Dropfod: årsager, undersøgelse og behandling

01Hvad er det

Hvad er dropfod?

Dropfod er ifølge Patienthåndbogen på sundhed.dk nedsat eller helt ophævet evne til at bevæge forfoden opad. Det fører til besvær med at gå, fordi benet skal løftes højt, for at man ikke snubler, når foden slæber efter. Desuden er evnen til at bøje fodens yderside opad påvirket.

Dropfod er det typiske symptom ved peroneusparese, også kaldet peroneuslammelse, som er en af de hyppigste nervelammelser. Ifølge en oversigtsartikel (Poage m.fl., 2016) er peroneusparese den hyppigste afklemning af en nerve i underekstremiteten, og den hyppigste måde, den viser sig på, er akut fuldstændig eller delvis dropfod.

02Nerven

Peroneusparese: nerven under knæet

Nervus peroneus forsyner de muskler i underbenet, der bevæger forfoden opad og udad og storetåen opad, og huden på ydersiden af underbenet og oversiden af foden.

Nerven snor sig omkring ydersiden af underbenet rundt om det tynde lægben lige nedenfor knæet. Her ligger den tæt på hudens overflade og er derfor særligt udsat for tryk eller skade. Ifølge Poage m.fl. kan nerven skades overalt på sin vej, men det hyppigste sted for tryk er netop ved lægbenets hoved.

03Symptomer

Symptomer ved peroneusparese

• dropfod: nedsat eller ophævet evne til at løfte forfoden,
• besvær med at gå, fordi foden slæber efter, og du skal løfte benet højt for ikke at snuble,
• påvirket evne til at bøje fodens yderside opad,
• føleforstyrrelser på ydersiden af underbenet og oversiden af foden,
• tab af følesans på den ydre del af fodryggen, som kan give yderligere gener.

Ifølge Patienthåndbogen kan lignende symptomer også ses efter en diskusprolaps med tryk på den 5. lænderod. Læs mere om tryk på nerverødderne i lænden i guiden om iskias.

04Årsager

Hvorfor får man dropfod?

Skade eller tryk mod nerven lige under knæet kan ifølge Patienthåndbogen skyldes:

• stramme støvler eller bånd, som klemmer nerven,
• lang tid siddende på hug, liggende på knæ eller med benet over kors,
• brud på underbenet eller spark eller stød mod ydersiden af læggens øvre del,
• uhensigtsmæssig lejring i forbindelse med en operation,
• i sjældne tilfælde tryk fra en Bakers cyste i knæhasen eller hævelse i musklerne ved langvarig kraftig muskelbrug, fx hos løbere.

Peroneusparese ses især hos personer med arbejdsstillinger, hvor de sidder på hug eller ligger på knæ, og kaldes derfor også «gulvlæggerparese». Der findes arvelige nervesygdomme, hvor peroneusparese forekommer hyppigere, fx Charcot-Marie-Tooths sygdom.

05Diagnose

Hvordan stilles diagnosen?

Lægen stiller diagnosen ved en undersøgelse af nervesystemet (neurologisk undersøgelse). I særlige tilfælde, hvor lægen er usikker på diagnosen, suppleres undersøgelsen med en neurofysiologisk undersøgelse af peroneusnerven.

Ifølge Patienthåndbogens side om nerveledningsundersøgelse er peroneus neuropati et af de hyppige afklemningssyndromer, hvor langvarig afklemning af nerven giver lokalt nedsat nerveledningshastighed. Poage m.fl. skriver, at sådanne undersøgelser kan hjælpe med at finde stedet for skaden og vælge behandling og vurdere prognosen. Nerveledningsundersøgelse og EMG udfører vi i vores afdeling for klinisk neurofysiologi i Bilbao (konsultationerne foregår på spansk).

06Behandling

Hvordan behandles dropfod?

Vælger man at behandle en peroneusparese, rettes behandlingen ifølge Patienthåndbogen mod en eventuel udløsende årsag, fx brud på underbenet eller en Bakers cyste. Er der ingen ydre skade, der skal repareres, går generne som regel over af sig selv i løbet af nogle uger eller måneder.

I den periode er det vigtigt, at nerven ikke udsættes for nye påvirkninger, som kan skade den. Fysioterapi og træning kan hjælpe dig med at genvinde nervens funktion og dermed bevægeligheden i foden. I vores klinik for fysioterapi i Bilbao hjælper vi med træning af foden (konsultationerne foregår på spansk).

07Forebyggelse

Sådan undgår du at forværre det

Du kan undgå at få eller forværre peroneusparese ved at undgå tryk på ydersiden af underbenet lige under knæet. Ud fra årsagerne i Patienthåndbogen betyder det blandt andet:

• undgå stramme støvler og bånd lige under knæet,
• undgå at sidde længe på hug, ligge på knæ eller sidde med benet over kors.

Søg hjælp, hvis du oplever symptomer, hvor du ikke kan løfte din fod. Der kan være tale om tilstande, der kræver hurtig behandling, fx en diskusprolaps.

08Forskning

Hvad siger forskningen om behandlingen?

En oversigtsartikel fra 2016 (Poage m.fl.) gennemgik udredning og behandling af peroneusparese:

• tryk er den hyppigste årsag, og behandlingen afhænger af årsagen og stedet for trykket,
• mange har gavn af behandling uden operation, fx ændring af aktiviteter, skinne, fysioterapi og medicin,
• operation, der fjerner trykket på nerven, bør overvejes, når generne ikke går over, ved knuder, der trykker, ved akutte flænger og ved svære forandringer af nerveledningen; resultaterne er typisk gode,
• senetransplantation og nervetransplantation kan bruges, hvis aflastning ikke hjælper, eller hvis udsigten til, at nerven kommer sig, er dårlig.

09Forskelle

Hvor kilderne er uenige

Kilderne beskriver forløbet med forskellig vægt:

• Behandling: Patienthåndbogen skriver, at generne som regel går over af sig selv, hvis der ikke er en ydre skade; Poage m.fl. beskriver også skinne, medicin og i visse tilfælde operation.
• Undersøgelse: Patienthåndbogen bruger kun den neurofysiologiske undersøgelse, når lægen er usikker på diagnosen; oversigtsartiklen fremhæver, at den kan hjælpe med at finde stedet for skaden og vurdere prognosen.

10Kort fortalt

Det vigtigste om dropfod

• Dropfod betyder, at du ikke kan løfte forfoden, så foden slæber efter.
• Den hyppigste årsag er peroneusparese, hvor nerven under knæet er i klemme.
• Tryk fra stramme støvler, knælende eller hugsiddende arbejde og benet over kors er typiske årsager.
• Diagnosen stilles ved en neurologisk undersøgelse, eventuelt med en neurofysiologisk undersøgelse.
• Generne går som regel over i løbet af uger til måneder, og fysioterapi kan hjælpe.
• Søg hjælp, hvis du ikke kan løfte foden: det kan også være en diskusprolaps.