Trikotillomani: når man trækker hår ud

Hvad er trikotillomani?

Trikotillomani er en uimodståelig trang til at trække hår ud. Det kan være hovedhår eller andre typer hår, og det giver synligt hårtab. Handlingen er som regel forbundet med øget spænding før og lettelse eller tilfredsstillelse bagefter. Tilstanden kaldes også tvangspræget hårplukning.

Trikotillomani er en tilstand, hvor man mangler kontrol over sine impulser. Den er beslægtet med OCD, pyromani, kleptomani og ludomani. Læs mere om OCD. Det er ikke trikotillomani, hvis hårtabet skyldes en hudsygdom, eller hvis man plukker hår på grund af vrangforestillinger eller hallucinationer.

Fordi der har været meget lidt opmærksomhed om lidelsen, bliver mange ikke behandlet, og de, der søger hjælp, skammer sig ofte over hårplukningen.

Symptomer på trikotillomani

Ifølge Patienthåndbogen viser trikotillomani sig sådan:

en uimodståelig trang til at plukke hår ud, fra øjenbrynene, hovedbunden, området omkring kønsorganerne eller hvor som helst på kroppen,
plukningen er så hyppig eller omfattende, at der kommer synlige pletter med hårtab,
den kommer ofte i perioder eller er knyttet til bestemte aktiviteter, og der kan gå måneder imellem,
nogle plukker, når de er stressede, andre når de slapper af foran tv'et eller med en bog,
enkelte, især børn, plukker hår fra andre eller fra kæledyr, og det er ikke usædvanligt at spise eller synke de plukkede hår.

Neglebidning, at bide sig i munden og at klø sig kan ses sammen med trikotillomani. Angst, OCD og depression er også forbundet med tilstanden, og psykisk uro synes næsten altid at være til stede.

Hvem får trikotillomani?

Hårplukning er mere almindelig, end man tror. Der findes ingen danske tal, men amerikanske undersøgelser viser en udbredelse på 1-3,5 %, og et studie blandt studerende fandt, at cirka 2 %, eller 1 ud af 50, kunne have diagnosen.

Tilstanden er hyppigere hos kvinder.
Den gennemsnitlige alder, når man begynder, er 13 år, men alder fra et år op til 70 år er registreret.
Tilstanden kan ramme børn og vare langt op i voksenalderen, hvis den ikke behandles.

Der er ingen kendte faktorer, der udløser trikotillomani.

Hvordan stilles diagnosen?

Du går til lægen, som vil udelukke andre årsager til hårtabet. Nogle gange er det nødvendigt, at en hudlæge ser nøje på områderne med hårtab for at sikre, at det ikke skyldes en anden sygdom. Alle andre sygdomme skal udelukkes, før diagnosen trikotillomani stilles.

Det, du skal være særligt opmærksom på, er synlige pletter de steder, hvor du trækker hår ud.

Behandling af trikotillomani

Der findes flere måder at behandle trikotillomani på, og metoderne virker forskelligt fra person til person, så det er vigtigt, at du får den rette type behandling. Det er normalt lettere at få børn og unge til at holde op med at plukke hår.

Psykoterapeutiske teknikker er ifølge Patienthåndbogen den mest effektive behandling. De lægger vægt på, hvornår og hvorfor du begynder at plukke, og ud fra den viden lærer du at kontrollere hårplukningen. Nogle sætter plaster på fingerspidserne i de situationer, hvor de ellers ville plukke, eller undgår situationer, der fører til plukning, fx at stå foran et spejl.
Medicin, der normalt bruges mod depression og psykoser, kan måske også have effekt. Nogle får god hjælp af den, mens andre ikke har nogen effekt, og behandlingen bør altid understøttes af psykoterapi.
Selvhjælpsgrupper kan være en stor hjælp, fordi man møder andre med samme problem, men der findes kun få.

I vores klinik for psykologi i Bilbao arbejder vi med adfærdsterapeutiske metoder (konsultationerne foregår på spansk).

Hvad kan du selv gøre?

Patienthåndbogen giver disse råd:

Registrer, hvor ofte du plukker dit hår, og beskriv nøjagtigt hvordan og hvornår.
Lav en liste over alle de gener og ulemper, hårplukningen giver.
Noter, hvad du typisk gør lige før, du plukker, og find de situationer, aktiviteter og personer, der især fører til plukning.
Lær at slappe af, når du bliver lidt nervøs, ved at ændre stilling og vejrtrækning.
Øv en konkurrerende handling, fx at knytte hænderne eller tage et fast greb om noget, og brug den hver dag.
Tænk igennem, hvordan du vil tackle hårplukningen i forskellige situationer.
Bed venner om at kommentere dine fremskridt og minde dig om det, når du plukker.
Opsøg de situationer, du tidligere har undgået på grund af hårplukningen.

Hvordan udvikler trikotillomani sig?

Tilstanden er ofte vedvarende, og man kan få tilbagefald selv efter et terapiforløb. Hos børn er prognosen bedre: opstår trikotillomani hos et lille barn, forsvinder den oftest af sig selv i 4-5-årsalderen.

Det er vigtigt at søge hjælp og blive behandlet så tidligt som muligt, fordi det kan forbedre prognosen. Patienthåndbogen anbefaler at øve den konkurrerende handling hver dag og tænke nøje igennem, hvordan du vil bruge den i forskellige situationer.

Hvad viser forskningen om behandling?

En metaanalyse fra 2014 (McGuire m.fl.) samlede 11 lodtrækningsforsøg om adfærdsterapi og om en type medicin mod depression, der påvirker stoffet serotonin, ved trikotillomani. Forfatterne fandt:

at adfærdsterapi havde en stor effekt på, hvor slem hårplukningen var, sammenlignet med kontrolgrupperne,
at effekten var større i forsøg med flere timers kontakt med terapeuten og i forsøg, hvor terapien også arbejdede med humøret,
at medicinen havde en moderat effekt,
at der er brug for flere forsøg med medicinen, især hos børn og unge.

Forfatterne konkluderer, at adfærdsterapi giver store behandlingseffekter ved trikotillomani, men at der kun findes få lodtrækningsforsøg.

Hvor kilderne er uenige

Kilderne er enige om, at adfærdsterapi er den bedste behandling, men der er nuancer:

Medicin: Patienthåndbogen skriver, at medicin mod depression og psykoser måske kan have effekt, og at nogle slet ikke har gavn af den. Metaanalysen fandt en moderat effekt af en bestemt type medicin mod depression, men undersøgte ikke medicin mod psykoser.
Varig effekt: Patienthåndbogen understreger, at man kan få tilbagefald selv efter terapi, mens metaanalysen målte, hvor slem plukningen var efter behandlingen.
Hvor meget terapi? Metaanalysen fandt større effekt med flere timers terapi, mens Patienthåndbogen fremhæver, at metoderne virker forskelligt, og at behandlingen skal tilpasses den enkelte.

Det vigtigste om trikotillomani

Trikotillomani er en uimodståelig trang til at trække hår ud, der giver synlige pletter.
Den er beslægtet med OCD og hænger ofte sammen med angst, depression og psykisk uro.
Lægen skal udelukke andre årsager til hårtabet.
Adfærdsterapi er den mest effektive behandling.
Registrer plukningen, find udløserne, og øv en konkurrerende handling.
Søg hjælp tidligt; hos små børn går det ofte over af sig selv.

Spørgsmål om trikotillomani

Svarene er generelle og erstatter ikke en konsultation eller en individuel lægelig vurdering.

Hvad er trikotillomani?

En uimodståelig trang til at trække hår ud, fx fra hovedbunden eller øjenbrynene, så der kommer synligt hårtab. Den kaldes også tvangspræget hårplukning.

Hvorfor trækker man hår ud?

Der er ingen kendte udløsende faktorer. Plukningen giver som regel spænding før og lettelse bagefter og hænger ofte sammen med stress, angst eller psykisk uro.

Er trikotillomani en form for OCD?

Den er beslægtet med OCD og med andre tilstande, hvor man ikke kan modstå bestemte impulser, fx kleptomani og ludomani.

Hvordan behandles trikotillomani?

Først og fremmest med adfærdspsykologiske metoder, hvor man lærer, hvornår og hvorfor man plukker, og hvordan man kontrollerer det. Medicin bruges sjældnere og altid sammen med terapi.

Går trikotillomani over?

Hos små børn forsvinder den oftest af sig selv i 4-5-årsalderen. Hos ældre er tilstanden ofte vedvarende, og tilbagefald kan ske selv efter terapi.

Hvad kan jeg selv gøre?

Registrer plukningen, find de situationer, der udløser den, lær at slappe af, og øv en konkurrerende handling, fx at knytte hænderne. Bed venner om at hjælpe dig.

Kilder

Denne guide er til information og erstatter ikke en lægelig vurdering. Diagnose og behandling afhænger af din konsultation og din sygehistorie. Ring 112 i en nødsituation.