Jernmangel: når kroppens jerndepoter er tomme

01Hvad er det

Hvad er jernmangel?

Jernmangel betyder ifølge Patienthåndbogen på sundhed.dk, at kroppens lagre af jern er tomme eller nedsatte. Jern bruges til at danne hæmoglobin (Hb) i de røde blodceller, som bærer ilten rundt i kroppen.

Jernmangel uden blodmangel kan give lettere symptomer som træthed, koncentrationsbesvær og uro i benene. Bliver manglen mere udtalt, fører den på sigt til lav blodprocent (anæmi), som defineres som Hb under 7,3 mmol/l (12 g/dl) for kvinder, under 8,3 mmol/l (14 g/dl) for mænd og under 6,2 mmol/l (10 g/dl) for gravide. Børn har egne grænser.

02Symptomer

Symptomer på jernmangel

• træthed og nedsat fysisk ydeevne,
• svimmelhed og hovedpine,
• hjertebanken og åndenød ved fysisk aktivitet,
• susen for ørerne,
• bleg hud og blege slimhinder,
• glat tunge, sår i mundvigene og sprøde negle,
• ved betydelig mangel trang til at spise ting, der ikke er mad, og besvær med at synke.

Hos personer med åreforkalkning kan anæmi forværre brystsmerter eller smerter i benene ved anstrengelse. Diagnosen kan ikke stilles sikkert ud fra symptomerne; der skal blodprøver til.

03Årsager

Hvorfor får man jernmangel?

Kroppen taber i gennemsnit omkring 1 mg jern i døgnet. Jernmangel opstår, når behovet overstiger optagelsen fra kosten. Den hyppigste årsag er blødning, fx store menstruationsblødninger eller blødning i mave-tarm-kanalen.

Grupper med høj forekomst:

• for tidligt fødte spædbørn og spædbørn med indvandrerbaggrund,
• børn på 1–5 år og unge piger, der menstruerer,
• gravide og bloddonorer,
• brugere af traditionel spiral (ikke hormonspiral), som kan give kraftigere menstruation,
• brugere af blodfortyndende medicin eller gigtmedicin,
• personer med cøliaki, Crohns sygdom eller colitis ulcerosa, eller hvor mavesækken er fjernet.

04Kost

Jern i kosten

Almindelig dansk kost indeholder 5–15 mg jern om dagen, men kun en lille del optages i den øvre del af tyndtarmen. Har man jernmangel, kan optagelsen øges tre til fem gange. Jern findes i to former:

• Hæm-jern i kød,
• ikke-hæm-jern i planter og mælkeprodukter, som udgør hovedparten af det optagne jern.

Optagelsen af ikke-hæm-jern fremmes af C-vitamin (askorbinsyre) og kød og hæmmes af kalk, fibre, te, kaffe og vin. Spis en alsidig kost. I vores klinik for ernæring i Bilbao lægger vi kostplaner ud fra blodprøverne og lægens anvisninger (konsultationerne foregår på spansk).

05Udredning

Hvordan findes årsagen?

For at finde forklaringen er det ofte nødvendigt at undersøge mave-tarm-systemet for svulster, hæmorider eller blødninger. Ved store blødninger fra underlivet hos kvinder, der menstruerer, og ved alle blødninger efter overgangsalderen bør der laves en gynækologisk undersøgelse.

Hos midaldrende og ældre kan kræft i mave-tarm-kanalen være årsagen på grund af blødning. Derfor er det farligt, hvis årsagen ikke findes så tidligt som muligt.

06Behandling

Behandling med jerntabletter

Målet er at normalisere hæmoglobinværdien. Ifølge Patienthåndbogen er førstevalget ferrosulfat-tabletter på 100 mg hver anden dag; andetvalget er jerntabletter i depotform.

• tag gerne C-vitamin, fx appelsinjuice, sammen med tabletterne for at øge optagelsen,
• behandlingen varer ofte 2–3 måneder, til depoterne er fyldt op,
• almindelige bivirkninger er kvalme, mavesmerter, forstoppelse og løs mave,
• ved svigtende optagelse kan lægen give jern som indsprøjtning.

Ved kroniske blødninger, også store menstruationsblødninger, kan blødningshæmmende medicin eller en hormonspiral hjælpe. Sundhedsstyrelsen anbefaler et jerntilskud på 40–50 mg dagligt til alle gravide fra 10. graviditetsuge.

07Forløb

Hvordan forløber jernmangel?

Forløbet afhænger af årsagen. Som oftest er jernmangelanæmi let at behandle med ekstra jern og giver få komplikationer ud over plagsomme symptomer. Hos ældre kan en meget lav blodprocent dog give uregelmæssig hjerterytme, hjertekramper og hjerteinfarkt.

Mange kan føle sig trætte og utilpasse i lang tid uden at have fået den rigtige diagnose. Ca. 20 % af kvinder i den fødedygtige alder har jernmangel, og 2–3 % af dem får jernmangelanæmi.

Hos nogle skyldes jernmanglen en anden sygdom, der ikke kan helbredes, og så bliver anæmien en ekstra belastning, som kan være svær at behandle. Jernmangel er som udgangspunkt ikke arvelig.

08Forskning

Hvad viser forskningen om jerntilskud?

En Cochrane-gennemgang (Low m.fl., 2016) samlede 67 forsøg med 8.506 kvinder, der menstruerede og fik dagligt jerntilskud:

• færre havde blodmangel efter behandlingen (moderat kvalitet), og hæmoglobinen steg (høj kvalitet),
• færre havde jernmangel (moderat kvalitet),
• jern gav flere tilfælde af løs mave og forstoppelse (høj kvalitet), men ikke mere kvalme,
• jern forbedrede den fysiske ydeevne og syntes at mindske træthed.

09Forskelle

Hvor kilderne er uenige

Kilderne er ikke enige på alle punkter:

• Hver dag eller hver anden dag: Patienthåndbogen anbefaler ferrosulfat hver anden dag, mens forsøgene i Cochrane-gennemgangen gav jern dagligt.
• Kvalme: Patienthåndbogen nævner kvalme som en sædvanlig bivirkning, mens gennemgangen ikke fandt mere kvalme med jern.
• Hvor meget jern der optages: Patienthåndbogen skriver både, at 10 % af jernet i kosten optages, og at kun 5–10 % optages hos raske.

10Kort fortalt

Det vigtigste om jernmangel

• Jernmangel betyder tomme eller nedsatte jerndepoter.
• Den giver træthed, svimmelhed, bleghed og på sigt blodmangel.
• Den hyppigste årsag er blødning, og årsagen skal altid findes.
• C-vitamin fremmer optagelsen, mens te, kaffe og kalk hæmmer den.
• Jerntabletter tages ofte i 2–3 måneder.
• Diagnosen stilles med en blodprøve.