Hvad er sorg?
Sorg er ifølge Patienthåndbogen på sundhed.dk en naturlig reaktion, når vi mister noget, der har betydning for os. Det kan være en elsket person, der dør, men også et job, helbredet ved sygdom, en kæreste eller et ægteskab.
Sorg er ikke en sygdom. Den er individuel og afhænger af, hvad man har mistet, hvad det betød, hvor man selv er i livet, og hvilke ressourcer man har. Nogle har mange reaktioner, andre reagerer knap så voldsomt.
Almindelige reaktioner på sorg
De fleste oplever en lang række kropslige og følelsesmæssige reaktioner, især i den første tid efter tabet:
- uro og svært ved at falde til ro eller sove,
- nedsat appetit,
- svært ved at koncentrere sig,
- intense følelser, som kan være modsatrettede og skræmmende,
- ensomhed eller en følelse af at være alene,
- eksistentielle spørgsmål som «hvorfor sker dette for mig?».
Kroppen kan reagere, som om den er stresset, og sorgen kan give ubalancer, søvnforstyrrelser og nedsat immunforsvar.
Hvordan forløber sorgen?
Tidligere mente man, at sorg forløber i bestemte faser. I dag forstås sorg i højere grad som en individuel proces, der ikke kan beskrives i faser, som gælder for alle.
Ifølge den nyere integrative proces-model påvirker sorgen fem områder: kroppen, følelserne, tankerne og hukommelsen, det sociale liv og de åndeligt-eksistentielle overvejelser. Sorgen svinger mellem en indre proces med fokus på fortiden og en ydre proces med fokus på hverdagen og fremtiden. I starten fylder kroppen og de intense følelser mest; med tiden kommer der mere fokus på det sociale og på en ny fremtid.
Søvn, mad og motion
I starten handler det ofte om at få kroppens chok og stressreaktion til at aftage, så du kan sove og spise. For de fleste hjælper det at få så meget regelmæssighed i hverdagen som muligt:
- få motion og frisk luft,
- spis jævnligt,
- hav god søvnhygiejne,
- prøv noget, der giver ro i kroppen, fx yoga eller massage.
Mange oplever, at det mindsker uro, anspændthed, appetitløshed og ondt i maven.
Lær dine reaktioner at kende
Mærk efter, hvornår sorgen er værst, og hvornår den letter lidt. Hjælper det at være sammen med andre eller at begynde på dine fritidsaktiviteter igen? Find aktiviteter, der lindrer den psykiske smerte, fx at lave god mad eller gå en tur ved vandet.
Sæt forventningerne til dig selv ned, og hav tålmodighed: sorg tager tid. Tal gerne med din arbejdsplads om nedsat tid eller færre opgaver i en periode.
Samvær med andre
Forståelse og medfølelse fra andre lindrer følelsen af at være alene. Fortæl dine nærmeste, hvad du har brug for, for de ved det ikke nødvendigvis. Samvær kan også være at tale om noget helt andet eller lave noget hyggeligt sammen.
Nogle får god hjælp i sorggrupper, fx i Folkekirken, kommunale tilbud eller patientforeninger, og din læge kan nogle gange hjælpe dig med at finde en.
Når sorgen går i stå
For en gruppe forløber sorgen anderledes og bevæger sig ikke gradvist mod at blive en del af livet. Man kan fx kun beskæftige sig med sorgen og fortiden eller kun med hverdagen. Så kan sorgen blive fastlåst, og man taler om en sorgforstyrrelse. Tegn på, at der er brug for professionel hjælp:
- sorgen virker fastlåst og ændrer sig ikke over tid,
- de følelsesmæssige reaktioner er fortsat intense over måneder eller endda år,
- det lykkes ikke at genoptage sociale relationer eller fritidsinteresser,
- du føler, at du er ved at blive deprimeret, føler meningsløshed og ikke kan mærke positive følelser.
Her har især psykoterapi vist sig at være hjælpsom. I vores klinik for psykologi i Bilbao giver vi plads til det, du føler, uden tidsfrister (konsultationerne foregår på spansk).
Hvad viser forskningen?
En metaanalyse (Wittouck m.fl., 2011) samlede 14 randomiserede forsøg om forebyggelse og behandling af kompliceret sorg:
- kvaliteten af forsøgene var forskellig,
- behandling af kompliceret sorg mindskede symptomerne både lige efter behandlingen og ved opfølgning,
- effekten af behandlingen blev endda større i opfølgningsperioden,
- forebyggende tilbud syntes derimod ikke at virke.
Hvor kilderne er uenige
Kilderne er ikke enige på alle punkter:
- Tidlig hjælp: Patienthåndbogen skriver, at der i starten af et sorgforløb kan være behov for krisepsykologisk hjælp, fx efter et særligt traumatisk tab, mens metaanalysen fandt, at forebyggende tilbud ikke syntes at virke.
Det vigtigste om sorg
- Sorg er en naturlig reaktion på et tab og ikke en sygdom.
- Den påvirker både krop, følelser, tanker, det sociale liv og meningen med livet.
- Søvn, mad, motion og regelmæssighed hjælper kroppen til ro.
- Støtte fra de nærmeste er den vigtigste hjælp for de fleste.
- Sorg tager tid og forløber ikke i faste faser.
- Søg hjælp, hvis sorgen virker fastlåst eller ikke aftager.
Spørgsmål om sorg
Svarene er generelle og erstatter ikke en konsultation eller en individuel lægelig vurdering.
Hvor lang tid varer sorg?
Det er meget individuelt. Som regel aftager reaktionerne over tid, men sorg tager altid længere tid, end man tror.
Går sorg igennem faste faser?
Tidligere mente man det. I dag forstås sorg som en individuel proces, der ikke kan beskrives i faser, som gælder for alle.
Kan sorg give fysiske symptomer?
Ja. Uro, søvnbesvær, nedsat appetit, ondt i maven og nedsat immunforsvar er almindelige.
Hvordan kan jeg støtte en, der sørger?
Spørg, hvordan personen har det, tal gerne om den afdøde, tilbyd praktisk hjælp som et måltid eller en gåtur, og bliv ved med at spørge, også efter lang tid.
Hvornår skal man have hjælp til sin sorg?
Hvis sorgen virker fastlåst, de intense reaktioner fortsætter i måneder eller år, eller du føler, at du er ved at blive deprimeret.
Kan man sørge over andet end et dødsfald?
Ja, fx over et brud, et tabt job, sygdom, store overgange i livet eller et liv, der udviklede sig anderledes end ventet.
Kilder
- Patienthåndbogen, sundhed.dk · Sorg og tab
- Wittouck C, et al. The prevention and treatment of complicated grief: a meta-analysis. Clin Psychol Rev. 2011
Denne guide er til information og erstatter ikke en lægelig vurdering. Diagnose og behandling afhænger af din konsultation og din sygehistorie. Ring 112 i en nødsituation.