Hævet spytkirtel: spytkirtelbetændelse og behandling

Hvad er spytkirtelbetændelse?

Spytkirtelbetændelse, på fagsprog sialoadenitis, er en infektion i en spytkirtel. Den skyldes normalt bakterier. Vi har tre vigtige par spytkirtler:

ørespytkirtlerne, de største, ved kæbevinklen lige foran øret,
kæbespytkirtlerne under kæberanden,
tungespytkirtlerne under tungen.

Spytkirtelbetændelse rammer oftest ørespytkirtlerne og kæbespytkirtlerne. Fåresyge er derimod en virussygdom, der som regel rammer begge ørespytkirtler på én gang, i modsætning til spytkirtelbetændelse fra bakterier. Vaccination mod fåresyge indgår i det danske børnevaccinationsprogram.

Symptomer på en hævet spytkirtel

De første symptomer er ømhed i en spytkirtel ved underkæben eller omkring kæbevinklen og op foran øret i den ene side. Ifølge Patienthåndbogen kommer der så:

hævelse af den ramte spytkirtel, der bliver øm, og huden bliver rød,
tiltagende smerter, som især forværres, når du spiser (spytkolik),
pus, der løber ud af kirtlens udførselsgang i munden,
feber og en følelse af at være sløj, hvis infektionen er kraftig.

Du skal være særligt opmærksom, hvis huden bliver spændt og rød. Det kan være tegn på en byld i spytkirtlen, som det i nogle tilfælde er nødvendigt at tømme.

Hvorfor får man spytkirtelbetændelse?

Infektionen opstår, fordi bakterier samler sig i spytgangene i kirtlen. Disse forhold øger risikoen:

dårlig mundhygiejne, som i sig selv kan være nok til at give infektion,
en spytsten i kirtlen,
for lidt væske i en periode, fordi spytproduktionen så falder, og bakterier lettere kan samle sig i udførselsgangen,
sygdomme som Sjøgrens syndrom.

Ifølge Lægehåndbogen er det desuden mere almindeligt hos ældre med tendens til væskemangel og ved fx kronisk svækkelse, en forsnævret udførselsgang, tidligere strålebehandling og nedsat immunforsvar. Spytkirtelbetændelse smitter ikke og er ikke arveligt, men der er en svag arvelighed af spytsten.

Hvordan stilles diagnosen?

Diagnosen stilles ud fra dine symptomer, og det lægen kan se og mærke. Ofte kan man presse pus ud fra åbningen af kirtlens udførselsgang: kæbespytkirtlerne munder ud lige bag fortænderne i mundbunden og ørespytkirtlerne på indersiden af kinderne. Pus fra åbningen bekræfter diagnosen.

Øre-næse-hals-lægen supplerer ofte med en ultralydsundersøgelse af spytkirtlen, og af og til tages en blodprøve, der kan vise infektion i kroppen. I vores klinik for øre-næse-hals i Bilbao undersøger vi hævede spytkirtler (konsultationerne foregår på spansk).

Behandling af spytkirtelbetændelse

Patienthåndbogen beskriver behandlingen sådan:

i lette tilfælde kan man forsøge at fremme dannelsen af spyt,
fortsætter infektionen og er den udtalt, behandler man med antibiotika,
virker behandlingen ikke tilstrækkeligt, kan lægen tage en podning fra pusset for at finde ud af, hvilke bakterier der giver betændelsen,
en byld kan det være nødvendigt at tømme.

Ifølge Lægehåndbogen forsvinder de akutte symptomer sædvanligvis i løbet af en uge med korrekt behandling, men hævelsen i omgivelserne kan vare flere uger. Prognosen er meget god ved korrekt behandling.

Hvad kan du selv gøre, og hvordan undgår du nye?

Har du fået spytkirtelbetændelse, kan du selv gøre noget for at slippe af med infektionen og forebygge nye:

hold en god mundhygiejne: børst tænder 2 gange dagligt, og brug gerne tandtråd eller tandstikkere,
spis og drik sure ting som citronsaft og syrlige bolsjer; en høj spytproduktion mindsker risikoen for, at bakterier samler sig i udførselsgangen,
massér spytkirtlen, selv om det gør ondt; det øger udtømningen af pus og gennemstrømningen af spyt,
drik rigeligt, fordi væskemangel nedsætter spytproduktionen.

Har du tilbøjelighed til spytkirtelbetændelse, kan du også tygge tyggegummi eller spise syrlige ting som æble og massere kirtlen et par gange om dagen eller oftere. Bliver årsagen ikke fjernet, er der større risiko for nye infektioner, og gentagne infektioner kan nedsætte kirtlens funktion og give mundtørhed.

Hvornår skal du søge læge?

Patienthåndbogen nævner disse situationer:

bliver du ved med at få spytkirtelbetændelse trods behandling, skal du kontakte en øre-næse-hals-læge, som undersøger dig for spytsten eller anden sygdom, ofte med ultralyd,
har dit nyfødte barn tegn på hævelse og infektion i spytkirtlerne, skal du søge læge med det samme,
bliver huden over kirtlen spændt og rød, kan det være en byld.

Ubehandlet spytkirtelbetændelse kan i meget sjældne tilfælde sprede sig til det dybereliggende væv, og det kan være livstruende. Spytkirtelbetændelse er ikke så hyppig og ses mest hos ældre, men kan ramme alle, og man kan få det flere gange, især ved en underliggende sygdom eller vedvarende væskemangel.

Hvad skriver lægernes håndbog?

Lægehåndbogen, den faglige version på sundhed.dk, beskriver behandlingen lidt mere detaljeret:

egenbehandling med væske, syrlige madvarer og tyggegummi samt antibiotika,
henvisning til speciallæge, hvis typiske symptomer ikke hurtigt går over af sig selv, og ved gentagne tilfælde,
kikkertundersøgelse af spytkirtlerne må ikke udføres i den akutte fase, men kan i en rolig fase bruges til at fjerne sten og udvide forsnævringer,
ved byld åbnes og drænes den, og i kroniske tilfælde kan det i udvalgte tilfælde overvejes at fjerne spytkirtlen,
mulige komplikationer er byld og et kronisk forløb, eventuelt med sten eller forsnævringer.

Hvor kilderne er uenige

De to versioner på sundhed.dk er stort set enige, men der er nuancer:

Massage: Patienthåndbogen anbefaler at massere kirtlen, selv om det gør ondt. Lægehåndbogen anbefaler også massage, men nævner, at der er beskrevet risiko for at sprede infektionen hos nyfødte.
Hvornår antibiotika? Patienthåndbogen beskriver at forsøge at fremme spytdannelsen i lette tilfælde og give antibiotika, hvis infektionen fortsætter. Lægehåndbogen beskriver egenbehandling samt antibiotika som den generelle behandling.
Hvor ofte? Patienthåndbogen kalder sygdommen ikke så hyppig, mens Lægehåndbogen skriver, at der ikke findes nøjagtige opgørelser.

Det vigtigste om en hævet spytkirtel

Spytkirtelbetændelse er en infektion i en spytkirtel, som regel med bakterier.
Kirtlen hæver, bliver øm og rød, og smerterne forværres, når du spiser.
Dårlig mundhygiejne, spytsten og for lidt væske øger risikoen.
Behandlingen er antibiotika ved udtalt infektion samt væske, syrlige ting og massage.
Gentagne infektioner skal undersøges af en øre-næse-hals-læge.
Søg straks læge ved spændt, rød hud over kirtlen eller hævelse hos nyfødte.

Spørgsmål om hævet spytkirtel

Svarene er generelle og erstatter ikke en konsultation eller en individuel lægelig vurdering.

Hvorfor er min spytkirtel hævet?

En hævet, øm spytkirtel kan skyldes spytkirtelbetændelse, som oftest skyldes bakterier. Spytsten, for lidt væske og dårlig mundhygiejne øger risikoen.

Hvordan behandles spytkirtelbetændelse?

Ved udtalt infektion med antibiotika. Det er også vigtigt at drikke rigeligt, spise og drikke syrlige ting og massere kirtlen.

Smitter spytkirtelbetændelse?

Nej. Fåresyge, som er en virussygdom i ørespytkirtlerne, er noget andet.

Hvor lang tid tager spytkirtelbetændelse om at gå over?

Ifølge Lægehåndbogen forsvinder de akutte symptomer sædvanligvis i løbet af en uge med korrekt behandling, men hævelsen kan vare flere uger.

Hvad kan jeg selv gøre?

Hold god mundhygiejne, drik rigeligt, spis og drik syrlige ting som citronsaft og syrlige bolsjer, og massér kirtlen.

Hvornår skal jeg til øre-næse-hals-læge?

Hvis du bliver ved med at få spytkirtelbetændelse trods behandling. Lægen undersøger dig for spytsten eller anden sygdom, ofte med ultralyd.

Kilder

Denne guide er til information og erstatter ikke en lægelig vurdering. Diagnose og behandling afhænger af din konsultation og din sygehistorie. Ring 112 i en nødsituation.