Lymfødem: når lymfevæsken hober sig op

01Hvad er det

Hvad er lymfødem?

Ødemer er ifølge Patienthåndbogen på sundhed.dk hævelser i vævet på grund af ophobning af væske, og de kan have mange årsager.

Lymfødem skyldes, at lymfevæsken er forhindret i at løbe fra det ramte område via lymfebanerne til lymfekirtlerne. Når lymfevæsken ikke kan løbe af, siver den ud i underhuden, og armen, benet eller området hæver. Væsken giver ikke kun hævelse, men også irritation af vævet, så der kommer inflammation og dannes arvæv. Med tiden ændrer det fedtvævet under huden og senere også huden.

02Typer

Primært og sekundært lymfødem

• Primært lymfødem opstår uden en kendt årsag og er ofte til stede meget tidligt i livet. I sjældne tilfælde mangler man helt dele af de normale lymfebaner. Nogle sjældne former er arvelige og opstår i barne- eller ungdomsårene.
• Sekundært lymfødem opstår efter en operation, en infektion eller af en anden kendt grund og er langt det mest almindelige.

Sekundært lymfødem ses især efter behandling for brystkræft, hvor armen på samme side hæver; omkring hver fjerde kvinde får mere eller mindre udtalt lymfødem i armen. Efter behandling for underlivskræft, urinvejskræft og modermærkekræft opstår lymfødem hos 10-15 %, især hvis lymfeknuderne er fjernet eller strålebehandlet, fx i lysken.

03Symptomer

Symptomer på lymfødem

Når lymfebanerne er blokeret, hober lymfevæsken sig op i armen, benet eller det berørte sted, som hæver. Ifølge Patienthåndbogen gælder:

• der er normalt ingen smerter eller ømhed,
• lymfødem er ofte forbundet med tyngdefornemmelse og ubehag,
• har lymfødemet stået på længe, bliver huden fortykket («elefanthud»), og der kan komme sprækker og skællende sår,
• tilkommer der infektion, bliver området meget ømt og rødt, og man kan få feber.

05Diagnose

Hvordan stilles diagnosen?

Lægen kan normalt stille diagnosen ud fra sygehistorien og de typiske fund. Ofte udelukker lægen en række kendte årsager til hævelse; fx kan en ultralydsskanning af et hævet ben være nødvendig for at udelukke blodprop i benet eller åreknuder.

Er lymfødemet opstået i forbindelse med eller efter kræftbehandling, er det meget vigtigt at undersøge, om kræften er vendt tilbage. En særlig skanning af lymfekarrene (lymfoscintigrafi) kan bekræfte mistanken, og en skanning med kontraststof er værdifuld i forbindelse med en eventuel operation.

06Behandling

Behandling og lymfedrænage

Lymfødem kan ikke helbredes, men generne kan lindres. Med kompressionsbehandling, behandling hos fysioterapeut og egenbehandling opnås ofte stor bedring.

Nogle fysioterapeuter har en særlig uddannelse i lymfedrænage. Teknikken består af en speciel form for massage, som efterfølges af bandagering og tilpasning af elastiske bandager. I vores klinik for fysioterapi i Bilbao vurderer vi hævelsen og vejleder om behandlingen (konsultationerne foregår på spansk).

I sjældne tilfælde kan man tilbyde operation; i Danmark sker det kun på to hospitaler. Nyere studier viser, at patienterne efter operation kan undgå at skulle bruge kompression konstant.

07Selv

Hvad kan du selv gøre?

• lejr armen eller benet højt, når du kan, fx ved at hæve fodenden af sengen eller hvile armen på en pude,
• motionér, fordi det fremmer afløbet af lymfen,
• brug kompressionsbandager eller -strømper; de hindrer, at væske siver ud i vævet i løbet af dagen,
• massér armen eller benet for at «malke» hævelsen ud,
• plej huden i det berørte område.

I særligt svære tilfælde kan man få en maskine, som meget effektivt mindsker væsken i armen eller benet. Ifølge Patienthåndbogen har hverken flyrejser, blodtryksmåling eller stik i armen på samme side som en brystkræftoperation betydning for, om man får lymfødem.

08Forskning

Hvad viser forskningen om lymfedrænage?

Et Cochrane-review fra 2015 (Ezzo m.fl.) samlede seks små forsøg med lymfedrænage ved lymfødem i armen efter brystkræftbehandling:

• lymfedrænage var veltolereret og sikker i alle forsøg,
• kompressionsbandagering alene reducerede hævelsen med 30-38,6 %, og lymfedrænage gav en ekstra reduktion på omkring 7 %,
• personer med let til moderat lymfødem havde mere gavn af lymfedrænage end personer med moderat til svært lymfødem; det skal bekræftes i nye forsøg,
• smerter og tyngdefornemmelse blev mindre i begge grupper, og 60-80 % havde det bedre, uanset hvilken behandling de fik,
• når hævelsen var reduceret, holdt den sig nede, hvis man fortsatte med et specialsyet kompressionsærme.

09Forskelle

Hvor kilderne er uenige

Kilderne vægter lymfedrænagen forskelligt:

• Hvor meget lymfedrænage hjælper: Patienthåndbogen skriver, at kompression, fysioterapi og egenbehandling ofte giver stor bedring; reviewet fandt, at lymfedrænage kun gav omkring 7 % ekstra reduktion ud over kompressionsbandagering, og at forsøgene var små.
• Egenmassage: Patienthåndbogen anbefaler at massere armen eller benet selv; i reviewet var resultaterne for lymfedrænage hos fysioterapeut sammenlignet med enkel egendrænage ikke ensartede.
• Hvem reviewet gælder for: Patienthåndbogen omtaler lymfødem i både arme og ben, mens reviewet kun omfattede lymfødem i armen efter brystkræft.

10Kort fortalt

Det vigtigste om lymfødem

• Lymfødem er hævelse, fordi lymfevæsken ikke kan løbe væk.
• Det ses især efter behandling for brystkræft.
• Det kan ikke helbredes, men det kan ofte blive bedre.
• Kompression, motion, højt leje og hudpleje holder hævelsen nede.
• Lymfedrænage er sikker og kan give lidt ekstra reduktion af hævelsen.
• Rødme, mere hævelse og nye smerter: søg læge akut.