Spinalstenose: forsnævring af rygmarvskanalen

01Hvad er det

Hvad er spinalstenose?

Rygmarven strækker sig fra hjernen ned i ryggen og slutter mellem første og anden lændehvirvel. Den ligger beskyttet i en kanal i rygsøjlen, spinalkanalen, og fra den går der parvis nerver ud til kroppen mellem hver to ryghvirvler.

Spinalstenose er en forsnævring af spinalkanalen, hyppigst nederst i nakken eller i lænderyggen. Oftest giver forsnævringen ingen symptomer, fordi den er en del af den almindelige aldring. I nogle tilfælde kan den dog give tryk på rygmarven og nerverødderne. Læs også om iskias, hvor en nerverod i lænden er påvirket.

02Lænden

Symptomer på spinalstenose i lænden

Spinalstenose udvikler sig gradvist og langsomt, men bliver ikke nødvendigvis værre over tid. Typiske symptomer i lænden er:

• smerter, føleforstyrrelser eller en fornemmelse af tunghed i benene, som tiltager, når du går eller står,
• lindring, når du bøjer dig forover eller sætter dig, fordi der så bliver bedre plads i kanalen,
• eventuelt rygsmerter i lænden og svækket kraft i benene,
• ubehag, som nogle oplever som udstrålende fra ryggen, mens det for andre starter nederst i benene og breder sig opad,
• symptomer, der kan være mest udtalte i den ene side eller skifte fra side til side.

03Nakken

Spinalstenose i nakken og faresignaler

Sidder forsnævringen i nakken, kan symptomerne være nedsat kraft og føleforstyrrelser i den ene eller begge arme. I svære tilfælde kan der være nedsat kraft, føleforstyrrelser og besvær med at styre benene, så gangen bliver forstyrret.

Patienthåndbogen fremhæver, at du skal være særligt opmærksom på:

• nedsat kraft i arme og ben,
• forstyrrelser af vandladning og/eller afføring, som kan opstå i svære tilfælde.

04Diagnose

Hvordan stilles diagnosen?

Diagnosen bygger på din sygehistorie og lægens undersøgelse af nervesystemet, en neurologisk undersøgelse.

• ved en almindelig undersøgelse hos lægen er fundene typisk normale,
• i sjældne tilfælde finder lægen ændret følesans, ændrede reflekser eller nedsat muskelkraft i arme eller ben,
• i nogle tilfælde bliver du henvist til en MR- eller CT-skanning, der kan bekræfte diagnosen.

05Årsager

Hvorfor får man spinalstenose?

Spinalstenose skyldes en medfødt eller erhvervet forsnævring af spinalkanalen. I de fleste tilfælde skyldes den forandringer i ryggen på grund af slid, der kommer med alderen, samt forkalkninger og afsmalning af bruskskiverne.

• tilstanden er relativt hyppig hos personer over 50 år, men kun en lille del af dem med forsnævring får symptomer,
• hos yngre ses spinalstenose primært hos personer med en medfødt forsnævring af kanalen,
• omkring 2.000 personer bliver hvert år opereret for spinalstenose i lænderyggen i Danmark.

06Behandling

Behandling uden operation

I de fleste tilfælde består behandlingen i, at du tager hensyn til symptomerne ved at ændre dine aktiviteter. Patienthåndbogen anbefaler:

• at bevare et højt aktivitetsniveau, hvor aktiviteter med gang og stående arbejde erstattes af andre aktiviteter, fx cykling,
• at holde dig i god form og holde kroppen smidig,
• at være opmærksom på, at der generelt ikke findes smertestillende medicin, som effektivt kan afhjælpe generne.

Behandling hos en fysioterapeut eller kiropraktor med træning og øvelser kan hjælpe, men bør ske i samråd med din egen læge. I vores klinik for fysioterapi i Bilbao hjælper vi med træning af ryg og ben (konsultationerne foregår på spansk).

07Operation

Hvornår er operation aktuel?

Det kan blive nødvendigt at operere, hvis:

• behandlingen uden operation ikke har haft effekt inden for 3-6 måneder, og du stadig har svært ved at gå længere distancer,
• du har konstante smerter,
• der opstår problemer med at kontrollere vandladning eller afføring.

Ved indgrebet skaber kirurgen mere plads til nerverne i spinalkanalen. Operationen har som regel god effekt på generne fra arme og ben, men der kan ikke påregnes effekt på rygsmerter. Med behandling får de fleste færre gener.

08Forskning

Hvad viser forskningen om operation?

Et Cochrane-review fra 2016 (Zaina m.fl.) sammenlignede operation med behandling uden operation ved spinalstenose i lænden. Forfatterne fandt fem lodtrækningsforsøg med 643 deltagere:

• to forsøg viste ingen sikker forskel i smerterelateret funktionsnedsættelse efter seks måneder og et år, men en lille fordel for operation efter to år,
• ét lille forsøg fandt ingen forskel i smerter mellem operation og almindelig behandling med korset og øvelser,
• bivirkninger forekom hos 10-24 % af de opererede, mens der ikke blev rapporteret bivirkninger ved behandling uden operation,
• evidensen var af lav kvalitet.

Forfatterne konkluderer, at man ikke kan sige, om operation eller behandling uden operation er bedst, og at patienter bør informeres omhyggeligt om mulighederne.

09Forskelle

Hvor kilderne er uenige

Kilderne vurderer operation lidt forskelligt:

• Effekt: Patienthåndbogen skriver, at operation som regel har god effekt på gener fra arme og ben. Reviewet fandt ingen klare fordele ved operation sammenlignet med behandling uden operation.
• Risiko: Patienthåndbogen beskriver ikke komplikationer. Reviewet fandt bivirkninger hos 10-24 % af de opererede.
• Enighed: begge kilder ser behandling uden operation som udgangspunktet for de fleste.

10Kort fortalt

Det vigtigste om spinalstenose

• Spinalstenose er en forsnævring af kanalen i rygsøjlen, oftest i lænden eller nakken.
• I lænden giver den smerter og tunge ben ved gang, som lindres ved at sidde eller læne sig forover.
• Den skyldes oftest slid, der kommer med alderen.
• De fleste behandles uden operation med tilpassede aktiviteter og træning.
• Operation kan komme på tale efter 3-6 måneder uden effekt, ved konstante smerter eller problemer med blære og tarm.
• Søg læge ved nedsat kraft i arme eller ben eller forstyrret vandladning eller afføring.