Hvad er væske i mellemøret?
Væske i mellemøret betyder, at der er væske bag trommehinden. Mellemøret er forbundet med næsesvælget via øretrompeten, som blandt andet udligner trykket i mellemøret. Lukker øretrompeten til, opstår der undertryk i mellemøret, og det kan få slimhinden til at udskille væske.
Væsken kan være tynd, sej eller slimet. Der er ikke virus eller bakterier i væsken, så der er ikke betændelse i øret. Det adskiller væske i mellemøret fra mellemørebetændelse, som er en infektion, men væske i øret kan opstå efter en mellemørebetændelse.
Væske i mellemøret giver nedsat hørelse, og man føler ofte ubehag og har propfornemmelse i øret.
Væske i øret hos børn: symptomer
Børn viser ofte få eller diskrete symptomer. Det er almindeligt, at forældrene opdager det, fordi barnet hører dårligere. Det kan også vise sig ved urolig søvn, og ved at barnets sprogudvikling går i stå.
Små børn får typisk:
- urolig og afbrudt søvn,
- irritabel og urolig adfærd.
Du skal være særligt opmærksom, hvis dit barns sprogudvikling går i stå, eller hvis barnets almene trivsel bliver påvirket. Børn, der går i institution, er mere udsatte, fordi de oftere bliver smittet med forkølelsesvirus og bakterier.
Væske i mellemøret hos voksne
Voksne kan også få væske i mellemøret, som regel efter en infektion i de øvre luftveje. Større børn og voksne får symptomer som:
- propfornemmelse i øret,
- nedsat hørelse,
- gentagne, korte episoder med let ørepine eller prikken i øret.
I sjældne tilfælde er det nødvendigt at lægge dræn i øret hos voksne. Voksne bliver i så fald normalt kun lokalbedøvet.
Hvorfor får man væske i mellemøret?
Øretrompeten munder ud i næsesvælget og har samme type slimhinde som næsen. Derfor lukker den ofte til under forkølelser, og det kan også ske efter mellemørebetændelser. Nogle har større risiko for at få væske i mellemøret:
- børn med forstørret lymfevæv i næsesvælget (børnepolypper),
- personer med dårlig funktion af øretrompeten,
- personer med allergi, hvor slimhinderne i næsen hæver.
Lægen kan ofte se og måle, at der er væske i mellemøret. En høreprøve viser nedsat hørelse, og en tympanometri, som måler trykket i mellemøret, kan bekræfte, at der er væske.
Behandling af væske i mellemøret
Væske i mellemøret går ofte over af sig selv, og i de kortvarige tilfælde er det ikke nødvendigt at behandle. Man venter derfor oftest nogle måneder. Næsespray kan bruges, hvis barnet er tæt i næsen, men den virker ikke på væsken i mellemøret.
Fra 4-5-årsalderen kan børn lære at trykudligne mellemørerne ved at puste med lukket mund, mens de holder næseborene sammen. Har barnet svært ved det, kan man bruge en næseballon fra apoteket. Øvelsen gentages mindst 2 gange dagligt i 3-4 uger og har virket, hvis barnet hører et klik i øret. Virker den ikke, kan barnet gentage den, mens det bøjer hovedet ned mod den ene og derefter den anden skulder.
Du kan mindske barnets risiko for luftvejsinfektioner ved at undgå passiv rygning og sørge for god håndhygiejne.
Dræn i øret: hvornår og hvordan?
Har barnet ikke fået det bedre efter 3-6 måneder, kan det være nødvendigt med en henvisning til en øre-næse-hals-læge, som vurderer, om der skal lægges dræn i trommehinden. En anden grund til dræn hos børn er hyppige mellemørebetændelser.
- Indgrebet foregår ambulant hos en ørelæge i kortvarig fuld bedøvelse, som barnet får via en maske. Selve indgrebet tager som regel 5-10 minutter.
- Ørelægen laver et lille hul i trommehinden, suger eventuel væske ud og sætter drænet i hullet, så der kommer luft i mellemøret, og væskedannelsen aftager.
- Barnet skal være fastende før indgrebet og tage det roligt resten af dagen.
- Drænet bliver udstødt af trommehinden i løbet af nogle måneder og kommer langsomt ud af øregangen med ørevokset. Hvis øretrompeten igen fungerer dårligt, kan det være nødvendigt at gentage behandlingen.
Børn med mange gener har størst gavn af dræn: de hører bedre, og risikoen for mellemørebetændelser bliver nok mindre. I vores klinik for øre-næse-hals i Bilbao undersøger vi børn og voksne med væske i mellemøret (konsultationerne foregår på spansk).
Efter indsættelse af dræn
Ifølge Patienthåndbogen skal du være opmærksom på dette efter indgrebet:
- Der er let ømhed i øret, og smerterne kan behandles med almindelig smertestillende medicin.
- Nogle børn synes, at lyde er højere end før, fordi hørelsen er blevet normal.
- Det er almindeligt med lidt fugt i øregangen de første 2-3 dage, nogle gange med lidt blod.
- De første to uger bør barnet ikke få vand i ørerne i bad eller svømmehal; følg ørelægens anvisninger.
- Undgå sæbevand i ørerne. Børn med dræn må bade i rent vand, og vandtætte ørepropper kan mindske risikoen for infektion i swimmingpools på rejsen.
- Får barnet smerter, feber, flåd eller irritation, bør du kontakte ørelægen.
Hvad viser forskningen om dræn i øret?
Et Cochrane-review fra 2023 (MacKeith m.fl.) samlede 19 lodtrækningsforsøg med 2.888 børn med væske i mellemøret. Forfatterne vurderede det meste af evidensen som meget usikker. De fandt blandt andet:
- at dræn sammenlignet med ingen behandling muligvis giver langt færre børn med vedvarende væske efter seks måneder,
- at der efter 12 måneder ikke var nogen sikker forskel på, hvor mange der havde fået normal hørelse,
- at tidlige dræn sammenlignet med at vente og se gav lidt eller ingen forskel i hørelsen efter 8-10 år,
- at dræn muligvis kan øge risikoen for et vedvarende hul i trommehinden, men at det sker for få børn.
Reviewet viser, at dræn muligvis fjerner væsken hurtigere, men at gavnen for hørelsen på lang sigt er usikker.
Hvor kilderne er uenige
Kilderne vægter dræn forskelligt:
- Hørelsen: Patienthåndbogen skriver, at drænet gør, at man hører bedre. Cochrane-reviewet fandt en mulig kortsigtet effekt på væsken, men ingen sikker forskel i hørelsen efter et år eller på lang sigt.
- Hul i trommehinden: Patienthåndbogen beskriver, at drænet bliver udstødt, efterhånden som trommehinden heler. Reviewet fandt, at dræn muligvis kan øge risikoen for et vedvarende hul i trommehinden, selv om det kun sker for få børn.
- Vente eller lægge dræn? Begge kilder støtter at vente: Patienthåndbogen venter nogle måneder, og reviewet fandt ingen langsigtet fordel ved tidlige dræn frem for at vente og se.
Det vigtigste om væske i mellemøret
- Væske i mellemøret er væske bag trommehinden uden betændelse.
- Den giver nedsat hørelse og propfornemmelse og hos små børn urolig søvn.
- Det er meget almindeligt hos børn og kommer ofte efter en forkølelse.
- Væsken går som regel over af sig selv, så man venter nogle måneder.
- Dræn i øret kan blive aktuelt, hvis det ikke er bedre efter 3-6 måneder.
- Søg læge ved nedsat hørelse eller trivselsproblemer i mere end 2-3 uger.
Spørgsmål om væske i mellemøret
Svarene er generelle og erstatter ikke en konsultation eller en individuel lægelig vurdering.
Hvordan føles væske i mellemøret?
Man har propfornemmelse og nedsat hørelse og kan have korte episoder med let ørepine eller prikken i øret. Små børn sover ofte uroligt og er irritable.
Går væske i mellemøret over af sig selv?
Ja, som regel. Derfor venter man oftest nogle måneder, før man sætter behandling i gang.
Kan voksne få væske i mellemøret?
Ja, som regel efter en infektion i de øvre luftveje. I sjældne tilfælde får voksne lagt dræn, normalt i lokalbedøvelse.
Hvornår skal mit barn have dræn i øret?
Hvis barnet ikke har fået det bedre efter 3-6 måneder, kan en øre-næse-hals-læge vurdere, om der skal lægges dræn. Hyppige mellemørebetændelser er en anden grund.
Hjælper næsespray mod væske i øret?
Nej. Næsespray kan bruges, hvis barnet er tæt i næsen, men den virker ikke på væsken i mellemøret.
Kan væske i mellemøret give varigt høretab?
Det er meget sjældent. Varer tilstanden i et halvt til et helt år, kan der dog komme varige forandringer i trommehinden og eventuelt i mellemøreknoglerne.
Kilder
- Patienthåndbogen, sundhed.dk · Væske i mellemøret
- Patienthåndbogen, sundhed.dk · Øredræn, indsættelse
- MacKeith S, et al. Ventilation tubes (grommets) for otitis media with effusion (OME) in children. Cochrane Database Syst Rev. 2023
Denne guide er til information og erstatter ikke en lægelig vurdering. Diagnose og behandling afhænger af din konsultation og din sygehistorie. Ring 112 i en nødsituation.
