Myositis: betændelse i musklerne

01Hvad er det

Hvad er myositis?

Myositis betyder betændelse i musklerne (myo: muskel, itis: betændelsestilstand). Ifølge Patienthåndbogen på sundhed.dk er det en gruppe af sjældne sygdomme, hvor der opstår betændelsestilstande i musklerne på grund af immunsystemet. Der er altså ikke tale om en infektion i musklerne.

Man har i stigende grad kunnet påvise forskellige former for myositis-antistoffer. Disse antistoffer har ofte betydning for sygdomsforløbet og for, hvilke organer der kan blive påvirket.

02Symptomer

Symptomer på myositis

Det er primært musklerne i lår, arme og hals/nakke, der rammes. Kraftnedsættelse er det dominerende symptom, og nogle får også smerter i musklerne. Symptomerne udvikler sig som regel gradvist, og de første er ofte muskelsvækkelse i hofte- og skuldermusklerne.

• efterhånden kan det blive svært at gå på trapper, løfte armene, rejse sig og synke,
• der kan komme almen svækkelse, feber, nedsat appetit og vægttab,
• nogle får hudforandringer,
• ved nogle former kan der opstå alvorlig påvirkning af lungerne, og lungesymptomer kan være det første tegn.

03Hjerte og lunger

Når hjerte og lunger påvirkes

Ifølge Patienthåndbogen kan myositis også påvirke hjertet, som jo er en stor muskel, de muskler, der har med vejrtrækningen at gøre, og de muskler, der styrer spiserøret.

Sygdommen kan være farlig, hvis fx vejrtrækningsmusklerne bliver påvirket. Derfor bliver hud, led, lunger, hjerte og mave-tarm-kanalen ofte undersøgt samtidig med musklerne.

Du bør søge læge, hvis kræfterne svigter, og det fx er svært at rejse dig fra en stol. Søg også læge ved muskelsvækkelse i hofte- og skuldermusklerne uden forklarlig årsag, åndenød, almen svækkelse, feber, nedsat appetit eller svækkelse af lår og overarme med smerter og ubehag i musklerne.

04Diagnose

Hvordan stilles diagnosen?

Ved mistanke om myositis undersøger lægen musklernes funktion. Undersøgelsen sker som regel i samarbejde med en gigtlæge og kan blandt andet bestå af:

• blodprøver: når musklerne er angrebet af betændelse, bliver de utætte, og muskelenzymerne kreatinkinase og myoglobin trænger ud i blodet, hvor de som regel er forhøjede,
• en blodprøve for bestemte antistoffer,
• en vævsprøve fra musklerne,
• i nogle tilfælde en undersøgelse af de elektriske impulser i muskelvævet, EMG.

Ifølge Patienthåndbogens side om nerveledningsundersøgelse er de elektriske signaler fra musklerne mindre end normalt ved muskelsygdom, og ved muskelbetændelse kan man ofte se små ekstra muskelsignaler. Nerveledningsundersøgelse og EMG udfører vi i vores afdeling for klinisk neurofysiologi i Bilbao (konsultationerne foregår på spansk).

05Årsager

Hvorfor får man myositis?

Årsagen kendes ikke. Formentlig overreagerer immunsystemet, hvilket kan skyldes flere forskellige ting. Ifølge Patienthåndbogen gælder desuden:

• kolesterolsænkende medicin af typen statiner menes at være den udløsende årsag hos nogle,
• hos enkelte har tilstanden sammenhæng med kræftsygdom,
• sygdommen smitter ikke og er ikke arvelig.

06Behandling

Behandling med medicin

Myositis behandles med medicin, der dæmper immunsystemet, herunder binyrebarkhormon, også kaldet kortison, og andre typer medicin med immundæmpende effekt.

Valget af behandling afhænger af symptomerne, og om der er alvorlig påvirkning af organer. Hos nogle kan der være svær muskelsvækkelse i flere måneder, selv om de er i behandling, men langt de fleste kommer sig. Afhængigt af typen kan der være risiko for nye sygdomsanfald.

07Træning

Træning er en vigtig del af behandlingen

Træning er ifølge Patienthåndbogen en meget væsentlig del af behandlingen og bør starte så tidligt i forløbet som muligt. Flere undersøgelser viser, at træning bedrer muskelstyrken og muskelfunktionen og øger livskvaliteten, og træningen skader ikke musklerne. Fysioterapeuter kan ofte bidrage med gode øvelsesprogrammer.

• træn så tidligt i forløbet som muligt,
• lav udspændingsøvelser,
• vær fysisk aktiv hver dag,
• spis sund kost,
• undgå statiner, hvis du tidligere har haft myositis udløst af statiner.

Muskelfunktionen forværres, hvis man ikke træner og er fysisk aktiv.

08Forskning

Hvad viser forskningen om behandlingen?

Et Cochrane-review fra 2012 (Gordon m.fl.) samlede ti forsøg med 258 deltagere med dermatomyositis og polymyositis, to former for myositis:

• seks forsøg sammenlignede en behandling med placebo, og fire sammenlignede to immundæmpende behandlinger med hinanden; de fleste var små, det største med 62 deltagere,
• i ét forsøg gav immunglobulin i en blodåre en sikker bedring af muskelstyrken over tre måneder sammenlignet med placebo,
• forsøg med andre former for immundæmpende behandling og med plasmaferese mod placebo var negative, og sammenligninger af forskellige immundæmpende behandlinger fandt som regel ingen forskel,
• immundæmpende medicin gav betydelige bivirkninger, og forfatterne efterlyste forsøg af høj kvalitet.

09Forskelle

Hvor kilderne er uenige

Kilderne vurderer den medicinske behandling forskelligt:

• Medicin: Patienthåndbogen beskriver immundæmpende medicin som behandlingen af myositis; Cochrane-reviewet fandt mangel på forsøg af høj kvalitet, der viser effekten.
• Bivirkninger: Patienthåndbogen nævner ikke bivirkninger; reviewet fandt, at immundæmpende medicin var forbundet med betydelige bivirkninger.

10Kort fortalt

Det vigtigste om myositis

• Myositis er sjældne sygdomme, hvor immunsystemet angriber musklerne.
• Det første tegn er ofte svaghed i hofte- og skuldermusklerne.
• Lunger, hjerte og synkemuskler kan også påvirkes.
• Diagnosen stilles med blodprøver, vævsprøve og eventuelt EMG.
• Behandlingen er immundæmpende medicin og træning så tidligt som muligt.
• Langt de fleste kommer sig, men der kan komme nye anfald.