PCOS og kost: vægttab, motion og hvad der virker

Hvad er PCOS (PMOS)?

Polymetabolisk ovariesyndrom (PMOS), der tidligere blev kaldt polycystisk ovariesyndrom (PCOS), er ifølge Patienthåndbogen på sundhed.dk en tilstand, hvor æggestokkenes funktion er påvirket. Der er mange ægblærer i æggestokkene og ændringer i kønshormonerne, så der typisk ikke kommer regelmæssige ægløsninger, og der er for meget mandligt kønshormon.

Efter de såkaldte Rotterdam-kriterier kræver diagnosen mindst to af tre fund: få eller manglende ægløsninger, tegn på forhøjet mandligt kønshormon og polycystiske æggestokke ved ultralyd. Mange yngre kvinder har polycystiske æggestokke uden at have PMOS, og alene er det et normalt fænomen.

Symptomer på PCOS

De typiske symptomer er ifølge Patienthåndbogen:

manglende, sparsomme eller uregelmæssige menstruationer, eller kraftige menstruationer,
barnløshed (infertilitet),
unormal hårvækst af mandlig type på krop og ansigt (hirsutisme), som rammer cirka 70 % med PMOS,
uren hud (akne),
overvægt, som ses hos cirka 65 % og kan forværre symptomerne.

PMOS rammer cirka 5–10 % af kvinder i den fødedygtige alder.

Hvorfor hænger PCOS sammen med insulin og vægt?

En vigtig del af sygdomsbilledet er de metaboliske ændringer. Muskler og fedtvæv er mindre følsomme for insulin, så evnen til at optage sukker er nedsat, og bugspytkirtlen kan producere mere insulin. Kan produktionen ikke følge med, kan man udvikle type 2-diabetes.

Ændringerne kan også give forhøjet kolesterol og forhøjet blodtryk, som er risikofaktorer for hjerte-karsygdom senere i livet. Ved overvægt kan fedtvævet desuden danne østrogen, og et vedvarende højt østrogenniveau kan give en lille øget risiko for kræft i livmoderen. Hos unge og voksne bliver PMOS værre ved overvægt, forkert kost og manglende fysisk aktivitet.

Hvad betyder et vægttab ved PCOS?

For mange overvægtige med PMOS er den eneste nødvendige behandling ifølge Patienthåndbogen at gå ned i vægt. Det vil ofte:

normalisere menstruationerne,
mindske uren hud og unormal hårvækst,
bidrage til at normalisere ægløsningerne ved et vægttab på 5–10 %, så chancen for graviditet uden fertilitetsbehandling bliver bedre,
mindske risikoen for hjerte-karsygdom og diabetes.

Kostråd ved PCOS

Patienthåndbogen anbefaler, at du ved PMOS følger de samme anbefalinger om kost og motion, som gælder for personer med type 2-diabetes: en kost rig på grøntsager og fibre samt regelmæssig motion. Prognosen afhænger blandt andet af, om man formår at kontrollere vægten og indtaget af fedtstoffer og sukker.

Fysisk aktivitet er mindst lige så vigtig som kostomlægning, og derfor har også slanke kvinder med PMOS gavn af at ændre livsstil.

I vores klinik for ernæring i Bilbao laver vi konkrete ændringer på tallerkenen, indkøbene og spisetiderne og følger, hvordan værdierne udvikler sig (konsultationerne foregår på spansk).

Måltid med grøntsager og fibre — En kost rig på grøntsager og fibre. Illustration lavet med AI.

Hvad viser forskningen om livsstil ved PCOS?

En Cochrane-gennemgang fra 2019 (Lim m.fl.) samlede 15 randomiserede studier med 498 deltagere, der sammenlignede livsstilsbehandling (kost, motion og adfærd) med minimal eller ingen behandling:

livsstilsbehandling kan muligvis sænke vægten (i gennemsnit 1,7 kg) og BMI,
den kan muligvis forbedre et mål for frit mandligt kønshormon (free androgen index),
effekten på sukkertolerancen er usikker,
ingen studier undersøgte levendefødte børn, aborter eller regelmæssige menstruationer,
de fleste studier var af lav kvalitet.

Person på rask gåtur i en park — Motion er mindst lige så vigtig som kosten. Illustration lavet med AI.

Medicinsk behandling

Hvis livsstilsændringer ikke er nok, findes der flere muligheder. Valget afhænger af formålet, generne, alderen og vægten:

P-piller er typisk det første, man prøver. De giver regelmæssige blødninger, beskytter livmoderslimhinden og mindsker det mandlige kønshormon, ofte med positiv effekt på hårvækst og akne.
Metformin, en diabetesmedicin, øger virkningen af insulin, kan sænke de mandlige hormoner, gøre menstruationerne mere regelmæssige og særligt hos overvægtige øge chancen for graviditet.
Fertilitetsbehandling: ved svært ved at blive gravid kan egen læge henvise til gynækolog eller fertilitetsklinik.
Generende hårvækst i ansigtet kan fjernes med fx epilering, elektrolyse eller laser.

Hvornår skal du søge læge?

Patienthåndbogen råder til at søge hjælp, når du ikke har haft menstruation i mere end et halvt år, og ved uopnået graviditet i et år. Vær særligt opmærksom på uregelmæssige eller manglende menstruationer, øget hårvækst af mandlig type og tegn på diabetes.

Lægen spørger ind til sygehistorien og kan lave en generel og eventuelt gynækologisk undersøgelse for at udelukke andre årsager. Ved mistanke om PMOS tages blodprøver af kønshormonerne og eventuelt blodsukker og kolesterol. De fleste med PMOS bliver gravide af sig selv, og resultaterne af fertilitetsbehandling er gode.

Hvor kilderne er uenige

Kilderne er ikke enige på alle punkter:

Hvor mange har PCOS: Patienthåndbogen skriver cirka 5–10 % af kvinder i den fødedygtige alder, mens Cochrane-gennemgangen skriver 8–13 %.
Menstruation og graviditet: Patienthåndbogen skriver, at vægttab ofte normaliserer menstruationer og ægløsninger, mens Cochrane-gennemgangen ikke fandt studier, der målte regelmæssige menstruationer eller levendefødte børn efter livsstilsbehandling.
Blodsukker: Patienthåndbogen beskriver livsstil som en måde at forebygge diabetes på, mens Cochrane-gennemgangen var usikker på, om livsstilsbehandling ændrer sukkertolerancen.

Det vigtigste om PCOS og kost

PMOS (PCOS) påvirker ægløsning, kønshormoner og insulinfølsomhed.
Vægttab og motion er den vigtigste behandling.
Følg kostrådene for type 2-diabetes: grøntsager, fibre og regelmæssig motion.
Motion er mindst lige så vigtig som kosten, også hvis du er slank.
Forskningen viser et beskedent vægttab og evidens af lav kvalitet.
Søg læge ved udeblevet menstruation i et halvt år eller uopnået graviditet i et år.

Spørgsmål om PCOS og kost

Svarene er generelle og erstatter ikke en konsultation eller en individuel lægelig vurdering.

Hvad skal man spise ved PCOS?

Patienthåndbogen anbefaler de samme kostråd som ved type 2-diabetes: en kost rig på grøntsager og fibre, kombineret med regelmæssig motion og kontrol med indtaget af fedtstoffer og sukker.

Kan man tabe sig med PCOS?

Ja. I Cochrane-gennemgangen tabte deltagere med livsstilsbehandling i gennemsnit 1,7 kg mere end kontrolgrupperne, men studierne var af lav kvalitet.

Hvor meget skal jeg tabe mig?

Ifølge Patienthåndbogen bidrager et vægttab på 5–10 % tit til at normalisere ægløsningerne.

Hjælper motion, selv om jeg er slank?

Ja. Patienthåndbogen skriver, at fysisk aktivitet er mindst lige så vigtig som kostomlægning, og at også slanke kvinder med PMOS har gavn af at ændre livsstil.

Øger PCOS risikoen for diabetes?

Ja. Nedsat følsomhed for insulin kan sammen med overvægt og forhøjet mandligt kønshormon øge risikoen for type 2-diabetes.

Er PCOS arveligt?

Både arv og miljø spiller en rolle, og PMOS har en tendens til at ophobe sig i familier.

Kilder

Denne guide er til information og erstatter ikke en lægelig vurdering. Diagnose og behandling afhænger af din konsultation og din sygehistorie. Ring 112 i en nødsituation.