Hyperkaliæmi: forhøjet kalium i blodet

01Hvad er det

Hvad er hyperkaliæmi?

Hyperkaliæmi betyder, at der er for meget kalium i blodet. Normalt ligger niveauet mellem 3,5 og 5,0 mmol/L, og over 5,0 mmol/L har man hyperkaliæmi. Patienthåndbogen inddeler tilstanden sådan:

• let hyperkaliæmi: kalium i blodet mellem 5,0 og 6,0 mmol/L,
• svær hyperkaliæmi: kalium i blodet over 6,0 mmol/L, som er livstruende.

Inddelingen har betydning for, hvordan og hvor hurtigt man skal behandles. Kalium findes primært inde i kroppens celler, og kroppen holder blodets niveau stabilt ved at optage eller frigive kalium fra cellerne. Ved hyperkaliæmi påvirkes kroppens elektriske kommunikation, især i hjertet.

02Hvem

Hvem får forhøjet kalium?

Nedsat nyrefunktion er den hyppigste og vigtigste årsag. Hyperkaliæmi er meget sjældent, hvis nyrerne fungerer normalt. Der er særlig risiko, hvis du har:

• nedsat nyrefunktion,
• diabetes,
• nedsat hjertefunktion,
• forhøjet blodtryk (læs om kost ved forhøjet blodtryk),
• høj alder.

Disse tilstande behandles ofte med medicin, som nedsætter nyrernes evne til at udskille kalium. Derfor er det nødvendigt at få kontrolleret kalium i blodet regelmæssigt. Svær kritisk sygdom og svær væskemangel kan også give nedsat nyrefunktion, og i meget sjældne tilfælde skyldes det nedsat funktion af binyrerne.

03Symptomer

Symptomer på hyperkaliæmi

For det meste giver hyperkaliæmi ingen symptomer, og den opdages ofte tilfældigt, når man får taget en blodprøve af en anden grund. Ved let hyperkaliæmi kan der være:

• træthed,
• nedsat muskelkraft,
• oppustet mave,
• diarré.

Den farligste følge er forstyrrelser i hjertets rytme og eventuelt hjertestop. Det kan ske, uden at man tidligere har haft symptomer. Har du alvorlig hyperkaliæmi, bliver du altid indlagt med det samme.

04Diagnose

Hvordan stilles diagnosen?

Diagnosen kan kun stilles ved at måle kalium i en blodprøve. Ifølge Patienthåndbogen:

• skal en for høj værdi gentages, fordi fejl ved blodprøvetagningen kan give en falsk forhøjet værdi, når røde blodlegemer går i stykker i prøven,
• skal du have taget et EKG for at se, om hjertet er påvirket,
• skal du indlægges med det samme, hvis kalium er over 6,0 mmol/L, eller der er rytmeforstyrrelser,
• kan du som regel behandles hos egen læge, hvis kalium er under 6,0 mmol/L.

Årsagen bør altid findes. Du får taget blod- og urinprøver for at undersøge nyrernes funktion, og lægen ser på din kost og den medicin, du får.

05Årsager

Hvorfor får man hyperkaliæmi?

Cirka 98 % af kroppens kalium findes inde i cellerne. En pumpe i cellevæggen holder balancen mellem kalium inde i og uden for cellerne, og nyrerne udskiller overskydende kalium med urinen. Forhøjet kalium kan derfor opstå på tre måder:

• for stor tilførsel: fra kosten, fx bananer og avocado, eller fra kaliumtilskud, der ofte gives sammen med vanddrivende medicin; det er kun et problem, hvis du i forvejen har tendens til højt kalium,
• forskydning fra cellerne: ved stor vævsskade som større brandsår eller aggressiv kemoterapi, ved visse typer medicin og ved mangel på insulin eller bestemte hormoner,
• for lidt udskillelse: nyrefunktionen skal være svært nedsat, før nyrerne ikke længere kan udskille nok kalium.

Hyperkaliæmi er ikke arveligt, men tilstande, der kan føre til det, kan være arvelige.

06Behandling

Behandling af hyperkaliæmi

Ved alvorlig hyperkaliæmi eller samtidige rytmeforstyrrelser foregår behandlingen under indlæggelse, mens hjertet overvåges. Målet er at finde årsagen, beskytte hjertet og sænke kalium i blodet. Er nyrefunktionen meget nedsat, kan dialyse blive nødvendig.

Let hyperkaliæmi kan behandles hos egen læge. Patienthåndbogen nævner:

• at finde årsagen og undersøge, om nyrerne fungerer,
• at vurdere, om du skal spise mad med mindre kalium,
• at gennemgå din medicin for at se, om noget kan give forhøjet kalium,
• at give medicin, der fjerner kalium fra kroppen via nyrerne eller tarmen.

07Fødevarer

Hvilke fødevarer indeholder meget kalium?

En kaliumrig kost fører ikke til forhøjet kalium hos raske med normal nyrefunktion. Ved nedsat nyrefunktion kan en kaliumreduceret kost være nødvendig. Kalium findes især i:

• grøntsager som rodfrugter, kål, broccoli og avocado,
• frugt som banan, kiwi, rabarber og tørret frugt samt frugt- og grøntsagsjuice,
• bælgfrugter som linser, bønner og kikærter,
• fiberrige kornprodukter, kartofler og mejeriprodukter,
• nødder og mandler, chokolade og lakrids,
• tomatpuré, tomatkoncentrat og salterstatninger.

Det er vigtigt ikke at undgå disse fødevarer helt, så kosten stadig er sund og varieret. Patienthåndbogen råder blandt andet til højst 100 g rå grøntsager og højst 100 g rå frugt om dagen, at begrænse bælgfrugter og at spise rugbrød og fiberrige morgenmadsprodukter hver dag.

08Tilberedning

Tilberedning og vejledning ved diætist

Den rette tilberedning kan nedsætte kaliumindholdet i grøntsager og kartofler med 30-50 %:

• skræl dem, skær dem i mindre stykker, og kog dem i rigeligt vand tilsat lidt salt,
• hæld kogevandet ud, fordi kalium trækkes ud i vandet,
• undgå dampkogning, friturestegning, trykkogning og mikroovn, som ikke nedsætter kalium,
• skal grøntsagerne steges, bages eller i en gryderet, så kog dem først og hæld vandet fra.

Hvor meget kalium du kan tåle, afhænger af dine blodprøver, og lægen tilpasser anbefalingen. Personer med nedsat nyrefunktion anbefales ofte vejledning ved en klinisk diætist. I vores klinik for ernæring i Bilbao hjælper vi med at tilrettelægge kosten efter de rammer, din læge har sat (konsultationerne foregår på spansk).

09Forskelle

Hvor kilderne er uenige

Et Cochrane-review fra 2020 (Natale m.fl.) samlede 15 forsøg med 1.849 voksne med kronisk nyresygdom, som fik medicin, der binder kalium i tarmen:

• Kalium: Patienthåndbogen nævner medicin, der fjerner kalium via tarmen. Reviewet fandt, at den muligvis sænker kalium i blodet, men sikkerheden var lav.
• Hjertet: Patienthåndbogen fremhæver rytmeforstyrrelser som den største fare. Ingen af forsøgene var designet til at måle virkningen på rytmeforstyrrelser.
• Kost: Patienthåndbogen anbefaler kaliumreduceret kost ved nedsat nyrefunktion. Reviewet undersøgte ikke kost.

Forfatterne efterlyser store forsøg, der måler resultater, som betyder noget for patienterne.

10Kort fortalt

Det vigtigste om hyperkaliæmi

• Hyperkaliæmi betyder kalium i blodet over 5,0 mmol/L; over 6,0 mmol/L er svær og livstruende.
• Den hyppigste årsag er nedsat nyrefunktion.
• Der er ofte ingen symptomer, så regelmæssige blodprøver er vigtige ved øget risiko.
• Svær hyperkaliæmi kræver indlæggelse; let hyperkaliæmi behandles hos egen læge.
• Ved nedsat nyrefunktion kan kost med mindre kalium være nødvendig.
• Kog grøntsager og kartofler i rigeligt vand, og hæld vandet ud.