Gå til indholdet

Fod og ankel MediBilbao Salud

Tibialis posterior-syndrom: smerter på indersiden af anklen

Gør det ondt på indersiden af anklen efter lange løbeture, eller er den ene fod begyndt at synke sammen på indersiden? Så kan senen fra musklen tibialis posterior være overbelastet. Tilstanden er ikke ualmindelig hos løbere. Denne guide forklarer ud fra Patienthåndbogen på sundhed.dk, hvad tibialis posterior-syndrom er, hvilke symptomer det giver, hvordan lægen stiller diagnosen, hvorfor det opstår, hvordan det behandles med aflastning og indlæg med svangstøtte, hvordan forløbet er, og hvad forskningen viser om indlæg.

Emne
Fysioterapi
Opdateret
Læsetid
5 min.
Gennemgået af
Dr. Itziar Gotxi Erezuma · Speciallæge i øre-næse-halssygdomme · Lægeforeningen i Bizkaia nr. 484809757
Kvinde sidder på hug på en sti og holder sig om anklen
Tibialis posterior-syndrom giver smerter på indersiden af anklen. Illustration lavet med AI.

Hvad er tibialis posterior-syndrom?

En muskel består af en muskeldel og en senedel, og senen hæfter musklen på knoglen. Musklen tibialis posterior sidder i den øvre del af læggen. Den går over i en sene, som begynder i den nedre del af læggen, passerer bag den indre ankelknude og fortsætter ned i foden.

Ved tibialis posterior-syndrom er senen overbelastet og irriteret. En senebetændelse er først og fremmest en irritation af vævet omkring senen og skyldes ikke infektion med bakterier eller virus. Det typiske tegn er smerter i musklen og senen efter en overbelastning, og smerterne forværres, når musklen bruges.

Symptomer på tibialis posterior-syndrom

Patienthåndbogen beskriver disse symptomer:

  • smerter på indersiden af anklen og læggen, som forværres, når senen bruges,
  • smerterne kommer måske først senere i forløbet,
  • sammenfald af fodens inderside er typisk,
  • er senen revet over, falder foden sammen på indersiden, og du kan få smerter ud over en synlig fejlstilling.

Ved at sammenligne den syge fod med den raske kan man se, om senen er intakt, eller om foden er ved at synke sammen på indersiden.

Hvordan stilles diagnosen?

Diagnosen er normalt let at stille, selv om det ikke altid er ligetil at sige præcis, hvilken sene der er irriteret. Ifølge Patienthåndbogen:

  • beder lægen dig bevæge anklen op og ned, indad og udad, mens lægen holder igen på foden,
  • udløses smerten ved betændelse, når du mod modstand prøver at bøje opad og indad i ankelleddet,
  • er andre undersøgelser normalt ikke nødvendige,
  • kan en ultralydsskanning eller MR-skanning afklare, om senen er sprunget, hvis der er tvivl.
Læge viser en mand en model af foden og anklen
Senen passerer bag den indre ankelknude og ned i foden. Illustration lavet med AI.

Hvorfor får man tibialis posterior-syndrom?

Normalt opstår betændelsen som følge af alt for intens og langvarig belastning. Patienthåndbogen nævner:

  • intens og langvarig træning, løb eller gang,
  • hårdt underlag som asfalt og beton,
  • løbesko, der giver utilstrækkelig stødabsorption,
  • degenerative forandringer omkring senerne,
  • en tendens til fejlstilling af foden.

Senebetændelser i læggen er ikke ualmindelige og ses hyppigst hos idrætsudøvere, især løbere.

Behandling: pause og alternativ træning

Det vigtigste er at holde pause med den aktivitet, som har givet generne. Patienthåndbogen beskriver:

  • du bør tage den med ro i en uge eller to,
  • lægen giver som regel betændelsesdæmpende medicin af typen NSAID, som også virker smertestillende,
  • er du idrætsudøver, skal du ikke stoppe med at træne, men fortsætte med alternativ træning, der ikke udløser smerter fra læggen,
  • reager på smerterne, og juster din træning.

Sko og indlæg med svangstøtte

Støttende og aflastende indlæg har en lindrende effekt, og behandlingen sker primært med sko med svangstøtte eller indlæg samt aflastning. Patienthåndbogen anbefaler:

  • at du bruger sko med god svangstøtte,
  • at du bruger indlæg med god svangstøtte i skoene, også i dine træningssko,
  • at du eventuelt skaffer bedre træningssko,
  • at du lader lægen rådgive dig om fornuftigt fodtøj.

I vores klinik for fysioterapi i Bilbao vurderer vi overbelastningsskader i fod og ankel og hjælper med at tilrettelægge træningen (konsultationerne foregår på spansk).

Kvinde går i et behandlingslokale, mens en fysioterapeut observerer
Sko med god svangstøtte aflaster senen. Illustration lavet med AI.

Forløb og tilbagefald

Går du hurtigt i gang med aflastning og korrekt behandling, bliver du normalt rask i løbet af en uge eller to. Ifølge Patienthåndbogen:

  • kan tilstanden blive kronisk, eller senen kan slides over, hvis du fortsætter belastningen trods smerterne,
  • kan operation blive nødvendig, hvis senen springer,
  • er tilbagefald normale, hvis du ikke justerer træningen og fortsætter med at løbe eller gå på hårdt underlag,
  • kan tilstanden som alle overbelastningsskader komme igen, hvis du genoptager belastningen.

Hvad viser forskningen om indlæg?

En systematisk oversigt fra 2020 (Gómez-Jurado m.fl.) samlede fire lodtrækningsforsøg med 186 deltagere med tidlige stadier af tibialis posterior-dysfunktion med platfod. Forfatterne fandt:

  • at forsøgene brugte indlæg eller ankel-fod-skinner, fodtøj og øvelser med udstrækning og styrketræning,
  • at indlæg kombineret med øvelsesprogrammer så ud til at forbedre effekten,
  • at individuelt tilpassede indlæg med støtte af fodens indre længdebue var mere effektive mod smerter end flade indlæg eller standardbehandling,
  • at tre ud af fire forsøg havde høj risiko for skævhed, fordi deltagere og behandlere ikke var blindet.

Forfatterne konkluderer, at indlæg kan være effektive mod smerter i de tidlige stadier, men at der er brug for mere forskning.

Hvor kilderne er uenige

Kilderne er enige om, at svangstøtte hjælper, men nuancerne er forskellige:

  • Varighed: Patienthåndbogen regner med bedring på 1-2 uger ved hurtig aflastning. Oversigten handler om tilstande, hvor foden allerede er begyndt at synke sammen.
  • Øvelser: oversigten fandt, at øvelser kan styrke effekten af indlæg. Patienthåndbogen nævner alternativ træning, men ikke specifikke øvelser.
  • Type indlæg: oversigten fremhæver individuelt tilpassede indlæg. Patienthåndbogen taler generelt om indlæg med god svangstøtte.

Det vigtigste om tibialis posterior-syndrom

  • Tibialis posterior-syndrom er en overbelastning af senen bag den indre ankelknude.
  • Sammenfald af fodens inderside er typisk; sammenlign med den raske fod.
  • Intens træning, hårdt underlag og dårlige løbesko er typiske årsager.
  • Hold pause i en uge eller to, og træn alternativt uden smerter.
  • Sko og indlæg med god svangstøtte er den primære behandling.
  • Fortsat belastning trods smerter kan gøre tilstanden kronisk eller rive senen over.

Spørgsmål om tibialis posterior-syndrom

Svarene er generelle og erstatter ikke en konsultation eller en individuel lægelig vurdering.

Hvor gør det ondt ved tibialis posterior-syndrom?

På indersiden af anklen og læggen, langs senen, der passerer bag den indre ankelknude. Smerten forværres, når senen bruges.

Hvordan ser jeg, om senen er revet over?

Sammenlign den syge fod med den raske. Synker foden sammen på indersiden, kan senen være revet over. Lægen kan afklare det med ultralyd eller MR-skanning.

Hjælper indlæg mod tibialis posterior-syndrom?

Ja. Støttende og aflastende indlæg med god svangstøtte har en lindrende effekt og er sammen med aflastning den primære behandling.

Må jeg løbe med tibialis posterior-syndrom?

Hold pause med den aktivitet, der har givet generne, i en uge eller to. Idrætsudøvere bør fortsætte med alternativ træning, der ikke giver smerter.

Hvor lang tid tager det at blive rask?

Går du hurtigt i gang med aflastning og korrekt behandling, bliver du normalt rask i løbet af en uge eller to.

Skal tibialis posterior-syndrom opereres?

Normalt ikke. Operation kan blive nødvendig, hvis senen springer.

Kilder

  1. Patienthåndbogen, sundhed.dk · Tibialis posteriorsyndrom
  2. Gómez-Jurado I, et al. Orthotic treatment for stage I and II posterior tibial tendon dysfunction (flat foot): a systematic review. Clin Rehabil. 2020

Denne guide er til information og erstatter ikke en lægelig vurdering. Diagnose og behandling afhænger af din konsultation og din sygehistorie. Ring 112 i en nødsituation.