Hvad er platfod?
Foden har normalt to buer, én på langs og én på tværs. Ved platfod er buerne flade eller helt væk, så man også støtter på fodens inderside og ikke kun på hæl og forfod.
Patienthåndbogen på sundhed.dk skelner mellem platfod hos børn, som er almindelig og som regel forsvinder af sig selv, og platfod, der opstår hos voksne med årene og er en kronisk tilstand.
Platfod hos børn er ofte normalt
Alle små børn har frem til 3–4-årsalderen tegn på platfod på grund af en blød fedtpude i svangen. Det er en normal tilstand, der forsvinder, når barnet vokser op. Den giver ikke gener og kræver ingen behandling.
Patienthåndbogen beskriver to typer:
- Fleksibel platfod (hyppigst): fodbuen flader ud, når barnet står, men ses igen, når foden ikke belastes. Den giver sjældent problemer.
- Rigid platfod (sjældnere): fodbuen forbliver flad hele tiden. Den kan skyldes fejl i fodens knogler eller muskler og bør vurderes af en læge.
Årsagen til platfod hos børn er ukendt, men der er ofte flere i familien med platfod. De fleste børn vokser fra det og får ingen varige problemer.
Platfod, der opstår hos voksne
Den hyppigste årsag hos voksne er nedsat funktion i en af de sener, der løber bag ankelknoglen på indersiden af foden og lidt frem langs fodens inderside. På fagsprog kaldes det dysfunktion i tibialis posterior-senen. Det er en form for kronisk senebetændelse, hvor der efter nogen tid kan opstå blivende forandringer på grund af slid.
Senen er afgørende for, at indersiden af foden har en normal krumning opad, og for at du kan gå normalt. Bliver den svækket, bliver ledbånd og ledkapsel i anklen også svagere, og fodbuen flader ud. Man ved ikke med sikkerhed, hvad årsagen er, men det kan skyldes nedsat blodforsyning eller mekaniske forandringer eller skade.
Tilstanden er hyppigst blandt kvinder over 40 år, og man regner med, at 10 % af ældre kvinder har platfod.

Symptomer på platfod hos voksne
- du bliver efterhånden mere øm og får flere smerter på indersiden af den bageste del af foden, hvilket kan stå på i måneder og år,
- senen bag ankelknoglen kan hæve op,
- efter nogen tid bliver foden mere flad, og du kan få problemer med balancen og med at gå, især på ujævnt underlag,
- når tilstanden er fremskreden, kan smerterne aftage, men ankelleddet bliver mere stift.
Fejlstillingen af foden er karakteristisk, ligesom det skæve slid på skoene. Hos børn er det vigtigste, om barnet har smerter eller ubehag; særligt slid på skoens inderside kan være et tegn. Hos børn er behandling kun nødvendig, hvis platfoden giver symptomer, fx smerter, træthed eller gangbesvær.
Hvordan stilles diagnosen?
Hos voksne stilles diagnosen i de fleste tilfælde ud fra de typiske symptomer og en undersøgelse hos lægen. Lægen kan påvise skævheder i anklen, platfod, og at forreste del af foden er blevet bredere. Ved tryk på senen bag ankelknoglen kan der fremkaldes ømhed, og ved fremskreden tilstand kan fodleddet kun bevæges meget lidt.
Røntgen er normalt ikke nødvendigt, men kan nogle gange være nyttigt for at udelukke andre sygdomme. Hos børn kigger lægen på barnets fødder og sko, og røntgen er sjældent nødvendigt.

Sko, indlæg og fysioterapi
Patienthåndbogen giver disse råd:
- voksne bør bruge sko med god svangstøtte, der modvirker, at fodbuen bliver flad,
- korrigerende skoindlæg kan bruges ud over gode sko; begge dele har effekt mod smerterne og kan formentlig hæmme en forværring,
- børn anbefales fodtøj, der støtter godt med en stiv hælkappe,
- får barnet stadig gener, kan korrigerende indlæg i skoene hjælpe, og man bør først søge læge, når dette er forsøgt.
I vores klinik for fysioterapi i Bilbao hjælper en første vurdering dig med at forstå problemet og beslutte næste skridt (konsultationerne foregår på spansk).
Behandling af platfod hos voksne
Formålet med behandlingen er at lindre symptomerne, bedre funktionen i anklen og stoppe eller bremse udviklingen af platfod. I de fleste tilfælde består behandlingen af råd om sko med god svangstøtte. Det kan være nødvendigt med specialsko eller ankelstøtte, der aflaster senen.
- ved akut irritation i senen («betændelse» uden bakterier) gives betændelsesdæmpende medicin (NSAID), og du skal tage den med ro, hvile foden mest muligt og eventuelt sidde med den højt,
- det kan blive nødvendigt at gipse foden i nogle få uger,
- i sjældne tilfælde med voldsomme gener kan operation blive aktuel; indgrebet kan give et godt resultat, men det tager let et år med optræning, før man mærker god effekt.
Platfod hos voksne bliver gradvist værre, hvis den ikke behandles. Derfor er det vigtigt at sætte tidligt ind for at forebygge de kroniske senfølger, der ses i ubehandlede tilfælde, særligt hos ældre. Hos børn er operation kun sjældent nødvendig og bruges kun ved langvarige smerter trods anden behandling.
Hvad siger forskningen om indlæg til børn?
En Cochrane-gennemgang (Evans m.fl., 2022) samlede 16 forsøg med 1.058 børn og unge med fleksibel platfod:
- hos raske børn uden symptomer gav hverken specialfremstillede eller færdiglavede indlæg nogen sikker forskel i andelen uden smerter efter et år sammenlignet med almindelige sko,
- hos børn med børnegigt (juvenil idiopatisk artrit) kan indlæg måske bedre smerter og funktion sammenlignet med sko,
- der var kun lille eller ingen forskel mellem dyre specialfremstillede og billige færdiglavede indlæg,
- evidensen var af lav eller meget lav sikkerhed.
Forfatterne konkluderer, at der ikke er belæg for at bruge dyre specialfremstillede indlæg til raske børn med fleksibel platfod, der ikke gør ondt.
Hvor kilderne er uenige
Kilderne er ikke enige på alle punkter:
- Hvor mange voksne har platfod: artiklen om børn skriver, at omkring 2 % af voksne stadig har platfod, mens artiklen om voksne skriver, at 10 % af ældre kvinder har platfod. Tallene dækker forskellige grupper.
- Går det over af sig selv? Hos børn forsvinder platfod som regel af sig selv, men ikke nødvendigvis. Hos voksne er platfod kronisk og bliver gradvist værre uden behandling.
- Indlæg til børn: Patienthåndbogen skriver, at indlæg kan hjælpe, hvis barnet får ondt eller hurtigt bliver træt i fødderne. Cochrane-gennemgangen fandt ingen sikker effekt hos børn uden symptomer og kun usikker evidens hos børn med symptomer.
Det vigtigste om platfod
- Alle små børn har platfod frem til 3–4-årsalderen, og de fleste vokser fra det.
- Rigid platfod hos børn bør vurderes af en læge.
- Hos voksne skyldes platfod oftest nedsat funktion i en sene på fodens inderside.
- Sko med god svangstøtte og korrigerende indlæg lindrer smerterne.
- Platfod hos voksne bliver værre uden behandling, så sæt tidligt ind.
- Operation er sjælden hos både børn og voksne.
Spørgsmål om platfod
Svarene er generelle og erstatter ikke en konsultation eller en individuel lægelig vurdering.
Er det normalt, at børn har platfod?
Ja. Alle små børn har tegn på platfod frem til 3–4-årsalderen på grund af en blød fedtpude i svangen. Det kræver ingen behandling.
Hvad er forskellen på fleksibel og rigid platfod?
Ved fleksibel platfod ses fodbuen igen, når foden ikke belastes. Ved rigid platfod er buen flad hele tiden, og det bør vurderes af en læge.
Hjælper indlæg mod platfod?
Hos voksne har korrigerende indlæg og sko med god svangstøtte effekt mod smerterne. Hos børn kan indlæg hjælpe ved smerter eller træthed i fødderne. Ifølge en Cochrane-gennemgang er der ikke belæg for dyre specialindlæg til børn uden gener.
Hvorfor får voksne platfod?
Den hyppigste årsag er nedsat funktion i tibialis posterior-senen på indersiden af foden. Årsagen kendes ikke sikkert, men det kan være nedsat blodforsyning eller mekaniske forandringer eller skade.
Skal platfod opereres?
Sjældent. Hos voksne kan operation blive aktuel ved voldsomme gener, og hos børn kun ved langvarige smerter trods anden behandling.
Hvornår skal jeg søge hjælp?
Ved vedvarende smerter i svangen og ved den indvendige ankelknogle, når du belaster foden, eller hvis et barn har smerter trods fornuftigt fodtøj og indlæg.
Kilder
- Patienthåndbogen, sundhed.dk · Platfod som opstår hos voksne
- Patienthåndbogen, sundhed.dk · Platfod hos børn
- Evans AM, et al. Foot orthoses for treating paediatric flat feet. Cochrane Database Syst Rev. 2022
Denne guide er til information og erstatter ikke en lægelig vurdering. Diagnose og behandling afhænger af din konsultation og din sygehistorie. Ring 112 i en nødsituation.

