Gå til indholdet

Hånd og håndled MediBilbao Salud

Springfinger: når fingeren låser sig fast

Sidder en finger fast i bøjet stilling, og springer den først fri med et lille klik, når du hjælper med den anden hånd? Så er det sandsynligvis en springfinger, også kaldet triggerfinger. Tilstanden er almindelig, ufarlig og som regel let at behandle. Denne guide forklarer ud fra Patienthåndbogen på sundhed.dk, hvad en springfinger er, hvilke symptomer den giver, hvorfor man får den, hvordan den behandles hos voksne og børn, og hvad forskningen viser om indsprøjtning med binyrebarkhormon.

Emne
Fysioterapi
Opdateret
Læsetid
5 min.
Gennemgået af
Dr. Itziar Gotxi Erezuma · Speciallæge i øre-næse-halssygdomme · Lægeforeningen i Bizkaia nr. 484809757
Kvinde i et køkken ser på sine fingre og masserer hånden
Ved springfinger låser en finger sig i bøjet stilling. Illustration lavet med AI.

Hvad er en springfinger?

En springfinger skyldes irritation og hævelse af bøjesenen til en af fingrene. Fingrenes sener er nogle steder omgivet af seneskeder, og når senen hæver lokalt, hænger den fast i et snævert område af seneskeden. Fingeren låser sig så i bøjet stilling.

Tilstanden kaldes også triggerfinger, fordi fingeren står, som om den lå på en aftrækker. Det er svært at strække fingeren, men med den anden hånd kan den løsnes, typisk med et lille spring eller klik. Langfingeren og ringfingeren rammes oftest, men alle fem fingre kan få det.

Symptomer på springfinger

Patienthåndbogen beskriver disse symptomer:

  • en mindre, øm hævelse af senen i håndfladen ved fingerens grundled,
  • fingeren låser sig i bøjet stilling og er svær at strække,
  • ofte må du hjælpe til med den anden hånd,
  • når fingeren strækkes, kommer den hævede del af senen fri af den snævre seneskede, og bevægeligheden er normal, indtil fingeren bøjes og låser igen.

Der er ingen alvorlige symptomer at være opmærksom på. Behandlingen retter sig udelukkende mod ubehaget ved ømheden og mod, at fingeren ikke kan bevæges frit.

Hvordan stilles diagnosen?

Sygehistorien er typisk og giver i sig selv diagnosen. Lægen undersøger, om fingeren sætter sig fast, eller om der kommer et tydeligt lille klik, når du strækker den. Der er ikke brug for skanninger eller blodprøver.

Læge undersøger en kvindes finger
Lægen undersøger, om fingeren låser eller klikker. Illustration lavet med AI.

Hvorfor får man springfinger?

Årsagen er ukendt. Ifølge Patienthåndbogen:

  • kan en overbelastning eller tryk mod senen nogle gange udløse en springfinger,
  • opstår den dog ofte af sig selv,
  • er der intet, der tyder på, at den er arvelig,
  • er den en ganske almindelig lidelse, som bliver hyppigere med alderen og sjældent ses hos yngre voksne.

Behandling med indsprøjtning

Behandlingen går ud på at gøre hævelsen på senen mindre eller give mere plads i seneskeden. Den foretrukne behandling er en indsprøjtning med binyrebarkhormon, som dæmper irritationen omkring den hævede sene:

  • den er effektiv hos 50-80 %,
  • den kan gentages med ugers eller måneders mellemrum, men chancen for succes er størst ved den første indsprøjtning,
  • man er tilbageholdende med behandlingen hos personer med diabetes, der er svær at regulere, på grund af bivirkningerne.

Aflastning og operation

Patienthåndbogen nævner også disse muligheder:

  • nogle bruger aflastning af fingeren i strakt stilling i 1-2 uger kombineret med betændelsesdæmpende gigtmedicin, men effekten er usikker,
  • det kan blive nødvendigt med et kirurgisk indgreb, normalt i lokalbedøvelse,
  • ved indgrebet åbnes seneskeden enten med en kanylespids eller ved en mindre operation, hvor forsnævringen udvides.

Har du udført hårdt og uvant arbejde med hånden, kan det hjælpe at holde op med det, så springfingeren eventuelt går over af sig selv. Der er ellers ingen sikre råd om, hvad du skal undgå.

Læge viser en mand en model af hånden
Ved indgrebet udvides forsnævringen i seneskeden. Illustration lavet med AI.

Springfinger hos børn

Hos børn ser springfinger anderledes ud end hos voksne. Ifølge Patienthåndbogen:

  • er tommelfingeren involveret i over 90 % af tilfældene,
  • kan man som regel ikke se selve springet; i stedet kan tommelfingeren ikke rettes helt ud,
  • var operation tidligere den foretrukne metode, men i stigende grad bruges behandling uden operation,
  • giver fysioterapi eller ergoterapi alene ofte et godt resultat, gerne kombineret med bandagering,
  • anbefales operation, hvis fingeren har siddet bøjet i mere end et halvt år, fordi træning og bandage så virker dårligere.

I vores klinik for fysioterapi i Bilbao vurderer vi hånd- og fingergener (konsultationerne foregår på spansk).

Hvad viser forskningen om indsprøjtning?

Et Cochrane-review fra 2009 (Peters-Veluthamaningal m.fl.) undersøgte indsprøjtning med binyrebarkhormon ved springfinger hos voksne. Forfatterne fandt:

  • kun to små forsøg med i alt 63 deltagere,
  • at binyrebarkhormon sammen med lokalbedøvelse gav flere vellykkede behandlinger efter fire uger end lokalbedøvelse alene; tre skulle behandles, for at én ekstra fik gavn,
  • at effekten i det ene forsøg holdt i op til fire måneder,
  • at der ikke blev set bivirkninger.

Forfatterne bemærker, at begge forsøg var små og af dårlig metodisk kvalitet.

Hvor kilderne er uenige

Kilderne er enige om, at indsprøjtning virker, men nuancerer forskelligt:

  • Varighed: Patienthåndbogen nævner, at springfingeren kan komme igen efter indsprøjtning. Reviewet fulgte højst deltagerne i fire måneder.
  • Sikkerhed: Patienthåndbogen advarer om bivirkninger ved svært regulerbar diabetes. Reviewet så ingen bivirkninger, men forsøgene var små.
  • Dokumentation: Patienthåndbogen angiver effekt hos 50-80 %; reviewet bygger kun på 63 deltagere.

Det vigtigste om springfinger

  • En springfinger skyldes en hævet bøjesene, der hænger fast i seneskeden.
  • Fingeren låser sig i bøjet stilling og springer fri med et klik.
  • Årsagen er ukendt, og tilstanden bliver hyppigere med alderen.
  • Indsprøjtning med binyrebarkhormon er førstevalget og virker hos 50-80 %.
  • Et mindre indgreb i lokalbedøvelse kan udvide seneskeden, hvis indsprøjtning ikke virker.
  • Hos børn rammes oftest tommelfingeren, og træning og bandage hjælper ofte.

Spørgsmål om springfinger

Svarene er generelle og erstatter ikke en konsultation eller en individuel lægelig vurdering.

Går en springfinger væk af sig selv?

Den kan helbrede sig selv, men der er ingen undersøgelser af, hvor ofte det sker. Har du udført hårdt og uvant arbejde, kan det hjælpe at holde op med det.

Hvilken finger rammes oftest?

Hos voksne oftest langfingeren og ringfingeren, men alle fem fingre kan rammes. Hos børn er tommelfingeren involveret i over 90 % af tilfældene.

Hvor godt virker en indsprøjtning?

Indsprøjtning med binyrebarkhormon er effektiv hos 50-80 %. Den kan gentages, men chancen for succes er størst første gang.

Hvordan foregår operationen?

Normalt i lokalbedøvelse. Seneskeden åbnes med en kanylespids eller ved en mindre operation, hvor forsnævringen udvides.

Kan springfinger komme igen?

Ja. Den kan komme igen efter indsprøjtning, og det er hyppigere at få det på andre fingre, når man først har haft det. Efter operation er det forholdsvis sjældent.

Er springfinger arveligt?

Nej, intet tyder på, at springfinger er arveligt.

Kilder

  1. Patienthåndbogen, sundhed.dk · Springfinger
  2. Peters-Veluthamaningal C, et al. Corticosteroid injection for trigger finger in adults. Cochrane Database Syst Rev. 2009

Denne guide er til information og erstatter ikke en lægelig vurdering. Diagnose og behandling afhænger af din konsultation og din sygehistorie. Ring 112 i en nødsituation.