Kyssesyge: symptomer, smitte og forløb

01Hvad er det

Hvad er kyssesyge?

Mononukleose, også kaldet kyssesyge, skyldes ifølge Patienthåndbogen på sundhed.dk infektion med et herpesvirus, Epstein-Barr-virus (EBV). Den ses overvejende hos unge i alderen 15–25 år, og smitten sker primært ved intimkontakt via spyt, deraf navnet.

Omkring 90 % af den voksne befolkning er på et tidspunkt blevet smittet med EBV, men de fleste smittes som børn uden symptomer eller med symptomer som ved en almindelig luftvejsinfektion. Sygdom med symptomer ses stort set kun hos teenagere og voksne, og man kan kun få kyssesyge én gang.

02Symptomer

Symptomer på kyssesyge

Sygdommen starter ofte med en periode, hvor man føler sig træt, har madlede, kulderystelser, hovedpine og føler sig alment syg. Derefter kommer:

• ondt i halsen og synkebesvær,
• høj feber,
• hævede og eventuelt ømme lymfekirtler på halsen,
• store, hævede mandler, ofte med hvidlig belægning,
• hos omkring halvdelen forbigående forstørret lever og milt.

Sygdommen ligner en almindelig halsbetændelse; læs mere om halsbetændelse.

03Smitte

Hvordan smitter kyssesyge?

EBV smitter primært via spyt og i mindre grad ved dråber fra hoste og nys. Virus kan findes i spyttet op til 1–1,5 år efter infektionen, men smitterisikoen er størst i den akutte fase, hvor der udskilles mest virus.

Ifølge Patienthåndbogen giver smitteforebyggende tiltag ikke rigtig mening, men du bør undgå at kysse og dele glas med andre i den akutte fase, som regel 2–4 uger. Man kan være i nærheden af nogen med infektionen uden at vide det, fordi de ikke har mange symptomer.

04Diagnose

Hvordan stilles diagnosen?

• Undersøgelse: lægen ser efter hævede mandler med belægning, mærker efter forstørrede lymfekirtler og af og til forstørret lever eller milt.
• Hurtigtest (Monospot) i en blodprøve; den kan være negativ tidligt i forløbet.
• Antistoftest fra Statens Serum Institut er mere pålidelig.
• Levertal i blodprøver viser, hvor meget leveren er påvirket.
• Streptokok-hurtigtest kan skelne fra halsbetændelse med bakterier.

05Behandling

Behandling: hvorfor antibiotika ikke virker

Man behandler ikke selve virusinfektionen. Penicillin og andre antibiotika har ingen virkning, og antibiotika af typen amoxicillin eller ampicillin kan give et rødligt udslæt over det meste af kroppen, som ikke er en allergisk reaktion. Har man samtidig halsbetændelse med streptokokker, behandles den med penicillin.

• paracetamol eller ibuprofen (NSAID) kan bruges kortvarigt mod smerter og feber,
• hold sengen nogle dage, hvis det er nødvendigt, men stå op, så snart du føler dig i form,
• drik ikke alkohol, så længe leveren er påvirket,
• ved meget voldsom hævelse i halsen kan indlæggelse med væske i blodårerne og meget sjældent binyrebarkhormon blive nødvendig.

I vores klinik for øre-næse-hals i Bilbao undersøger vi halsen, når smerterne vender tilbage eller ikke går over (konsultationerne foregår på spansk).

06Forskning

Hvad viser forskningen?

To Cochrane-gennemgange har set på medicin mod kyssesyge:

• Antivirale midler (De Paor m.fl., 2016; 7 studier, 333 deltagere): kun 2 af 12 udfald blev bedre, forbedringerne var muligvis af begrænset klinisk betydning, og kvaliteten af evidensen var meget lav.
• Binyrebarkhormon (Rezk m.fl., 2015; 7 studier, 362 deltagere): 8 af 10 vurderinger fandt ingen bedring. To studier fandt mindre ondt i halsen efter 12 timer, men effekten holdt ikke.

07Forløb

Hvor længe varer kyssesyge?

• generne i halsen bedres oftest inden for en uge og er normalt væk efter to uger,
• feberen svinder som regel efter et par uger,
• hævede lymfeknuder kan vare i mere end tre uger,
• de fleste kan starte i skole eller på arbejde efter 2–4 uger,
• cirka 10 % føler sig trætte i flere måneder, og nogle har svært ved at koncentrere sig.

Sjældent kan der komme komplikationer i blodet, nervesystemet eller nyrerne, men de går i de allerfleste tilfælde over uden varige mén.

08Sport

Milten og sport efter kyssesyge

Omkring halvdelen får forstørret milt. En meget sjælden (1 ud af 5.000), men alvorlig komplikation er, at milten går i stykker, næsten altid i løbet af de første tre uger. Patienthåndbogen råder til:

• pause fra sport de første 2–3 uger,
• mindst 4 ugers pause fra kontaktsport og fysisk krævende sport, fx fodbold, håndbold, basketball, brydning, gymnastik og dykning, og fra vægtløftning,
• at genoptage træningen på et lavere niveau end før; det kan tage flere måneder at nå det tidligere niveau,
• at tale med lægen om, hvor forsigtig du skal være, ud fra hvor forstørret lever og milt er.

09Forskelle

Hvor kilderne er uenige

Kilderne er ikke enige på alle punkter:

• Pause fra kontaktsport: Patienthåndbogen skriver flere steder, at kontaktsport skal udsættes yderligere en måned efter den akutte periode, og andre steder mindst 4 uger fra symptomdebut.
• Smitte: virus kan findes i spyttet i op til 1–1,5 år, men Patienthåndbogen råder kun til at undgå kys og fælles glas i den akutte fase på 2–4 uger.
• Binyrebarkhormon: Patienthåndbogen nævner det ved meget voldsom hævelse i halsen, mens Cochrane-gennemgangen ikke fandt en vedvarende effekt på symptomerne.

10Kort fortalt

Det vigtigste om kyssesyge

• Kyssesyge skyldes Epstein-Barr-virus og smitter især via spyt.
• Den giver ondt i halsen, høj feber, hævede lymfekirtler og træthed.
• Antibiotika virker ikke; smertestillende og hvile lindrer.
• De fleste er tilbage i skole eller på arbejde efter 2–4 uger.
• Undgå kontaktsport og hård sport i mindst en måned på grund af milten.
• Man kan kun få kyssesyge én gang.