest er der mange, og de sidder som regel i den nedadgående del af tyktarmen i venstre side.

udposninger uden symptomer (divertikulose) er en tilstand og ikke en sygdom,
giver udposningerne gener, kaldes det divertikelsygdom; det sker hos 10-20 %,
bliver vævet omkring en udposning betændt, kaldes det divertikulitis,
udposninger uden symptomer er ikke et forstadie til kræft.

Symptomer på divertikelsygdom og divertikulitis

Langt de fleste med divertikler har ingen symptomer. Ved divertikelsygdom ses:

ændringer i afføringen; forstoppelse er hyppigere end diarré,
luftgener og en oppustet mave,
smerter i venstre side af maven, som kommer og går og lindres ved afføring.

Ved divertikulitis kommer der feber, vedvarende smerter i venstre side af maven, oppustethed, kvalme og enkelte gange blodig afføring. Divertikler er også en hyppig årsag til frisk blødning fra endetarmen, og ved frisk blødning skal du altid søge læge.

Hvordan stilles diagnosen?

Diagnosen stilles med CT-skanning eller koloskopi, hvor lægen ser indersiden af tyktarmen med et bøjeligt rør. Ifølge Patienthåndbogen:

venter man med koloskopi, til en betændelse er faldet til ro, fordi undersøgelsen giver stærke smerter i den akutte fase,
udføres koloskopien for at sikre, at der ikke er kræft bag generne,
har store danske undersøgelser vist, at det er meget sjældent.

Mand taler med en læge, der tager noter — Diagnosen stilles med CT-skanning eller koloskopi. Illustration lavet med AI.

Hvorfor får man divertikler?

Mekanismen er sandsynligvis forhøjet tryk i tarmen kombineret med svage områder i tarmvæggen. Patienthåndbogen nævner disse risikofaktorer:

forstoppelse,
irritabel tarm,
fiberfattig kost, som øger risikoen for forstoppelse; divertikler er sjældnere hos vegetarer og i befolkninger med fiberrig kost,
høj alder: over 30 % af alle 60-årige og over 50 % af alle 70-årige har divertikler.

Divertikelsygdom er ikke arvelig.

Behandling af akut divertikulitis

Akut divertikulitis giver typisk hurtigt indsættende, konstante og murrende smerter nederst i venstre side af maven, ofte med feber, kvalme og en følelse af at være syg. Patienthåndbogen beskriver:

er du ikke alment påvirket, vil man oftest blot observere; du kan formentlig spise normal kost, og sengeleje er ikke nødvendigt,
bliver det ikke bedre, behandles der ofte med antibiotika i 7-10 dage og nogle gange flydende kost,
de allerfleste kan behandles hjemme, mens alvorlige tilfælde kræver indlæggelse med antibiotika og væske i blodårerne,
man får det som regel bedre i løbet af 2-3 dage.

Symptomerne kan i sjældne tilfælde være svære med blodforgiftning og akut behov for operation.

Operation og komplikationer

Operation er kun sjældent nødvendig. Ifølge Patienthåndbogen:

kan en kikkertoperation, hvor pus fjernes og bughulen skylles, blive nødvendig ved svær betændelse, der ikke bedres med antibiotika,
kan det syge stykke tyktarm i særligt svære tilfælde fjernes, eventuelt med en midlertidig stomi,
kan der opstå hul på tarmen, blødning, fistler eller en forsnævring af tarmen efter betændelsen,
er risikoen for en ny divertikulitis relativt lille, cirka 2 %, men stiger med antallet af tilfælde.

Kost: fibre, væske og motion

Det vigtigste, du selv kan gøre, er at undgå forstoppelse. Patienthåndbogen anbefaler:

spis regelmæssige måltider med mad, der er rig på fibre,
drik rigeligt med væske,
dyrk regelmæssig motion.

Efter en akut divertikulitis normaliseres tarmfunktionen hos de fleste. I vores klinik for ernæring i Bilbao hjælper vi med at lægge kosten om til en mere fiberrig kost (konsultationerne foregår på spansk).

Læge og mand sidder ved et bord med grøntsager, frugt og brød — Fiberrig kost forebygger forstoppelse. Illustration lavet med AI.

Hvad viser forskningen om antibiotika?

Et Cochrane-review fra 2022 (Dichman m.fl.) undersøgte antibiotika ved ukompliceret akut divertikulitis. Tre forsøg med 1.329 deltagere sammenlignede behandling med og uden antibiotika:

der var muligvis ingen eller kun lille forskel i komplikationer på kort sigt,
antallet af akutte operationer inden for 30 dage var muligvis lavere uden antibiotika, men resultatet var meget usikkert,
sikkerheden af evidensen var lav.

Forfatterne bemærker, at flere og flere studier støtter behandling uden antibiotika ved ukompliceret divertikulitis, men at evidensen samlet set stadig er usikker.

Hvor kilderne er uenige

Kilderne er langt hen ad vejen enige:

Observation: Patienthåndbogen anbefaler oftest blot observation, hvis man ikke er alment påvirket. Reviewet støtter, at antibiotika ikke altid er nødvendigt.
Antibiotika: Patienthåndbogen nævner antibiotika i 7-10 dage, hvis der ikke er bedring. Reviewet kan ikke sige sikkert, hvem der har gavn af det.
Kost: Patienthåndbogen anbefaler fiberrig kost for at forebygge. Reviewet undersøgte ikke kost.

Det vigtigste om divertikulitis

Divertikler er udposninger på tyktarmen, som de fleste ældre har uden symptomer.
Divertikelsygdom giver smerter i venstre side af maven og ændret afføring.
Divertikulitis er betændelse i en udposning med feber og vedvarende smerter.
Lette tilfælde observeres; ellers bruges antibiotika, og operation er sjælden.
Fiberrig kost, rigeligt med væske og motion forebygger forstoppelse.
Søg altid læge ved frisk blødning fra endetarmen.

Spørgsmål om divertikulitis

Svarene er generelle og erstatter ikke en konsultation eller en individuel lægelig vurdering.

Hvad er udposninger på tyktarmen?

Divertikler er små udposninger af tyktarmens slimhinde gennem tarmvæggen. De er meget almindelige med alderen og giver oftest ingen symptomer.

Hvordan føles divertikulitis?

Typisk som vedvarende, murrende smerter nederst i venstre side af maven med feber, kvalme og en følelse af at være syg.

Hvad skal man spise med divertikler?

Regelmæssige fiberrige måltider og rigeligt med væske for at undgå forstoppelse. Ved let divertikulitis kan du formentlig spise normal kost.

Skal divertikulitis altid behandles med antibiotika?

Nej. Er du ikke alment påvirket, observerer man oftest blot. Antibiotika bruges, hvis det ikke bliver bedre.

Kan divertikler blive til kræft?

Nej, udposninger uden symptomer er ikke et forstadie til kræft. Koloskopi bruges til at sikre, at der ikke er kræft bag generne, men det er meget sjældent.

Kan divertikulitis komme igen?

Ja, men risikoen er relativt lille, cirka 2 %. Jo flere tilfælde man har haft, jo større er risikoen for nye.

Kilder

Denne guide er til information og erstatter ikke en lægelig vurdering. Diagnose og behandling afhænger af din konsultation og din sygehistorie. Ring 112 i en nødsituation.