Skizofreni: symptomer, behandling og forløb

01Hvad er det

Hvad er skizofreni?

Skizofreni er ifølge Patienthåndbogen på sundhed.dk en alvorlig psykisk tilstand, der kendetegnes ved omfattende og karakteristiske ændringer i den måde, man tænker på, tolker sanseindtryk og i følelseslivet. Egentlig er det en gruppe psykologiske forstyrrelser, der omfatter vrangforestillinger, hallucinationer, taleforstyrrelser og påfaldende adfærd.

Skizofreni er gennem tiden blevet beskrevet som en spaltet personlighed, men den har intet med flere personligheder at gøre. En person med skizofreni har som regel klar bevidsthed og intellektuel kapacitet. Omkring 29.000 personer i Danmark har skizofreni.

02Symptomer

Symptomer og tegn på skizofreni

Hyppige symptomer er ifølge Patienthåndbogen:

• Vrangforestillinger, fx oplevelsen af at blive forfulgt eller overvåget, eller at handlinger eller følelser bliver påført udefra, som om man bliver fjernstyret.
• Hallucinationer, typisk at høre stemmer, uden at der er andre til stede; stemmerne kan kommentere eller diskutere personen.
• Sproglige forstyrrelser med usammenhængende sprog, eventuelt med selvopfundne ord.
• Forandringer i følelseslivet: man bliver passiv, mangler initiativ, har dårlig kontakt med omverdenen og isolerer sig.
• Uro og angst.

Symptomerne består ofte i mærkbare ændringer i adfærden, fx:

• at personen trækker sig tilbage socialt,
• tab af kontakt med virkeligheden,
• nedsat lyst til mad,
• nedsat egenomsorg og personlig hygiejne.

Tilstanden synes hos mange at udvikle sig over tid, og i begyndelsen kan symptomerne være uklare, hvilket gør det svært at stille en sikker diagnose. Ofte mister personen interesser og initiativ. Det kan være svært at se, at en person har skizofreni, og adfærden varierer meget, mens personen kæmper med en sygdom, der er uden for vedkommendes kontrol.

03Diagnose

Hvordan stilles diagnosen?

Der er udformet bestemte kriterier for diagnosen. Ifølge Patienthåndbogen skal symptomerne have været til stede i mindst én måned, og en lægeundersøgelse skal have udelukket anden sygdom i kroppen som årsag.

Der må heller ikke være anden psykisk sygdom, der kan forklare symptomerne, og de må ikke kunne forklares med misbrug af rusmidler. Fx kan LSD, hash og andre stoffer give symptomer, der ligner skizofreni.

04Årsager

Hvad skyldes skizofreni?

Der er ifølge Patienthåndbogen stadig meget, man ikke ved. Tanken fra 1950'erne om, at forholdet mellem forældre og barn kunne give sygdommen, er fuldstændig forladt i dag. Skizofreni opfattes i dag som en udviklingsforstyrrelse af hjernen:

• grundlaget er genetisk arv, som kan springe generationer over,
• miljøbelastninger, der kan skade hjernens udvikling, fx infektioner under graviditeten eller skader ved fødslen, spiller også ind,
• hos en særligt følsom person kan en voldsom psykisk stressbelastning få sygdommen til at bryde ud,
• stofmisbrug, særligt amfetamin og lignende stoffer samt hash, kan give psykoser, der ligner skizofreni, og øger risikoen for senere at få skizofreni.

Har ens enæggede tvilling skizofreni, er risikoen for selv at få det 50 %, og for børn af personer med skizofreni omkring 10–15 %.

05Behandling

Hvordan behandles skizofreni?

Målet er ifølge Patienthåndbogen, at personen får de bedste muligheder for et selvstændigt liv og kontrol over symptomer som vrangforestillinger og hallucinationer. Behandlingen er oftest langvarig og består af:

• medicin af typen antipsykotika, som har bedst effekt på hallucinationer og vrangforestillinger,
• individuelle samtaler,
• familieterapi og undervisning af patient og familie i tilstanden, symptomerne og håndtering af tilbagefald,
• sociale tiltag og støtte, fx oplæring i at begå sig i sociale situationer.

Har man haft flere episoder, bør medicinen fortsætte i flere år. Tilbuddet bør omfatte samarbejde mellem sundhedsvæsenet og socialvæsenet.

06Pårørende

Hvad kan du selv og de pårørende gøre?

• Søg viden om skizofreni, og tag imod den hjælp, der er; i en belastet situation kan hjælp og ro bedre tilstanden.
• Rusmidler forværrer prognosen, så afholdenhed eller i hvert fald minimering er en selvhjælp.
• Pas behandlingen omhyggeligt, spis sundt, dyrk motion og undgå at ryge; det har betydning for at mindske overdødeligheden.
• Pårørende kan støtte personen i at gå i behandling og mindske stress omkring vedkommende.
• Bebrejd ikke personen, at han eller hun trækker sig socialt eller mangler initiativ; det er symptomer, og bebrejdelser gør det værre.
• Pårørendegrupper hos patientforeningerne kan give støtte og rådgivning.

Er du bekymret for dig selv eller en pårørende, så tal med din læge.

07Forløb

Forløb, prognose og fordomme

Forløbet varierer ifølge Patienthåndbogen utroligt meget, fra en kronisk alvorlig tilstand til fuldstændig bedring. Kommer man igennem den akutte fase, bliver 20–30 % helt uden symptomer igen, en stor gruppe klarer sig godt med medicin, mens omkring 25 % fortsat er svært syge trods behandling. En akut start varsler en bedre prognose end en snigende, mens rusmidler kan forværre prognosen alvorligt.

Der er en betydelig overdødelighed, bl.a. markant øget risiko for selvmord og for hjerte-kar-sygdomme; levetiden er i gennemsnit omkring 10–15 år kortere. Man hører nogle gange i pressen om voldsomme handlinger, men langt de fleste mord i Danmark begås af personer, der ikke er sindssyge, og det er sjældent, at der sker skade på andre.

08Forskning

Hvad viser forskningen om undervisning?

Et Cochrane-review fra 2011 (Xia m.fl.) samlede 44 studier med 5.142 deltagere, mest indlagte, om psykoedukation, altså undervisning i sygdommen og behandlingen:

• færre holdt op med behandlingen,
• færre fik tilbagefald eller blev genindlagt,
• deltagerne fungerede bedre socialt, var mere tilfredse med behandlingen og havde bedre livskvalitet.

Forfatterne skrev, at den sande effekt sandsynligvis er mindre end vist, fordi studierne var af begrænset kvalitet.

09Forskelle

Hvor kilderne er uenige

Kilderne er stort set enige, men med forskellig vægt:

• Undervisningens effekt: Patienthåndbogen kalder undervisning af patient og familie en vigtig del af behandlingen. Cochrane-reviewet fandt færre tilbagefald, men understreger, at studierne var af begrænset kvalitet, og at effekten nok er mindre.
• Vold: Patienthåndbogen nævner, at personer med skizofreni kan miste kontrollen i vrede over for en oplevet trussel, men understreger også, at det er sjældent, at der sker skade på personer.

10Kort fortalt

Det vigtigste om skizofreni

• Skizofreni er en alvorlig psykisk tilstand, men ikke en spaltet personlighed.
• Typiske symptomer er vrangforestillinger, hallucinationer, usammenhængende sprog og social tilbagetrækning.
• Årsagen er en blanding af arv og miljø; stress og rusmidler kan udløse eller forværre den.
• Behandlingen er medicin, samtaler, undervisning og social støtte.
• 20–30 % bliver helt uden symptomer efter den akutte fase.
• Kontakt læge med det samme ved udtalte selvmordstanker.