Gå til indholdet

Kost og sygdom MediBilbao Salud

Urinsyregigt og kost: hvad du kan gøre selv

Urinsyregigt giver anfald med stærke smerter, rødme og hævelse i et led, oftest i storetåen. Mange tror, at bestemte fødevarer er skyld i anfaldene, men ifølge Patienthåndbogen skyldes forhøjet urinsyre først og fremmest, at nyrerne udskiller for lidt. Denne guide forklarer, hvad urinsyregigt er, hvorfor særlige gigtdiæter ikke anbefales mere, hvilke kostråd der gælder i dag, og hvordan vægt, alkohol og væske påvirker risikoen for anfald.

Emne
Ernæring
Opdateret
Læsetid
5 min.
Gennemgået af
Dr. Itziar Gotxi Erezuma · Speciallæge i øre-næse-halssygdomme · Lægeforeningen i Bizkaia nr. 484809757
Samtale om kost ved bordet
En sund og varieret kost anbefales ved urinsyregigt. Illustration lavet med AI.

Hvad er urinsyregigt?

Urinsyre dannes, når puriner nedbrydes. Størstedelen kommer fra nedbrydningen af kroppens egne celler og en mindre del fra maden. Urinsyren udskilles via nyrerne.

Ved for meget urinsyre i blodet kan der dannes krystaller. Kommer de ind i et led, opstår en betændelse: leddet bliver hævet, varmt, rødt og meget ømt. I mere end halvdelen af tilfældene rammes storetåen (podagra), men også ankler, knæ, fingre og albuer kan rammes. Anfaldet begynder ofte om natten uden varsel.

Hvorfor får man for meget urinsyre?

Den primære årsag er, at nyrerne ikke udskiller urinsyre effektivt nok, oftest på grund af et medfødt anlæg. Forhøjet urinsyre ses oftere hos:

  • mænd og hos kvinder næsten kun efter overgangsalderen,
  • ældre,
  • personer med type 2-diabetes, overvægt, forhøjet blodtryk eller nedsat nyrefunktion,
  • personer med forhøjet kolesterol eller triglycerid.

Vanddrivende medicin og blodtryksmedicin kan øge urinsyren og fremprovokere et anfald. Også psoriasis og kræft, især under kemo- og strålebehandling, kan give anfald, fordi kroppens væv nedbrydes hurtigere. Ca. 1–3 % af befolkningen har urinsyregigt, og antallet af nye tilfælde stiger.

Hvorfor særlige gigtdiæter ikke anbefales

Tidligere troede man, at bestemte fødevarer øgede urinsyren. Ifølge Patienthåndbogen tyder flere undersøgelser dog på, at forhøjet urinsyre ikke skyldes bestemte fødevarer, og at en egentlig diæt mod urinsyregigt ikke har nogen særlig effekt på anfaldene. De tidligere kostråd har ikke rod i videnskaben.

Oplever du selv, at bestemte fødevarer udløser anfald, bør du undgå eller begrænse dem. Fordi urinsyregigt øger risikoen for forhøjet blodtryk, diabetes og hjertesygdom, anbefales i stedet en forebyggende kost for hele kroppen.

De officielle kostråd ved urinsyregigt

  • spis planterigt, varieret og ikke for meget,
  • spis flere grøntsager og frugter,
  • spis mindre kød, og vælg fisk og bælgfrugter,
  • spis mad med fuldkorn,
  • vælg planteolier og magre mejeriprodukter,
  • spis mindre af det salte, søde og fede.

I vores klinik for ernæring i Bilbao laver vi en plan med rigtig mad, uden shakes eller unødvendige forbud (konsultationerne foregår på spansk).

Grøntsager, frugt og fuldkorn
Spis planterigt og varieret. Illustration lavet med AI.

Sund vægt, men langsomt vægttab

Overvægt øger risikoen for anfald, så det er gavnligt at tabe sig, hvis du er overvægtig. Et hurtigt vægttab nedbryder dog musklerne og øger urinsyren i blodet. Gå derfor efter et langsomt vægttab på cirka ½ kg om ugen, så muskelmassen så vidt muligt bevares.

Fysisk aktivitet og rygestop er også en del af den sunde livsstil, der anbefales.

Alkohol, sodavand og vand

  • alkohol i større mængder øger risikoen for anfald, især øl; hold dig til højst 10 genstande om ugen og 4 om dagen, og vær opmærksom på, at nogle tåler langt mindre,
  • begræns sukkerholdige læskedrikke og frugtdrikke til højst ½ liter om ugen,
  • drik mindst 1,5–2 liter væske dagligt og mere ved sved,
  • sluk tørsten i postevand; te og kaffe må du også gerne drikke.

Anfald og forebyggende medicin

Ved et anfald bruges smertestillende og betændelsesdæmpende medicin som NSAID (fx ibuprofen eller naproxen) eller colchicin, og nogle gange binyrebarkhormon. NSAID er mindre egnet ved hjertekarsygdom, tendens til mavesår og hos ældre. Grapefrugtjuice må ikke drikkes sammen med colchicin.

De fleste får flere anfald, så forebyggende behandling anbefales allerede ved første anfald. Allopurinol sænker urinsyren, og under 0,36 mmol/l opløses krystallerne, og der opstår ikke nye anfald. Stopper man behandlingen, kommer anfaldene oftest igen.

Ubehandlet kan urinsyregigt føre til aflejringer af krystaller i huden (tofi), fx på ørerne, tæerne, fingrene eller bag på albuerne, og høj urinsyre kan give nyresten. Er blodtrykket for højt, er det vigtigt at få det behandlet af hensyn til nyrerne.

Person, der hviler med foden oppe
Et anfald giver stærke smerter i leddet. Illustration lavet med AI.

Hvad viser forskningen?

En Cochrane-gennemgang (Moi m.fl., 2013) ledte efter randomiserede forsøg med livsstilsændringer ved kronisk urinsyregigt:

  • kun ét forsøg med 120 deltagere kunne indgå, og det handlede om et tilskud af mælkepulver,
  • antallet af anfald faldt i alle tre grupper, uden forskel mellem dem (lav kvalitet),
  • der mangler forsøg af høj kvalitet, der kan understøtte eller afvise livsstilsændringer,
  • observationsstudier viser dog en sammenhæng mellem livsstil og udvikling af urinsyregigt.

Hvor kilderne er uenige

Kilderne er ikke enige på alle punkter:

  • Kød: hovedartiklen i Patienthåndbogen anbefaler flere grøntsager, magert kød og fisk, mens kostartiklen anbefaler mindre kød og at vælge fisk og bælgfrugter.
  • Nyrerne: hovedartiklen skriver, at nedsat udskillelse er årsagen i 90 % af tilfældene, kostartiklen hos mere end 90 %.
  • Livsstil: Patienthåndbogen anbefaler livsstilsændringer, mens Cochrane-gennemgangen ikke fandt forsøg af høj kvalitet, der kunne understøtte eller afvise dem.

Det vigtigste om urinsyregigt og kost

  • Forhøjet urinsyre skyldes især, at nyrerne udskiller for lidt.
  • En særlig gigtdiæt har ikke vist nogen særlig effekt.
  • Spis efter De officielle Kostråd.
  • Tab dig langsomt, hvis du er overvægtig.
  • Begræns alkohol, især øl, og søde drikke, og drik godt med vand.
  • Forebyggende medicin anbefales allerede efter første anfald.

Spørgsmål om urinsyregigt og kost

Svarene er generelle og erstatter ikke en konsultation eller en individuel lægelig vurdering.

Hvad må man ikke spise med urinsyregigt?

Der er ikke bestemte fødevarer, man skal undgå. Følg De officielle Kostråd, og undgå de fødevarer, du selv oplever udløser anfald.

Må man drikke kaffe med urinsyregigt?

Ja. Kostartiklen i Patienthåndbogen skriver, at du også gerne må drikke te og kaffe.

Er øl dårligt for urinsyregigt?

Alkohol i større mængder øger risikoen for anfald, og især øl bør begrænses.

Kan vægttab hjælpe?

Ja, ved overvægt. Tab dig langsomt, cirka ½ kg om ugen, fordi et hurtigt vægttab øger urinsyren.

Hvor meget skal jeg drikke?

Mindst 1,5–2 liter væske om dagen og mere, hvis du sveder.

Kan urinsyregigt behandles med medicin?

Ja. Anfald behandles med smertestillende og betændelsesdæmpende medicin, og allopurinol kan sænke urinsyren og forebygge nye anfald.

Kilder

  1. Patienthåndbogen, sundhed.dk · Urinsyregigt
  2. Patienthåndbogen, sundhed.dk · Kost ved urinsyregigt
  3. Moi JHY, et al. Lifestyle interventions for chronic gout. Cochrane Database Syst Rev. 2013

Denne guide er til information og erstatter ikke en lægelig vurdering. Diagnose og behandling afhænger af din konsultation og din sygehistorie. Ring 112 i en nødsituation.