Hvad er vinterdepression?
Vinterdepression kaldes også sæsonafhængig stemningsforstyrrelse og er ifølge Patienthåndbogen på sundhed.dk en psykisk lidelse, der typisk dukker op i den mørke tid. Man har depressive perioder, der begynder om efteråret og slutter om foråret.
Alle kan føle sig triste ind imellem, og de fleste påvirkes af skiftende årstider. Ved vinterdepression reagerer man meget kraftigere. Man regner med, at 5–10 % af befolkningen har vinterdepression i større eller mindre grad, og prognosen er god for de fleste.
Symptomer på vinterdepression
De almindeligste symptomer er:
- mangel på energi,
- mere behov for at sove,
- at man er nedtrykt,
- øget appetit, især på søde sager,
- at man tager på,
- at man undgår samvær med andre mennesker,
- mindre lyst til sex.
Symptomerne varierer i styrke, og man behøver ikke at have dem alle. De gentager sig år efter år og forsvinder, når man rejser til solrige lande. De fleste har øget behov for søvn og sover meget uden at være udhvilede om morgenen. Over tid kan det forstyrre døgnrytmen og udvikle sig til søvnløshed med kronisk søvnunderskud, så man bliver vedvarende træt og nedtrykt.
Hvorfor får man vinterdepression?
Der findes ikke noget præcist svar. Man tror, at manglen på dagslys er hovedårsagen. Om vinteren bliver dagene kortere og nætterne længere på den nordlige halvkugle. Lys regulerer døgnrytmen og påvirker kroppens biologiske ur, som bestemmer, hvornår du skal sove eller være vågen.
- Melatonin: hjernen udskiller hormonet om natten, og under de lange vinternætter udskilles der ekstra meget. Det kan forstyrre døgnrytmen og gøre os mere trætte.
- Serotonin: signalstoffet påvirker humøret. Dagslys, der rammer nethinden, stimulerer produktionen, som bliver betydeligt mindre om vinteren.
Fraværet af sollys kan dermed udløse træthed og symptomer, der minder om depression.
Hvordan stilles diagnosen?
Vinterdepression er ifølge Patienthåndbogen ikke en officiel medicinsk diagnose. Lægen vil stille spørgsmål, der afdækker symptomerne, men det kan være vanskeligt at afgøre, om du har vinterdepression, fordi den let kan forveksles med andre psykiske lidelser.
Man definerer vinterdepression som tilbagevendende depressive episoder, der begynder og bedres omtrent på samme tid i mindst 3 år, og det kræver, at man ikke er depressiv på andre tider af året. Læs også om de generelle symptomer på depression.
Lysbehandling: sådan foregår den
Mere dagslys hjælper på søvn og humør, og lysbehandling er derfor første valg. Du sidder foran en særlig lampe, der udstråler kunstigt dagslys. Patienthåndbogen beskriver:
- mindst 30 minutter hver dag,
- en lysintensitet på 10.000 lux (lux er måleenheden for lysstyrke),
- i 1–2 uger,
- for de fleste helst om morgenen, især hvis man sover længe om morgenen.
Mange oplever, at de hurtigt får det bedre efter et par dage. De første dage kan man få lidt irritation i øjnene og hovedpine. Lysbehandling kan kombineres med antidepressiv medicin og psykoterapi. Solarium har ingen effekt.
I vores klinik for psykologi i Bilbao vurderer vi sammen med dig, hvordan dit humør er, og hvor længe det har været sådan (konsultationerne foregår på spansk).
Hvad kan du selv gøre?
- Opsøg lys: rejs mod syd og få sol, eller vær udendørs så meget som muligt i de lyse timer.
- Lys omgivelserne op: træk gardinerne fra, og skru op for lyset hjemme og på arbejde.
- Lad batterierne op: få masser af lys om sommeren og efteråret, så du er bedre rustet til vinteren.
- Sov godt: søvn og en god døgnrytme er vigtige for din mentale tilstand.
- Bevæg dig: vær fysisk aktiv mindst 30 minutter om dagen, gerne så intenst, at det bliver svært at tale.
Patienthåndbogen skriver, at vinterdepression kan forebygges: kom ud mindst 1 time hver dag efterår og vinter, rejs eventuelt mod syd først på vinteren, eller start behandling med lyslampe tidligt på efteråret.
Vinterdepression og D-vitamin
Patienthåndbogens artikel om vinterdepression nævner ikke D-vitamin. Artiklen om D-vitamin-mangel skriver, at danskerne generelt får for lidt D-vitamin gennem kosten, og at niveauet falder om vinteren. Mængden af sol i Skandinavien er for lille til at give nok D-vitamin i størstedelen af året.
Ved D-vitamin-mangel får man ifølge artiklen ofte depressive tanker og føler sig magtesløs, og lægen kan let mistolke generne som psykiske. Disse symptomer forsvinder, når man bliver behandlet med D-vitamin. Mangel kan påvises med en blodprøve.
Fødevarestyrelsen anbefaler, at alle voksne og børn fra 4 år tager et kosttilskud med 5–10 µg D-vitamin i vinterhalvåret fra oktober til april.
Kan lys forebygge vinterdepression?
En Cochrane-gennemgang (Nussbaumer-Streit m.fl., 2019) undersøgte, om lysbehandling kan forebygge nye episoder hos personer, der tidligere har haft vinterdepression. Kun ét lille forsøg med 46 deltagere opfyldte kriterierne:
- 6 af 14 i gruppen med stærkt hvidt lys fik vinterdepression, mod 6 af 9 uden lysbehandling,
- resultatet var for usikkert til at vise en sikker effekt, og evidensen var af meget lav kvalitet,
- der var ingen oplysninger om bivirkninger,
- ingen studier sammenlignede lys med medicin eller psykologisk behandling.
Forfatterne konkluderer, at evidensen for lys som forebyggelse er begrænset, og at valget af forebyggende behandling bør bygge på personens egne ønsker.
Hvor kilderne er uenige
Kilderne er ikke enige på alle punkter:
- Forebyggelse med lys: Patienthåndbogen skriver, at man kan starte behandling med lyslampe tidligt på efteråret for at forebygge vinterdepression. Cochrane-gennemgangen fandt kun ét lille forsøg og kunne ikke vise en sikker forebyggende effekt.
- Diagnose eller ej: Patienthåndbogen skriver både, at vinterdepression ikke er en officiel medicinsk diagnose, og at lægen kan stille diagnosen, når episoderne har gentaget sig i mindst 3 år.
- D-vitamin: artiklen om vinterdepression nævner ikke D-vitamin, mens artiklen om D-vitamin-mangel beskriver depressive tanker ved mangel, som forsvinder med behandling.
Det vigtigste om vinterdepression
- Vinterdepression kommer om efteråret og går over om foråret, år efter år.
- Typiske tegn er mangel på energi, øget søvnbehov, nedtrykthed og trang til søde sager.
- Man tror, at manglen på dagslys er hovedårsagen.
- Lysbehandling med 10.000 lux er første valg og har få bivirkninger.
- Dagslys, motion og god søvn hjælper, mens solarium ikke virker.
- Søg læge, hvis du er nedtrykt i længere tid uden grund.
Spørgsmål om vinterdepression
Svarene er generelle og erstatter ikke en konsultation eller en individuel lægelig vurdering.
Hvordan ved jeg, om jeg har vinterdepression?
Typisk begynder symptomerne om efteråret og forsvinder om foråret, år efter år: mangel på energi, øget søvnbehov, nedtrykthed og trang til søde sager. Lægen kan hjælpe med at afklare det.
Hvor længe skal man sidde foran en lyslampe?
Patienthåndbogen beskriver mindst 30 minutter hver dag med 10.000 lux i 1–2 uger, for de fleste helst om morgenen.
Hjælper solarium mod vinterdepression?
Nej. Ifølge Patienthåndbogen har solarium ingen effekt.
Hjælper D-vitamin mod vinterdepression?
Patienthåndbogens artikel om vinterdepression nævner ikke D-vitamin. Ved påvist D-vitamin-mangel kan depressive tanker forsvinde med behandling, og alle anbefales et D-vitamintilskud i vinterhalvåret.
Kan man forebygge vinterdepression?
Patienthåndbogen anbefaler at komme ud mindst 1 time hver dag efterår og vinter og eventuelt at starte lysbehandling tidligt på efteråret. Forskningen i lys som forebyggelse er dog begrænset.
Hvor mange får vinterdepression?
Man regner med, at 5–10 % af befolkningen har vinterdepression i større eller mindre grad.
Kilder
- Patienthåndbogen, sundhed.dk · Vinterdepression
- Patienthåndbogen, sundhed.dk · D-vitamin-mangel
- Nussbaumer-Streit B, et al. Light therapy for preventing seasonal affective disorder. Cochrane Database Syst Rev. 2019
Denne guide er til information og erstatter ikke en lægelig vurdering. Diagnose og behandling afhænger af din konsultation og din sygehistorie. Ring 112 i en nødsituation.