Gå til indholdet

Næse og bihuler MediBilbao Salud

Næseblod: hvorfor det sker, og hvordan du stopper det

Næsten alle får næseblod en eller flere gange i livet, og de fleste blødninger stopper af sig selv efter få minutter. Denne guide forklarer, hvordan du selv stopper en næseblødning, hvorfor man får næseblod, hvorfor det kan komme igen i nogle uger, hvornår du skal søge læge eller akut hjælp, og hvordan en øre-næse-halslæge kan behandle gentagne blødninger.

Emne
Øre-næse-hals
Opdateret
Læsetid
5 min.
Gennemgået af
Dr. Itziar Gotxi Erezuma · Speciallæge i øre-næse-halssygdomme · Lægeforeningen i Bizkaia nr. 484809757
Samtale med lægen om næseblod
De fleste næseblødninger stopper af sig selv. Illustration lavet med AI.

Hvad er næseblod?

Næseblødning er ifølge Patienthåndbogen på sundhed.dk en blødning fra små blodkar i næsens slimhinde. Det bløder oftest fra ét næsebor, sjældnere fra begge, og blodet kan også løbe bagud og ned i halsen.

Omkring 95 % af alle næseblødninger kommer fra den forreste del af næsen. De ses i alle aldre, men er mest almindelige hos børn og ældre, og risikoen for blødning længere bagtil stiger med alderen. Næseblødning føles ofte værre, end den er, fordi selv lidt blod ser ud af meget.

Sådan stopper du næseblod

Patienthåndbogen anbefaler:

  • sæt dig op, og læn hovedet let forover, så blodet ikke løber ned i halsen,
  • klem næsen sammen fortil med tommel- og pegefinger,
  • hold trykket i 5–15 minutter uden at slippe,
  • læg eventuelt en kold klud over næseryggen, eller lad nogle isterninger smelte i munden,
  • undgå at synke blodet, da det kan give kvalme.

De fleste næseblødninger stopper uden problemer.

Person klemmer næsen sammen og læner sig forover
Klem næsen sammen fortil, og læn dig forover. Illustration lavet med AI.

Hvorfor får man næseblod?

Det er mest almindeligt, at næsen bløder uden kendt årsag. Patienthåndbogen nævner disse mulige årsager:

  • at pille sig i næsen,
  • slag eller tryk mod næsen,
  • fremmedlegemer i næsen, især hos småbørn; ofte med rådden lugt og pus fra det ene næsebor,
  • forkølelse, influenza eller infektion i bihulerne,
  • tør luft, kulde eller visse kemiske stoffer,
  • næsespray og næsedråber, særligt overforbrug af forkølelsesspray,
  • visse typer medicin, fx blodfortyndende eller smertestillende, og misbrug af kokain,
  • sjældnere forhøjet blodtryk, blodsygdomme eller svulster i næsen.

Hvorfor kommer næseblodet igen?

Har du for nylig haft næseblod, er slimhinden mere sårbar. Der dannes en tynd skorpe, som let løsner sig, fx når du pudser næsen. Derfor kan man ifølge Patienthåndbogen have gentagne blødninger i 2–3 uger, uden at der nødvendigvis er noget alvorligt galt.

Næseblod kan også være arveligt. Ved milde, gentagne blødninger hos børn har en forælder ofte haft samme tendens som barn. En sjælden karsygdom, Morbus Osler, kan give hyppige og kraftige blødninger. Undgå at pille i næsen, og undgå næsespray og næsedråber i en periode, hvis det er muligt.

Hvornår skal du søge læge?

Patienthåndbogen anbefaler at søge læge:

  • hvis blødningen ikke stopper, når du trykker på næsen,
  • hvis du ofte får næseblod.

Søg akut hjælp, hvis:

  • blødningen er kraftig og varer længere end 15–30 minutter,
  • det bløder bagtil i næsen og ned i svælget, eller blødningen starter med, at blodet løber bagud,
  • du føler dig svag og er ved at besvime.

Hos ældre kan det være sværere at stoppe blødningen, og i enkelte tilfælde kræver det behandling på sygehus.

Hvad gør lægen?

Lægen spørger, hvad der udløste blødningen, om du ofte har næseblod, om du tager medicin eller bruger næsespray, om du har andre sygdomme, og om andre i familien har samme tendens. Ofte undersøges næse og hals, og ved kraftig blødning måles puls og blodtryk.

Ved gentagne blødninger eller mistanke om en bagvedliggende sygdom kan blodprøver være nødvendige. En øre-næse-halslæge undersøger næsen grundigt med en lille kikkert. I vores klinik for øre-næse-hals i Bilbao undersøger vi næsen med kikkert (konsultationerne foregår på spansk).

Samtale med lægen
Ved gentagne blødninger undersøges næsen grundigt. Illustration lavet med AI.

Ætsning, tampon og andre behandlinger

Stopper blødningen ikke eller kommer den igen, kan en øre-næse-halslæge hjælpe. Patienthåndbogen beskriver:

  • Ætsning eller brænding: kommer blødningen fra den forreste del af næsen, kan lægen lukke det lille blodkar.
  • Forreste næsetamponade: en tampon eller lille ballon, der trykker på det blødende sted og ofte skal sidde i 1–2 dage.
  • Bagerste næsetamponade: ved blødning længere bagtil.
  • Operation: i sjældne tilfælde med gentagne blødninger bagtil lukkes blodkarret i fuld bedøvelse.

Komplikationer i forbindelse med næseblod er sjældne.

Hvad viser forskningen om gentagne blødninger hos børn?

Et Cochrane-review fra 2012 (Qureishi og Burton) samlede fem studier med 468 børn med gentagne næseblødninger uden kendt årsag. Det sammenlignede antiseptisk næsecreme, fedtcreme, ætsning med sølvnitrat og ingen behandling:

  • samlet set var resultaterne usikre, og der var ingen sikker forskel mellem behandlingerne ved studiernes afslutning,
  • ætsning med 75 % sølvnitrat virkede bedre end 95 % efter to uger og gjorde mindre ondt,
  • børnene oplevede ætsningen som smertefuld trods lokalbedøvelse,
  • den bedste behandling af gentagne næseblødninger hos børn er ukendt.

Hvor kilderne er uenige

De to artikler i Patienthåndbogen og forskningen siger ikke helt det samme:

  • Hvor længe der skal trykkes: den ene artikel siger 5–15 minutter, mens den anden først anbefaler akut hjælp ved kraftig blødning i over 15–30 minutter.
  • Ætsning: Patienthåndbogen anbefaler ætsning ved hyppige blødninger, mens Cochrane-reviewet om børn ikke fandt sikker forskel mellem ætsning og creme.

Det vigtigste om næseblod

  • Næseblod kommer oftest fra den forreste del af næsen og stopper som regel af sig selv.
  • Sid op, læn dig forover, og klem næsen sammen fortil i 5–15 minutter.
  • Gentagne blødninger i 2–3 uger kan skyldes en skorpe, der løsner sig.
  • Søg akut hjælp ved kraftig blødning i over 15–30 minutter eller blod ned i svælget.
  • Hyppigt næseblod kan behandles med ætsning hos en øre-næse-halslæge.
  • Hos ældre kan det være sværere at stoppe blødningen.

Spørgsmål om næseblod

Svarene er generelle og erstatter ikke en konsultation eller en individuel lægelig vurdering.

Hvordan stopper man næseblod?

Sid op, læn hovedet let forover, og klem næsen sammen fortil med tommel- og pegefinger i 5–15 minutter uden at slippe.

Skal man lægge hovedet bagover ved næseblod?

Patienthåndbogen anbefaler at læne hovedet let forover, så blodet ikke løber ned i halsen, og at undgå at synke blodet.

Hvorfor får man næseblod?

Oftest uden kendt årsag. Næsepilleri, slag, tør luft, kulde, forkølelse, næsespray og visse typer medicin er mulige årsager.

Hvorfor bløder min næse igen og igen?

Efter en blødning er slimhinden sårbar, og skorpen løsner sig let. Gentagne blødninger i 2–3 uger er derfor ikke nødvendigvis alvorlige. Får du ofte næseblod, bør du søge læge.

Hvad betyder næseblod med klumper?

Patienthåndbogen beskriver ikke klumper særskilt. Søg læge, hvis blødningen ikke stopper, er kraftig, eller kommer igen ofte.

Er næseblod farligt hos ældre?

Normalt ikke, men hos ældre kan det være sværere at stoppe blødningen, og i enkelte tilfælde kræver det behandling på sygehus.

Kilder

  1. Patienthåndbogen, sundhed.dk · Næseblødning
  2. Patienthåndbogen, sundhed.dk · Næseblødning (vejviser)
  3. Qureishi A, Burton MJ. Interventions for recurrent idiopathic epistaxis (nosebleeds) in children. Cochrane Database Syst Rev. 2012

Denne guide er til information og erstatter ikke en lægelig vurdering. Diagnose og behandling afhænger af din konsultation og din sygehistorie. Ring 112 i en nødsituation.