Selvskade: et tegn på, at man har brug for hjælp

01Hvad er det

Hvad er selvskade?

Selvskade defineres ifølge Patienthåndbogen på sundhed.dk som bevidst og selvpåført skade på kroppens væv, der ikke sker på grund af et ønske om selvmord og ikke er socialt acceptabelt (som fx piercinger). Indirekte selvskade, som kan ses ved spiseforstyrrelser, regnes heller ikke med.

Formålet er ikke at begå selvmord, men på sigt er der øget risiko for selvmord hos mennesker, der skader sig selv. Det kan dels skyldes bagvedliggende psykisk sygdom, dels at selvskaden udvikler sig værre end planlagt.

02Hyppighed

Hvor almindeligt er selvskade?

Selvskade er ifølge Patienthåndbogen hyppigt og bliver mere og mere almindeligt. Op imod hver tredje pige og hver syvende dreng i niende klasse har erfaring med selvskade, og forekomsten er endnu højere blandt unge med tilknytning til psykiatrien.

Forekomsten er særligt høj blandt unge med personlighedsforstyrrelser, angst, depression og spiseforstyrrelser. Mange unge går alene med det, fordi de skammer sig, og det er derfor sandsynligt, at mange skader sig selv, uden at nogen opdager det.

03Hvorfor

Hvorfor skader man sig selv?

Selvskade kan ifølge Patienthåndbogen være en måde at regulere sine følelser på, når man er meget ked af det, føler sig svigtet og ikke kan håndtere de svære følelser. For nogle føles fysisk smerte nemmere at håndtere end psykisk smerte.

• selvskade kan være en måde at straffe sig selv på,
• det kan være en måde at fortælle andre, at man har det dårligt, for at få hjælp,
• mange unge, der skader sig selv, har personlighedsforstyrrelser som fx borderline, hvor følelserne opleves meget intense,
• selvskade kan også «smitte», når unge ser andre, de beundrer, reagere sådan.

Umiddelbart kan selvskade give lindring for svære følelser, men på sigt fastholder det én i mistrivslen.

04Risiko

Hvad øger risikoen?

Selvskade må ifølge Patienthåndbogen opfattes som et alvorligt tegn på mistrivsel. Disse faktorer kan øge risikoen:

• svær psykisk belastning og psykisk sygdom,
• tilknytningsforstyrrelser,
• omsorgssvigt og overgreb i barndommen, herunder seksuelt misbrug,
• lavt selvværd, høj selvkritik og perfektionisme,
• usikker kønsidentitet.

Selvskade er ikke arveligt. Men vokser man op med psykisk syge forældre, kan man have arvet en sårbarhed og have været udsat for svigt, som gør, at man lettere reagerer med selvskade ved modgang.

05Tegn

Tegn og følger

Har man selvskade, er det ifølge Patienthåndbogen altid udtryk for dårlig psykisk trivsel, og at man har brug for hjælp. Der er ikke noget sejt ved selvskade.

Efterlader selvskaden ar, kan det få stor betydning senere, fx i et job med kortærmet arbejdstøj. Selvskade er ikke i sig selv umiddelbart farligt, men kan skade på længere sigt og i høj grad skade selvværdet.

06Ven

Sådan kan du hjælpe en ven

Bliver du opmærksom på selvskade hos en ven, kan du ifølge Patienthåndbogen prøve at tale med vedkommende om det og støtte i at få hjælp.

• den, der skader sig selv, skammer sig ofte meget og søger derfor ikke selv hjælp,
• selvskaden er netop et udtryk for magtesløshed, så den unge kan sandsynligvis ikke skaffe sig hjælp på egen hånd,
• ser læge eller familie ar eller andre følger, er det vigtigt at tage det op uden at lade ubehag eller fordomme skinne igennem,
• på skadestuen er det vigtigt at forholde sig professionelt, tale åbent og hjælpe personen til hjælp.

07Behandling

Hvordan behandles selvskade?

Det vigtigste er ifølge Patienthåndbogen at finde frem til baggrunden for selvskaden og derefter behandle den mistrivsel, den er udtryk for. Det kan ske gennem sociale foranstaltninger som støtteordninger eller skoleskift og visse former for psykoterapi (samtaleterapi). Ved sværere angst eller depression kan medicin komme på tale sammen med samtaler.

Mange har prøvet at skade sig selv enkelte gange, men er det værre, eller efterlader det større skader eller ar, bør du søge hjælp. Det vigtigste og sværeste er at erkende, at man har et problem og har brug for hjælp. I vores klinik for psykologi i Bilbao arbejder vi med at forstå de svære følelser bag og med at finde andre måder at håndtere dem på (konsultationerne foregår på spansk).

08Forskning

Hvad viser forskningen?

Et Cochrane-review fra 2021 (Witt m.fl.) samlede 17 studier med 2.280 børn og unge under 18 år, der havde skadet sig selv. Gennemsnitsalderen var knap 15 år, og de fleste var piger:

• dialektisk adfærdsterapi tilpasset unge (DBT-A) gav færre gentagelser af selvskade end sædvanlig behandling eller anden terapi (30 % mod 43 %),
• for individuel kognitiv adfærdsterapi, familieterapi og andre tilgange var der ingen sikker forskel,
• ingen af studierne undersøgte medicin.

Forfatterne konkluderede, at evidensen samlet set er usikker, og at DBT-A bør undersøges nærmere.

09Forskelle

Hvor kilderne er uenige

Kilderne vægter behandlingen forskelligt:

• Hvilken behandling: Patienthåndbogen nævner sociale tiltag og visse former for samtaleterapi uden at pege på én bestemt; Cochrane-reviewet fandt kun sikker effekt af én terapiform, DBT-A.
• Medicin: Patienthåndbogen nævner medicin ved sværere angst eller depression; ingen af studierne i Cochrane-reviewet undersøgte medicin.
• Prognose: Patienthåndbogen skriver, at selvskade kan behandles med godt resultat, mens Cochrane-reviewet kalder evidensen for behandlingerne usikker.

10Kort fortalt

Det vigtigste om selvskade

• Selvskade er bevidst skade på kroppen, ofte for at håndtere svære følelser.
• Det er altid et tegn på, at man har det svært og har brug for hjælp.
• Det er hyppigt blandt unge, og mange går alene med det af skam.
• Tal med en voksen, du stoler på, eller med egen læge.
• Selvskade kan behandles med godt resultat, særligt når man kommer tidligt i behandling.
• Ved udtalte selvmordstanker: kontakt egen læge eller psykiatrisk akutmodtagelse straks.