Tryksår (liggesår): tegn, forebyggelse og behandling

01Hvad er det

Hvad er tryksår?

Tryksår er sår, der opstår, når huden bliver presset sammen, og blodforsyningen falder. De kaldes også liggesår, dekubitalsår eller decubitus. Ifølge Patienthåndbogen:

• skyldes de langvarigt tryk mod et hudområde, oftest over et knoglefremspring,
• bliver blodkarrene afklemt mellem knoglen og det, der trykker mod huden,
• påvirkes også afløbet af lymfevæske,
• går cellerne i underhuden og musklerne til, så der opstår et sår.

02Tegn

De første tegn på tryksår

Tryksår opstår typisk på lænden, ved hofterne, anklerne og hælene. Udviklingen ser sådan ud:

• først bliver huden rød og hævet, i mørk hud mere grålig eller lilla,
• efterhånden mærkes det, at underhuden er forandret, og den bliver ofte misfarvet og blåsort,
• først senere kommer der et egentligt sår.

Patienthåndbogen sammenligner tryksår med et isbjerg: et lille rødt, irriteret område på huden kan dække over en større skade af ukendt omfang under huden.

03Vær opmærksom

Hvad skal man være særlig opmærksom på?

Hold øje med hud, der bliver rød, hævet og ofte lidt fugtig i et trykbelastet område hos en sengeliggende eller immobil person. Patienthåndbogen råder til:

• at efterse huden regelmæssigt hos sengeliggende og stillesiddende,
• at vende personen jævnligt,
• at mistænke begyndende tryksår hos alle svækkede personer med irritation i områder med langvarigt tryk.

Er såret allerede opstået på et trykudsat knoglefremspring, giver diagnosen ofte sig selv.

04Årsager

Hvordan opstår tryksår?

Tryksår skyldes langvarigt tryk mod et udsat område. De typiske steder er:

• over korsbenet eller siddeknuderne under ballerne,
• ydersiden af hofterne og anklerne,
• hælene.

Hos en immobil person kan kraftigt tryk få tryksår til at begynde efter 15 minutter, og på under 3 timer opstår uoprettelige skader. Friktion og stræk fra et krøllet lagen eller nattøj kan bidrage, og fugt fra sved eller urin opløser huden, så tryksår lettere opstår.

05Hvem

Hvem får tryksår?

I princippet kan alle få tryksår, hvis et område trykbelastes længe. Patienthåndbogen nævner disse som særligt udsatte:

• personer, der ikke føler tryk eller smerte, fx ved svækket følesans eller bevidstløshed,
• plejekrævende, lammede og kørestolsbrugere,
• personer, der har ligget i sengen i lang tid,
• svækkede personer i dårlig ernæringstilstand med lav blodprocent eller infektion.

Risikoen er særlig stor de første 10 dage med immobilitet, fx efter en skade eller en hjerneblødning.

06Forebyggelse

Sådan forebygges tryksår

De fleste er afhængige af hjælp fra plejepersonale og pårørende. Det vigtigste er at aflaste huden, så trykket fra underlaget ikke klemmer blodforsyningen af. Patienthåndbogen nævner:

• skum- eller luftmadrasser og hyppige stillingsskift,
• trykaflastning med polstring og intensiv hudpleje,
• rigtig kost og god hygiejne,
• daglig kontrol af huden hos kronisk syge sengeliggende.

Det er helt afgørende, at familien, hjemmesygeplejen, plejehjemmet eller hospitalet overvåger personen nøje. Tryksår er fortsat hyppige på hospitaler og plejehjem, men i de seneste år er der kommet stor fokus på forebyggelse. På sigt ser det ud til, at kroppen vænner sig til situationen, så tryksår ikke opstår så let.

07Aflastning

Behandling: aflastning og bevægelse

I behandlingen indgår altid aflastning, der skal forhindre, at tilstanden bliver værre. I starten skal alle forebyggende tiltag sættes i gang for at begrænse skaden. Patienthåndbogen nævner:

• trykaflastning med polstring,
• specialmadras,
• rigtig kost og god hygiejne,
• fysioterapi eller fysisk aktivitet, hvis det er muligt.

I vores klinik for fysioterapi i Bilbao hjælper vi med bevægelse og fysisk aktivitet som en del af plejen, når det er muligt (konsultationerne foregår på spansk). Milde til moderate tryksår kan hele af sig selv, hvis trykket fjernes tidligt nok, og området er lille.

08Sårbehandling

Behandling af større tryksår

Større sår kræver mere behandling. Ifølge Patienthåndbogen:

• skal moderat store sår renses for dødt væv og pus, og området bør ligge åbent, tørt og frit for tryk,
• kræver store sår med lommer under huden, eller hvor muskler og knogle er ødelagt, kirurgisk oprensning og eventuelt lukning,
• må ødelagt knogle fjernes ved operation,
• behandles infektioner i og omkring såret med antibiotika.

Optimal behandling giver gode resultater, men dybe sår heler med ar og muligvis følgeskader. Hos kronisk syge sengeliggende er der hele tiden risiko for nye sår.

09Forskelle

Hvor kilderne er uenige

Et Cochrane-review fra 2015 (McInnes m.fl.) samlede 59 forsøg om madrasser og underlag til forebyggelse af tryksår:

• Madrasser: begge kilder anbefaler specialmadrasser; reviewet fandt, at bedre skummadrasser mindskede tryksår i forhold til almindelige hospitalsmadrasser.
• Luft eller skum: Patienthåndbogen nævner både skum- og luftmadrasser. Reviewet kunne ikke sige, om madrasser med vekslende tryk er bedre end dem med konstant lavt tryk.
• Andre tiltag: Patienthåndbogen lægger vægt på stillingsskift, kost og hygiejne, som reviewet ikke undersøgte.

10Kort fortalt

Det vigtigste om tryksår

• Tryksår opstår, når langvarigt tryk afklemmer hudens blodforsyning.
• Det første tegn er rød, hævet hud over et knoglefremspring.
• Tryksår er ofte dybere, end de ser ud.
• Sengeliggende, bevidstløse og kørestolsbrugere er særligt udsatte.
• Aflastning, specialmadras og hyppige stillingsskift forebygger.
• 95 % af alle tryksår kan forebygges.