Skinnebensbetændelse: smerter langs skinnebenet

01Hvad er det

Hvad er skinnebensbetændelse?

Skinnebensbetændelse, også kaldet knoglehindebetændelse, er ifølge Patienthåndbogen på sundhed.dk en irritation i muskel- og senefæstet langs indersiden af skinnebenet. På fagsprog bruges betegnelser som medialt tibialt stresssyndrom, shin splints og periostit.

Det er den kroniske belastningsskade, der forekommer hyppigst hos idrætsudøvere. Den er især hyppig blandt løbere og springere og i hal-idræt.

02Symptomer

Hvordan føles skinnebensbetændelse?

Det typiske symptom er smerter på forsiden eller indersiden af underbenet under og efter træning, fx løb. Ifølge Patienthåndbogen udvikler det sig sådan:

• i starten murrende smerter og ubehag, ofte efter relativt hårde belastninger,
• grænsen for, hvor meget belastning du kan tåle, bliver efterhånden mindre,
• fortsætter du træningen, kommer der også smerter i hvile, og de forværres ved minimale belastninger,
• til sidst tvinger smerterne dig til at holde inde med løbe- og springtræning.

Der er som regel tydelig ømhed, når man trykker mod indersiden af skinnebenet, særligt i den midterste og nederste tredjedel.

03Årsager

Hvorfor får man skinnebensbetændelse?

Den præcise årsag er uklar. Patienthåndbogen beskriver, at man formoder, at tilstanden skyldes overbelastning af muskel- og senefæstet langs indersiden af de nederste to tredjedele af skinnebenet. Større muskler og stivhed i intense træningsperioder ser ud til at være vigtige udløsende årsager.

Risikoen er muligvis større, hvis du har en fejlstilling af fødder og knæ:

• udadroterede (hyperpronerede) fødder,
• en læg, der er lidt udadroteret, og en tendens til kalveknæ,
• løb over den indre fodrand, som øger trækket på muskler og knoglehinde.

04Diagnose

Hvordan stilles diagnosen?

Diagnosen er ifølge Patienthåndbogen som regel let at stille ud fra den typiske sygehistorie og ømheden langs skinnebenet. Yderligere undersøgelser er som regel ikke nødvendige.

Har lægen mistanke om et træthedsbrud, kan en knoglescintigrafi eller MR-skanning være nyttig. Røntgen kan vise forandringer i typiske og kroniske tilfælde. Skinnebensbetændelse kan også opstå sammen med andre skader, fx træthedsbrud eller kronisk nedsat cirkulation til læggens muskler (muskellogesyndrom).

05Selvhjælp

Hvad kan du selv gøre?

Patienthåndbogen giver disse råd:

• undgå eller mindsk belastningen, og skift eventuelt til en alternativ træningsform,
• løb mindst muligt på hårdt underlag som asfalt,
• brug stabile, fjedrende løbesko med god stødafdæmpning,
• reducér eller læg træningen om, hvis symptomerne melder sig igen,
• stræk de ømme muskelgrupper jævnligt, og prøv eventuelt tape på læggen,
• start gradvis optræning, når generne begynder at blive mindre.

06Sko og indlæg

Løbeanalyse, sko og indlæg

En løbeanalyse kan vise, om foden overpronerer, så belastningen bliver størst langs den indre fodrand. Er det tilfældet, anbefaler Patienthåndbogen træningssko, der retter op på skævheden, eller bløde indlægssåler, der støtter fodens inderside under fodbuen eller bagud mod hælen.

Nogle har nytte af optræning under vejledning af en fysioterapeut, med alsidig træning og øvelser, der ikke belaster det skadede sted unødvendigt. Fysioterapeuten kan også hjælpe med at kompensere for fejlstillinger og give råd om alternativ træning. I vores klinik for fysioterapi i Bilbao vurderer vi belastningsskader hos løbere (konsultationerne foregår på spansk).

07Medicin og operation

Medicin og operation

Behandling med medicin har ifølge Patienthåndbogen sandsynligvis kun en lille effekt. I korte perioder med tydelige gener kan man forsøge med NSAID, og gel, der masseres ind over det ømme område, er mindst lige så god som tabletter.

Operation overvejes tidligst efter 3–6 måneder uden tilfredsstillende effekt af aflastning. Man spalter det hylster, der omgiver musklerne, så der bliver mere plads. Patienthåndbogen beskriver resultaterne som generelt skuffende, og operation bruges kun sjældent. Topidrætsudøvere skal regne med at være væk fra idræt på højt niveau i op til et halvt år.

08Forskning

Hvad siger forskningen om behandlingen?

Et systematisk review fra 2013 (Winters m.fl.) med 11 studier om behandling af medialt tibialt stresssyndrom fandt, at alle de randomiserede studier havde høj risiko for bias. Konklusionerne var:

• ingen af studierne var fri nok for metodiske fejl til, at en behandling kunne anbefales,
• en underbensbandage gav ingen forskel sammenlignet med ingen bandage,
• laser, udstrækning og styrkeøvelser, kompressionsstrømper og bandager var ikke bevist effektive,
• stødbølgebehandling (ESWT) så mest lovende ud blandt de undersøgte behandlinger.

09Forskelle

Hvor kilderne er uenige

Kilderne er ikke enige på alle punkter:

• Operation: Patienthåndbogen kalder resultaterne generelt skuffende og ikke sikre, men skriver også, at operation forbedrer symptomerne hos en stor del af patienterne.
• Udstrækning: Patienthåndbogen anbefaler at strække de ømme muskler jævnligt, mens reviewet fandt, at udstrækning og styrkeøvelser ikke er bevist effektive.
• Betændelse eller overbelastning: navnet antyder en betændelse, og Patienthåndbogen nævner betændelse og arvæv, men beskriver samtidig tilstanden som en overbelastning, hvis præcise årsag er uklar.

10Kort fortalt

Det vigtigste om skinnebensbetændelse

• Skinnebensbetændelse giver smerter langs indersiden af skinnebenet under og efter træning.
• Det er den hyppigste kroniske belastningsskade hos løbere og springere.
• Aflastning, mindre løb på hårdt underlag og gode sko er grundbehandlingen.
• Indlæg kan hjælpe, hvis foden overpronerer.
• Forskningen kan ikke pege på én sikker behandling; operation bruges sjældent.
• Vedvarende smerter trods pause fra idræt bør undersøges for træthedsbrud.