Leddegigt: symptomer, behandling og gode råd

Hvad er leddegigt?

Leddegigt, også kaldet reumatoid artritis (RA), er en kronisk ledsygdom af ukendt årsag. Der opstår typisk betændelse i leddene, som kan ødelægge dem og nedbryde ledbrusk og knogler. Sygdommen kan også give forandringer uden for leddene.

den begynder hyppigst mellem 40 og 60 år,
kvinder rammes 3 gange så ofte som mænd,
omkring 0,5-1 % af befolkningen har leddegigt,
børn kan også få leddegigt (juvenil reumatoid artritis).

Symptomer på leddegigt

Op til 50-70 % har i flere måneder vage gener som nedsat appetit, nedtrykthed, slaphed, træthed og vægttab, før mere specifikke symptomer udvikler sig. I første fase er der typisk svage smerter og stivhed i leddene om morgenen. Patienthåndbogen beskriver:

betændelsen er typisk symmetrisk, fx i begge håndled og de samme fingerled,
de små led som håndled og fingerled angribes ofte, men ikke de yderste fingerled; også tæernes grundled og kæbeleddene kan rammes,
smerter, hævelse og varme i leddene er typisk,
hos 10-15 % starter sygdommen akut i flere led med en følelse af at være syg, og hos 15-20 % udvikler den sig over dage eller uger.

Vær særligt opmærksom på ømhed, smerter og hævelse, især i fingrenes led.

Hvordan stilles diagnosen?

Lægen bruger et pointsystem fra 2010. Opnår man 6 point eller mere, kan diagnosen stilles. Pointene gives for:

hvor mange og hvilke led der er angrebet; flere og små led giver flere point,
blodprøver for reumafaktor og anti-CCP-antistoffer,
betændelsesmarkørerne CRP og SR,
om symptomerne har varet 6 uger eller mere.

Reumafaktor findes hos 70 % med leddegigt, men også ved andre gigtsygdomme og hos 5 % af raske. Anti-CCP er mere specifik og kan forudsige aggressiv sygdom. Røntgen viser først forandringer efter længere tids sygdom, men tages altid ved diagnosen til sammenligning senere. Lægen undersøger også hud, nervesystem, hjerte, lunger og øjne.

Hvorfor får man leddegigt?

Immunforsvaret reagerer på en ukendt påvirkning og starter en betændelse i hinderne på indersiden af leddene. Der dannes et betændelsesvæv, som nedbryder brusk og knogler. Ifølge Patienthåndbogen:

er det ukendt, hvad der sætter processen i gang,
arver man en øget tendens til at få sygdommen, men den er ikke arvelig,
har rygere øget risiko,
smitter leddegigt ikke.

Behandling med medicin

Behandlingen startes, så snart diagnosen er stillet, og det er en specialistopgave at styre den. Patienthåndbogen nævner disse grupper af medicin:

gigtmidler af typen NSAID,
sygdomsmodificerende gigtmidler (DMARD), som ved alvorlig ledbetændelse kan forsinke skader i leddene, når de bruges tidligt,
binyrebarkhormon som tabletter eller indsprøjtninger i leddet, som dæmper betændelsen, men har mange bivirkninger,
biologiske lægemidler, som hæmmer betændelsesprocesserne i leddene.

Medicinen har ændret forløbet af leddegigt, så prognosen i dag er meget bedre end tidligere, og der udvikles hele tiden nye midler.

Fysioterapi og træning

Fysioterapi er vigtig for at styrke musklerne omkring de angrebne led og genopbygge styrken efter en eventuel operation. Patienthåndbogen råder til:

at træne både kredsløb og styrke, hvilket forbedrer kondition og styrke og nedsætter risikoen for bl.a. hjertesygdom,
at træne musklerne over ramte led, så længe belastningen ikke er for stor; undgå fx løb ved gigt i hofte, knæ eller ankel,
træning i vand eller på kondicykel, som mange har glæde af,
at få hjælp af en fysioterapeut til at tilrettelægge træningen efter, hvilke led der er ramt, og hvor hårdt.

Bassintræning lindrer smerter og styrker musklerne, men påvirker ikke selve betændelsen. I vores klinik for fysioterapi i Bilbao hjælper vi med at tilrettelægge træningen ved leddegigt, ved siden af den medicinske behandling (konsultationerne foregår på spansk).

Aflastning, ergoterapi og operation

Det er vigtigt at aflaste hævede og smertende led ved at ændre vaner og arbejdsstillinger. Varme bade og varme- og kuldebehandling kan lindre smerterne. Patienthåndbogen nævner også:

tekniske hjælpemidler i boligen og på arbejdspladsen, og ledværn som korsetter og støttebandager via ergoterapi,
proteser, der kan erstatte ødelagte led,
fjernelse af den betændte ledhinde, som kan give forbigående bedre bevægelighed,
stivgørelse af fx håndled og fingerled, som lindrer smerter.

Ofte må arbejdsfunktionerne tilpasses, og i nogle tilfælde bliver omskoling eller ombygning af hjemmet nødvendig. Varme og sol på behandlingsrejser kan lindre, men påvirker ikke de blivende forandringer i leddene.

Hvordan udvikler leddegigt sig?

Sygdommen varierer fra mindre alvorlig sygdom, hvor man næsten kan leve som før, til alvorligt funktionstab. Ifølge Patienthåndbogen:

var den forventede levetid tidligere nedsat, men den ændrede behandling har efterhånden ændret dette,
ses mange af de tidligere komplikationer næsten ikke længere,
kan sygdommen i perioder begrænse mange daglige funktioner, og ved svær opblussen foregår behandlingen hos speciallæger i reumatologi,
kan opfølgningen i rolige perioder foregå hos egen læge i samarbejde med reumatologen.

Leddegigt er ikke farlig, men en kronisk sygdom, man skal lære at leve med. Gigtforeningen og Foreningen af unge med gigt kan give støtte.

Hvor kilderne er uenige

Et Cochrane-review fra 2009 (Hurkmans m.fl.) samlede otte forsøg om træning af kondition og muskelstyrke ved leddegigt. Der var moderat evidens for, at træning forbedrede kondition og muskelstyrke, og ingen af forsøgene fandt skadelige virkninger. Forfatterne anbefaler konditionstræning kombineret med styrketræning som rutine.

Træning: begge kilder anbefaler at træne både kondition og styrke.
Belastning: Patienthåndbogen advarer mod for stor belastning af ramte led. Reviewet fandt ingen skadelige virkninger af de afprøvede programmer.
Vand: Patienthåndbogen nævner bassintræning som lindrende. Reviewet fandt kun begrænset evidens for træning i vand.

Det vigtigste om leddegigt

Leddegigt er en kronisk betændelse i leddene af ukendt årsag.
Typisk er symmetrisk smerte, hævelse og morgenstivhed i små led.
Diagnosen bygger på led, blodprøver, betændelsestal og varighed.
Medicin startes straks og har gjort prognosen meget bedre.
Træn både kondition og styrke, gerne med hjælp fra en fysioterapeut.
Rygere har øget risiko for leddegigt.

Spørgsmål om leddegigt

Svarene er generelle og erstatter ikke en konsultation eller en individuel lægelig vurdering.

Hvad er de første tegn på leddegigt?

Ofte vage gener som træthed og nedsat appetit, efterfulgt af svage smerter og stivhed i leddene om morgenen, især i fingrenes led.

Smitter leddegigt?

Nej, leddegigt smitter ikke. Det er immunforsvaret, der starter en betændelse i leddene, men hvad der sætter det i gang, er ukendt.

Er leddegigt arveligt?

Man arver en øget tendens til at få sygdommen, men den er ikke arvelig. Rygere har øget risiko.

Må man træne med leddegigt?

Ja. Det anbefales at træne både kondition og styrke, så længe belastningen på de ramte led ikke er for stor. En fysioterapeut kan hjælpe med at tilrettelægge træningen.

Kan leddegigt helbredes?

Nej, det er en kronisk sygdom, men medicinen har ændret forløbet, så prognosen er meget bedre end tidligere.

Er leddegigt farligt?

Nej, ifølge Patienthåndbogen er leddegigt ikke farlig, men den kan i perioder begrænse mange daglige funktioner.

Kilder

Denne guide er til information og erstatter ikke en lægelig vurdering. Diagnose og behandling afhænger af din konsultation og din sygehistorie. Ring 112 i en nødsituation.