Restless legs: uro i benene og hvad der hjælper

01Hvad er det

Hvad er restless legs?

Når man har restless legs, har man ifølge Patienthåndbogen på sundhed.dk stærk uro i benene og en uimodståelig trang til at bevæge dem. Samtidig har man ofte en ubehagelig, ikke-smertefuld muskelspænding eller kriblen i læggene, og nogle får ondt i musklerne.

Tilstanden kaldes også rastløse ben eller «Willis-Ekbom disease». Omkring 5-15 % af den danske befolkning har restless legs i et eller andet omfang. De fleste får symptomer mellem 30 og 60 år, men 1 ud af 3 får symptomer før 20-årsalderen.

02Symptomer

Symptomer: hvornår kommer uroen?

• trangen til at bevæge benene begynder eller forværres i hvile og ved inaktivitet,
• den er normalt mest udtalt 15-30 minutter efter, at man har lagt sig,
• den kan også komme om dagen og aftenen, især hvis benene holdes i ro,
• generne forsvinder næsten omgående, når man bevæger benene, men kommer ofte hurtigt igen,
• i starten mærkes symptomerne oftest om aftenen og natten, men nogle har dem hele dagen.

03Følger

Hvordan påvirker restless legs hverdagen?

Ifølge Patienthåndbogen kan restless legs medføre, at:

• man sover dårligt,
• man har svært ved at koncentrere sig,
• hukommelsen svækkes på grund af søvnmangel,
• man bliver trist i løbet af dagen,
• lange flyrejser bliver et problem.

Med tiden kan det største problem blive besvær med at sove og træthed. Hvis restless legs påvirker din hverdag, skal du søge læge.

04Diagnose

Hvordan stilles diagnosen?

Lægen stiller primært diagnosen ud fra symptomerne. Lægen vil eventuelt tage blodprøver for at vurdere, om du har nedsat jernindhold i blodet eller andre forhold, der kan forårsage tilstanden.

Det er vigtigt at finde ud af, om der er andre årsager, og behandle dem. Læs mere om lavt jern i guiden om jernmangel.

05Årsager

Hvad kan udløse restless legs?

Som regel er restless legs ikke udtryk for en egentlig sygdom, og i de fleste tilfælde kender man ikke årsagen. Ifølge Patienthåndbogen kan disse forhold spille ind:

• en arvelig tendens; tilstanden findes ofte i familier, og tidligt debuterende restless legs er ofte familiær,
• nervebetændelse eller anden nervesygdom,
• jernmangel, nedsat nyrefunktion eller graviditet,
• bivirkninger af nogle former for medicin,
• mangel på søvn og andre søvnlidelser som søvnapnø, samt alkohol, nikotin og kaffe, som kan forværre symptomerne.

06Graviditet

Restless legs under graviditet

Restless legs forekommer ikke sjældent under graviditet. Gravide med lavt jern i blodet har tendens til at få tilstanden i sidste tredjedel af graviditeten, og der er en sammenhæng med lavt indhold af folat.

Det kan derfor være nødvendigt at tage tilskud af jern, folat og B12 efter aftale med lægen. Anden medicin bør undgås under graviditeten. Symptomerne bedres næsten altid efter fødslen.

07Selvhjælp

Hvad kan du selv gøre?

• det hjælper at bevæge sig,
• massage lindrer,
• nogle får færre gener, hvis de strækker læggene, før de lægger sig: støt hænderne mod væggen, stå skråt med den ene fod længere bagud og pres hælen mod gulvet; gentag med det andet ben flere gange,
• nogle får færre gener, hvis de ikke drikker kaffe eller alkohol eller ryger om aftenen,
• sørg for nok søvn, fordi søvnmangel kan forværre symptomerne.

Der findes ingen behandling, som helbreder restless legs. Ved svære gener kan lægen ordinere dopaminerg medicin, som også bruges ved Parkinsons sygdom; i en lille mængde lindrer den hos de fleste, men symptomerne kan i nogle tilfælde blive forværret. Det kan også være nødvendigt at stoppe medicin, der giver restless legs. Tal med din læge, hvis generne påvirker din hverdag.

08Forskning

Hvad viser forskningen om jern?

Et Cochrane-review fra 2019 (Trotti og Becker) samlede ti forsøg med 428 personer med restless legs, som fik jern eller placebo eller anden medicin:

• jern bedrede sandsynligvis uroen og sværhedsgraden af restless legs sammenlignet med placebo (moderat sikker evidens),
• jern øgede muligvis ikke risikoen for bivirkninger,
• det var usikkert, om jern bedrer livskvaliteten, og søvnkvaliteten var ikke bedre end med placebo,
• der var størst bedring i forsøg med personer i dialyse, mens lav ferritin i blodet før start ikke ændrede effekten.

09Forskelle

Hvor kilderne er uenige

Kilderne vægter jern forskelligt:

• Hvem har gavn af jern? Patienthåndbogen nævner jerntilskud ved lavt jern, fx hos gravide; Cochrane-reviewet fandt, at effekten ikke afhang af, om deltagerne havde lav ferritin i blodet, da de startede.
• Søvn: Patienthåndbogen skriver, at behandlingerne kan normalisere søvnen; reviewet fandt ikke bedre søvnkvalitet med jern end med placebo.

10Kort fortalt

Det vigtigste om restless legs

• Restless legs giver uro i benene og trang til at bevæge dem i hvile.
• Uroen er værst om aftenen og natten og forsvinder, når du bevæger dig.
• Lægen kan tage blodprøver for at se efter jernmangel og andre årsager.
• Bevægelse, massage og udstrækning af læggene kan lindre.
• Kaffe, alkohol, rygning og søvnmangel kan forværre generne.
• Tilstanden er ufarlig, men søg læge, hvis den påvirker din hverdag.