Hvad er type 2-diabetes?
Diabetes, også kaldet sukkersyge, er en livslang kronisk sygdom med forhøjet blodsukker og forstyrrelser i omsætningen af sukker, fedt og proteiner. Hormonet insulin dannes i bugspytkirtlen og får sukker til at blive transporteret fra blodet ind i cellerne i muskler og fedtvæv.
- insulinresistens: insulinsignalet til muskler og fedtvæv er svækket, så mindre sukker kommer ind i cellerne,
- nedsat insulindannelse: bugspytkirtlen kan ikke danne insulin nok til at kompensere,
- jo længere tid man har haft type 2-diabetes, jo mindre insulin danner man.
Symptomer på type 2-diabetes
I starten har man ingen eller kun få typiske symptomer, og nogle føler sig blot trætte og uoplagte. Efterhånden giver det forhøjede blodsukker typiske symptomer:
- tørst,
- hyppig vandladning, hvor man tisser oftere end normalt,
- træthed ud over det normale,
- hyppige infektioner, fx svampeinfektioner i kønsorganer og negle.
I sjældne tilfælde kan blodsukkeret blive så højt, at man bliver omtåget eller bevidstløs. Har en eller begge dine forældre type 2-diabetes, og tager du på eller er fysisk inaktiv, er din risiko særlig høj. Tal med din læge om, hvorvidt du bør undersøges.
Hvordan stilles diagnosen?
Diagnosen stilles ved at måle langtidsblodsukkeret HbA1c, som viser gennemsnittet af blodsukkeret over de sidste to-tre måneder. Ifølge Patienthåndbogen har man diabetes ved:
- HbA1c over 48 mmol/mol målt mindst 2 gange, eller
- fastende blodsukker over 7 mmol/l ved 2 målinger på 2 forskellige dage, eller
- ikke-fastende blodsukker over 11,1 mmol/l fra armen eller over 12,2 mmol/l fra finger eller øreflip, målt 2 gange på 2 forskellige dage.
Lægen undersøger også hjerte, blodtryk, fødder og følesansen i fødderne, fordi der med tiden er risiko for skader i disse organer.
Hvorfor får man type 2-diabetes?
De vigtigste årsager har med arv og livsstil at gøre. Patienthåndbogen nævner:
- arv: har en af dine forældre type 2-diabetes, er din risiko fordoblet, og den er endnu højere, hvis begge forældre og søskende har sygdommen,
- livsstil: overvægt og for lidt motion giver insulinresistens, og risikoen stiger med graden af overvægt, især når kiloene sidder omkring maven,
- medicin: fx binyrebarkhormon kan udløse og forværre diabetes,
- graviditet: diabetes under en graviditet øger risikoen for diabetes senere i livet.
At holde en normal vægt eller tabe 5-10 %, hvis man er overvægtig, kan begrænse eller forebygge diabetes. Diabetes ses ofte sammen med forhøjet blodtryk og forstyrrede fedtstoffer i blodet. Læs om kost ved forhøjet blodtryk.
Behandlingsmål: blodsukker, blodtryk og kolesterol
Målet er at holde blodsukkeret så tæt på det normale som muligt og mindske risikoen for hjerte-kar-sygdom. Patienthåndbogen angiver:
- HbA1c under 48 mmol/mol for mange, men målet aftales med lægen; ved meget høj alder eller mange kroniske sygdomme er målet generelt under 58 mmol/mol,
- blodtryk omkring 130/80 mmHg,
- LDL-kolesterol under 2,5 mmol/L uden hjerte-kar-sygdom og under 1,8 mmol/L ved hjerte-kar-sygdom.
For at nå målene har de fleste brug for blodtrykssænkende og kolesterolsænkende medicin. Risikoen for hjerte-kar-sygdom afhænger af summen af risikofaktorer: højt blodtryk, højt kolesterol, rygning, overvægt, for lidt motion og arvelig belastning.
Kost og vægttab ved type 2-diabetes
Det er vigtigt at tabe sig ved overvægt. Et vægttab på 5-10 % bedrer blodsukkeret betydeligt, og har man haft diabetes i under 5 år og taber 20-30 %, kan blodsukkeret i en del tilfælde blive helt normalt. Man behøver ingen speciel diabeteskost, men kan følge de generelle kostråd:
- spis mindre mættet fedt og mere umættet fedt fra fisk og planter, og vælg magert kød og fjerkræ,
- spis fisk, gerne 300 g om ugen, og mindst 300 g grøntsager og 2-3 stykker frugt om dagen,
- spis groft, fx rugbrød, havregryn og grøntsager, og mindre hvidt brød, kartofler, ris, pasta og sukker,
- spar på sukker, salt og alkohol.
I vores klinik for ernæring i Bilbao hjælper vi med at lægge kosten om efter de generelle råd, i samarbejde med den behandling, din læge har sat i gang (konsultationerne foregår på spansk).
Motion, rygestop og medicin
Fysisk aktivitet nedsætter blodsukkeret, øger kroppens følsomhed for insulin og hjælper med at fastholde et vægttab. Patienthåndbogen anbefaler:
- at bevæge sig mindst 30 minutter om dagen, så man bliver lettere forpustet,
- at spise regelmæssigt, mindst 3 gange om dagen, i moderate portioner, og veje sig regelmæssigt,
- at stoppe med at ryge, fordi gevinsten er særlig stor, når man har diabetes,
- at huske sin medicin; ofte starter man på medicin samtidig med ændringen af livsstilen.
Hos mange er kost, vægttab og medicin tilstrækkeligt, men hos en del forværres sygdommen over tid, og flere typer tabletter og eventuelt insulin bliver nødvendige.
Komplikationer og kontrol
En god behandling mindsker risikoen for både akutte komplikationer og senkomplikationer. Patienthåndbogen beskriver:
- lavt blodsukker ses kun ved bestemte typer diabetesmedicin, hyppigst insulin,
- meget højt blodsukker med væsketab er sjældent og ses mest over 70 år; det udvikler sig over timer med tørst, hyppig vandladning, tiltagende træthed og døsighed og udløses ofte af infektion,
- senkomplikationer er åreforkalkning og blodpropper samt skader i nyrer, øjne og nerver; skader på følenerverne gør fødderne udsatte for sår og infektioner.
Gå til regelmæssig kontrol hos egen læge eller i diabetesambulatoriet, og én gang om året til en større statusundersøgelse.
Hvor kilderne er uenige
Et Cochrane-review fra 2007 (Nield m.fl.) samlede 18 forsøg med 1.467 deltagere om kostråd ved type 2-diabetes, bl.a. fedtfattig, kulhydratfattig og kaloriefattig kost:
- Kost: Patienthåndbogen fremhæver kost og vægttab som grundstenen. Reviewet fandt ingen data af høj kvalitet om, hvilken kostbehandling der virker bedst.
- Motion: begge kilder peger på motion; reviewet fandt, at regelmæssig motion forbedrede HbA1c efter seks og tolv måneder.
- Diæt: Patienthåndbogen siger, at der ikke er brug for en speciel diæt. Reviewet kunne ikke pege på en bestemt diæt som bedst.
Alle forsøgene havde høj risiko for skævhed, og forfatterne efterlyser bedre studier.
Det vigtigste om type 2-diabetes
- Type 2-diabetes skyldes insulinresistens og for lidt insulin.
- Symptomerne er ofte vage: tørst, hyppig vandladning, træthed og infektioner.
- Diagnosen stilles med HbA1c over 48 mmol/mol målt mindst 2 gange.
- Et vægttab på 5-10 % bedrer blodsukkeret betydeligt.
- Følg de generelle kostråd, og bevæg dig mindst 30 minutter om dagen.
- Gå til regelmæssig kontrol for at forebygge komplikationer.
Spørgsmål om type 2-diabetes
Svarene er generelle og erstatter ikke en konsultation eller en individuel lægelig vurdering.
Hvad er de første tegn på type 2-diabetes?
I starten er der ofte ingen eller kun vage symptomer som træthed. Senere kommer tørst, hyppig vandladning og hyppige infektioner.
Hvordan stilles diagnosen?
Ved at måle langtidsblodsukkeret HbA1c. Er det over 48 mmol/mol ved mindst 2 målinger, har man diabetes. Fastende og ikke-fastende blodsukker kan også bruges.
Skal man spise en særlig diabeteskost?
Nej. Ifølge Patienthåndbogen kan man følge de generelle kostråd med mindre mættet fedt, mere groft, mange grøntsager og mindre sukker.
Kan type 2-diabetes gå væk?
Har man haft diabetes i under 5 år og taber 20-30 % af sin vægt, kan blodsukkeret i en del tilfælde blive helt normalt.
Er type 2-diabetes arveligt?
Tendensen arves. Har en af dine forældre type 2-diabetes, er din risiko fordoblet, men livsstilen afgør i de fleste tilfælde, om man får sygdommen.
Hvor meget motion skal man dyrke?
Mindst 30 minutter om dagen med en intensitet, så du bliver lettere forpustet. Jo mere aktiv du er, jo mere forebygger du hjerte-kar-sygdom.
Kilder
- Patienthåndbogen, sundhed.dk · Type 2-diabetes
- Nield L, et al. Dietary advice for treatment of type 2 diabetes mellitus in adults. Cochrane Database Syst Rev. 2007
Denne guide er til information og erstatter ikke en lægelig vurdering. Diagnose og behandling afhænger af din konsultation og din sygehistorie. Ring 112 i en nødsituation.
