Ordblind: når det er svært at lære at læse og stave

01Hvad er det

Hvad er ordblindhed (dysleksi)?

Dysleksi er ifølge Patienthåndbogen på sundhed.dk store vanskeligheder med at lære at læse og skrive, som kommer af langsom og upræcis omsætning af bogstaver og bogstavfølger til sproglyde. Det er ikke en sygdom, og det skyldes hverken dårlig begavelse, synsvanskeligheder eller problemer med at kende forskel på højre og venstre.

Langt de fleste tilfælde skyldes vanskeligheder med at opdele tale i enkeltlyde (fonemer) og med at få lydene til at smelte sammen til stavelser og ord. Dysleksi findes i alle kulturer og sociale klasser.

02Hvor mange

Hvor mange er ordblinde?

• omkring 8 % i skolealderen og blandt unge under uddannelse, men tallet er usikkert i de første klasser,
• i 1990 beskrev 7 % af de voksne 19–65-årige sig selv som ordblinde,
• dysleksi er lidt hyppigere blandt drenge end piger, især i de alvorligste tilfælde,
• dysleksi er den mest almindelige årsag til store læse- og stavevanskeligheder.

03Tegn

Kendetegn ved dysleksi

Barnet har meget svært ved at komme i gang med den første læsning og stavning trods almindelig undervisning. Der er tre hovedkendetegn:

• store vanskeligheder med at læse ord, barnet ikke har set før, selv enkle bogstavkombinationer,
• mange læsefejl uden system, fx «din» læst som «dig» eller «kommer» som «kom»,
• store vanskeligheder med at stave.

Det er også almindeligt at have svært ved at dele talte ord op i lyde, at have brug for flere gentagelser for at lære nye ord og at have svært ved fremmedsprog som engelsk.

04Risiko

Tidlige tegn og risikofaktorer

Man kan ikke være sikker på dysleksi, før barnet er undersøgt, men risikoen er større for:

• børn, hvor en eller begge forældre har dysleksi (cirka 4 gange højere risiko),
• børn, der begynder at tale sent og har en forsinket sproglig udvikling,
• børn, der er lang tid om at lære nye ord, så de selv kan bruge dem,
• børn, der har svært ved at lege med ordenes lyde, fx finde ord med samme lyd.

Cirka halvdelen af børn med alvorlige sproglige udviklingsforstyrrelser får også læsevanskeligheder. I vores klinik for logopædi i Bilbao vurderer vi sprog, tale og kommunikation i forhold til barnets udviklingstrin (konsultationerne foregår på spansk).

05Test

Ordblindetest og diagnose

• Risikotest: Undervisningsministeriets netbaserede risikotest kan bruges fra slutningen af 0. til slutningen af 1. klasse.
• Ordblindetest: en national, netbaseret test bruges i alle kommuner fra slutningen af 3. klasse, og forældre har ret til at få den lavet.
• Diagnose: faguddannet personale kan stille diagnosen allerede fra 2. klasse ud fra en grundig testning, men der er ikke tradition for det i alle kommuner.
• Lægen stiller ikke diagnosen, men undersøger syn og hørelse og henviser, hvis der er mistanke om andre årsager.

06Årsager

Hvorfor bliver man ordblind?

Dysleksi har mange årsager. Arv spiller en stor rolle, men der er ikke ét enkelt gen; arven er spredt over mange dele af arveanlæggene og er ikke den samme i alle familier.

Der er også sociale og psykologiske dimensioner. Dysleksien bliver et handicap, når omgivelserne og barnet selv forventer en hurtigere udvikling, end barnets forudsætninger rækker til. Mange børn med dysleksi bliver ramt på selvtilliden og kan komme ind i en ond cirkel, hvor de undgår læsning og dermed ikke får den øvelse, der skal til.

07Hjælp

Specialundervisning og hjælpemidler

Det er skolens og kommunens opgave at tage hånd om dysleksien så tidligt som muligt. For den typiske elev med dysleksi bør en væsentlig del af undervisningen foregå i små grupper eller som eneundervisning, så den kan tilpasses.

Apps og programmer kan læse tekst op, give stavekontrol og ordforslag eller omsætte tale til tekst. De kræver instruktion og øvelse og kan ikke erstatte særligt tilrettelagt undervisning. Voksne med dysleksi har ret til gratis undervisning på et voksenuddannelsescenter (VUC).

08Forskning

Hvad viser forskningen om lydbaseret læsetræning?

En Cochrane-gennemgang (McArthur m.fl., 2018) samlede 14 studier med 923 engelsktalende børn og unge, der læste dårligere end forventet:

• lydbaseret træning (phonics) forbedrede formentlig læsehastigheden for ord, der følger reglerne for bogstav og lyd (moderat kvalitet),
• den kan muligvis forbedre nøjagtigheden og stavningen (lav kvalitet),
• læseforståelsen blev kun lidt bedre.

Deltagerne var engelsktalende børn og unge, der læste mindst et år eller et klassetrin under det forventede uden kendt årsag.

09Forskelle

Hvor kilderne er uenige

Kilderne er ikke enige på alle punkter:

• Hvilken træning: Patienthåndbogen fremhæver tidlig specialundervisning som effektiv, mens Cochrane-gennemgangen af lydbaseret træning kun fandt en lille effekt på læseforståelsen og evidens af lav til moderat kvalitet.
• Sprog: Patienthåndbogen beskriver danske forhold, mens studierne i Cochrane-gennemgangen var på engelsk.

10Kort fortalt

Det vigtigste om ordblindhed

• Dysleksi er vanskeligheder med at koble bogstaver og sproglyde og har intet med intelligens at gøre.
• Omkring 8 % i skolealderen er ordblinde.
• Arv, sen taleudvikling og svært ved at lege med lyde øger risikoen.
• Forældre har ret til en ordblindetest fra slutningen af 3. klasse.
• Tidlig specialundervisning i små grupper er afgørende; hjælpemidler supplerer.
• Øv med overkommelige opgaver derhjemme, og undgå alternativ behandling.