Kost når du er gravid
Når du er gravid, skal kosten ifølge Patienthåndbogen på sundhed.dk dække både dit eget og fosterets behov. Fosteret har brug for forskellige næringsstoffer fra forskellige fødevarer for at vokse og udvikle sig, så det er vigtigt at spise sundt og varieret.
Gravide anbefales ligesom andre raske at spise efter De officielle Kostråd fra Fødevarestyrelsen:
- spis planterigt, varieret og ikke for meget,
- spis flere grøntsager og frugter, mindst 600 g frugt, bær og grønt om dagen,
- spis mindre kød, og vælg bælgfrugter og fisk,
- spis mad med fuldkorn,
- vælg planteolier og magre mejeriprodukter,
- spis mindre af det søde, salte og fede,
- sluk tørsten i vand.

Hvad må man ikke spise som gravid?
Nogle fødevarer bør du holde dig helt fra, mens andre blot skal begrænses. Ifølge Fødevarestyrelsens råd, som Patienthåndbogen gengiver, gælder:
- undgå: alkohol, store rovfisk, østersølaks, levertran, torskelever og lever, råt kød, bløde oste af upasteuriseret mælk, tangarter med meget jod, ingefærshots og kosttilskud med ingefær,
- begræns: dåsetun, rå, gravad og røget fisk, koffein og lakrids,
- undgå også kosttilskud ud over de anbefalede doser og slags; man ved kun ganske lidt om, hvordan kosttilskud med urter eller plantedele påvirker fosteret.
Alkohol under graviditeten
Undgå at drikke alkohol, mens du er gravid. Alkohol kan passere gennem moderkagen og skade fosteret, som er særligt sårbart for alkohol. Ifølge Patienthåndbogen kan alkohol under graviditeten føre til:
- tidlig fødsel,
- nedsat vækst,
- indlæringsvanskeligheder og koncentrationsproblemer,
- lavere intelligens.
Der er ikke fastsat en nedre grænse for, hvor meget alkohol man kan drikke uden at påvirke fosteret. Derfor bør du undgå alkohol helt.
Fisk: hvad må du spise, og hvad skal du undgå?
Det er meget vigtigt for barnets udvikling at spise fisk, fordi fisk giver omega-3, jod, selen og D-vitamin. Spis 300-450 g fisk om ugen, heraf 200 g fede fisk, fx laks, makrel, sild, torsk og rødspætte. Men:
- spis højst 1 dåse tun om ugen, og undgå dåser med hvid tun eller albacoretun,
- undgå store rovfisk som tun, helleflynder, sværdfisk, rokke, aborre, sandart, oliefisk, haj og gedde, fordi de ophober kviksølv, også i sushi,
- undgå østersølaks på grund af dioxin; vælg laks fra Norge eller Færøerne,
- spis kun rå, gravad og røget fisk, når den er frisk, eller undgå den, fordi den kan indeholde bakterien listeria,
- undgå indvoldene fra pillede rejer og det brune kød fra krabber, som kan indeholde cadmium,
- nori-tang til sushi kan fint spises, men andre tangarter kan have et meget højt indhold af jod.
I Danmark skal fisk til sushi have været frosset i mindst 24 timer, men laks fra dambrug er undtaget. Du kan godt spise sushi i Danmark, men undgå tun, og vær forsigtig med rå laks. I udlandet kan du ikke være sikker på de samme regler.
Lever, råt kød og bløde oste
- Lever og levertran kan indeholde store mængder A-vitamin, som ophobes i kroppen og kan være giftigt i store doser. Almindelig leverpostej må du gerne spise i mindre mængder, men nogle fedtfattige varianter kan indeholde meget lever.
- Råt kød frarådes helt, fordi det kan indeholde parasitten toxoplasma. Gennemsteg kødet, og gem tatar til efter graviditeten. Spis pålæg, der er friskt.
- Bløde oste af upasteuriseret mælk eller råmælk kan indeholde listeria. Danskproducerede bløde oste skal laves af pasteuriseret mælk og kan spises, men importerede oste kan være lavet af upasteuriseret mælk: læs ingredienslisten.

Koffein, lakrids og ingefær
- Koffein: store mængder kan påvirke barnet, som ikke kan omsætte koffein. Sundhedsstyrelsen anbefaler at begrænse koffein; 2 kopper kaffe om dagen, svarende til under 200 mg koffein, anses for sikkert. Undgå energidrikke mærket «Højt koffeinindhold».
- Lakrids kan i større mængder give væskeophobning og forhøjet blodtryk. Begræns eller undgå lakrids.
- Ingefærshots og kosttilskud med ingefær frarådes. DTU Fødevareinstituttet konkluderede i 2018, at det ikke kan udelukkes, at store mængder ingefær kan skade fosteret. Mad med ingefær må du stadig gerne spise.
- Rødbedeshots indeholder koncentreret nitrat, og det vides ikke med sikkerhed, om meget nitrat kan påvirke fosteret.
Spis ikke for to
«Spis for to» er ifølge Patienthåndbogen en myte. Energibehovet er større under graviditeten, især i sidste trimester, men ikke dobbelt så stort. Hvis du holder din fysisk aktive hverdag, svarer det ekstra behov omtrent til:
- 1. trimester: 1-2 stykker frugt ekstra om dagen,
- 2. trimester: 1 ekstra skive brød med ost og 1 stykke frugt om dagen,
- 3. trimester: 2 ekstra skiver brød med pålæg og 1-2 stykker frugt om dagen.
Er du fysisk inaktiv, er behovet for ekstra energi minimalt. Ud over kosten anbefaler Sundhedsstyrelsen blandt andet tilskud af folsyre; læs mere i guiden om folinsyre.
Hvad viser forskningen om koffein?
Et Cochrane-review fra 2015 (Jahanfar m.fl.) undersøgte, om det hjælper gravide at skære ned på koffein:
- kun to forsøg levede op til kravene, og kun ét bidrog med data,
- i det forsøg fik gravide, der drak mindst 3 kopper kaffe om dagen, enten almindelig eller koffeinfri pulverkaffe i 2. og 3. trimester,
- at skære ned på koffein ændrede ikke fødselsvægt eller risikoen for for tidlig fødsel (evidens af lav kvalitet),
- forfatterne konkluderede, at der ikke er evidens nok til at bekræfte eller afkræfte, at det har en effekt at undgå koffein.
Hvor kilderne er uenige
Rådene og forskningen har forskellig vægt:
- Koffein: Patienthåndbogen og Sundhedsstyrelsen anbefaler at begrænse koffein til under 200 mg om dagen, mens Cochrane-reviewet ikke fandt evidens nok til at bekræfte eller afkræfte en effekt af at undgå koffein.
- Frugt og grønt: Kostrådene anbefaler mindst 600 g om dagen, men Patienthåndbogen nævner, at nye studier viser en gavnlig effekt helt op til 800 g.
Det vigtigste om gravid mad
- Undgå alkohol helt.
- Undgå store rovfisk, østersølaks, lever, levertran og råt kød.
- Undgå bløde oste af upasteuriseret mælk.
- Begræns dåsetun, rå og røget fisk, koffein og lakrids.
- Spis fisk, frugt, grønt og fuldkorn efter De officielle Kostråd.
- Spis ikke for to, og tal med lægen om kosttilskud.
Spørgsmål om gravid mad
Svarene er generelle og erstatter ikke en konsultation eller en individuel lægelig vurdering.
Hvad må man ikke spise som gravid?
Undgå alkohol, store rovfisk, østersølaks, levertran og lever, råt kød, bløde oste af upasteuriseret mælk, visse tangarter og ingefærshots. Begræns dåsetun, rå og røget fisk, koffein og lakrids.
Må man spise sushi som gravid?
Ja, i Danmark, hvor fisk til sushi skal være frosset. Undgå tun, og vær forsigtig med rå laks. I udlandet kan du ikke være sikker på de samme regler.
Hvor meget kaffe må man drikke som gravid?
Sundhedsstyrelsen anbefaler at begrænse koffein; 2 kopper kaffe om dagen, svarende til under 200 mg koffein, anses for sikkert.
Må man spise leverpostej som gravid?
Almindelig leverpostej i mindre mængder, ja. Lever og levertran skal undgås på grund af A-vitamin, og nogle fedtfattige leverpostejer kan indeholde meget lever.
Hvilke oste må man spise som gravid?
Danskproducerede bløde oste er lavet af pasteuriseret mælk og kan spises. Undgå bløde oste af upasteuriseret mælk eller råmælk, og læs ingredienslisten på importerede oste.
Skal man spise for to?
Nej. Energibehovet stiger, men ikke til det dobbelte; i sidste trimester svarer det omtrent til 2 ekstra skiver brød med pålæg og 1-2 stykker frugt om dagen.
Kilder
- Patienthåndbogen, sundhed.dk · Kost og graviditet
- Jahanfar S, et al. Effects of restricted caffeine intake by mother on fetal, neonatal and pregnancy outcomes. Cochrane Database Syst Rev. 2015
Denne guide er til information og erstatter ikke en lægelig vurdering. Diagnose og behandling afhænger af din konsultation og din sygehistorie. Ring 112 i en nødsituation.

