Insulinresistens: symptomer, årsager og kost

Hvad er insulinresistens?

Insulin er et hormon, der dannes i bugspytkirtlen og styrer transporten af sukker ind i kroppens celler, fx i muskler, fedtvæv og lever, hvor sukkeret bruges som energi eller lagres. Ifølge Patienthåndbogen på sundhed.dk er denne regulering delvist ødelagt hos nogle mennesker, så der skal mere insulin til. Det kaldes insulinresistens eller nedsat insulinfølsomhed.

Bugspytkirtlen kompenserer ved at udskille mere insulin, så blodsukkeret holdes normalt eller næsten normalt. Kan den ikke følge med, stiger blodsukkeret, og man får type 2-diabetes.

Insulinresistens kan også være normalt

Ifølge Patienthåndbogen varierer følsomheden for insulin i en normal krop. Ved faste falder følsomheden, og det er hensigtsmæssigt: det sikrer sukker nok til de dele af hjernen, der kun kan bruge sukker som energi, mens andre væv bruger fedt.

Insulinresistens ses dog også ved en række sygdomme og tilstande, fx overvægt, højt blodtryk og åreforkalkning, og den spiller en rolle for det forhøjede blodsukker ved type 2-diabetes.

Hvorfor får man insulinresistens?

Man ved ikke med sikkerhed, hvorfor nogle har nedsat insulinfølsomhed ud over det hensigtsmæssige. Patienthåndbogen nævner:

arv, som spiller en betydelig rolle; personer, hvis forældre har diabetes, har insulinresistens allerede fra ung alder,
overvægt, som i varierende grad fører til insulinresistens,
lav fysisk aktivitet, som også bidrager.

Giver insulinresistens symptomer?

Nej. Insulinresistens giver ifølge Patienthåndbogen ikke symptomer i sig selv. Men lægen kan mistænke det, hvis et eller flere af disse forhold gælder for dig:

forældre eller søskende med diabetes,
diabetes eller forhøjet blodsukker under en graviditet,
polycystisk ovariesyndrom (PCOS),
et blodsukker, der er højere end normalt, men ikke højt nok til diabetes,
overvægt, især mere fedt om maven end om hofterne (æbleform),
forhøjet blodtryk, forhøjet kolesterol eller hjerte-kar-sygdom.

Tegn på diabetes, du skal holde øje med

Fordi insulinresistens kan være et led i udviklingen af diabetes, anbefaler Patienthåndbogen at kontakte lægen, hvis du:

bliver tiltagende tørstig,
tisser meget,
får synsforstyrrelser,
føler dig tiltagende træt,
taber dig i vægt.

Kan insulinresistens måles?

Der findes ifølge Patienthåndbogen ingen enkel prøve, der kan vise, at du har insulinresistens, og det er sjældent nødvendigt at undersøge specifikt for det. Det er vigtigere at finde de sygdomme, der kan ligge bag, og behandle dem.

Behandlingen afhænger af årsagen. Skyldes insulinresistensen overvægt, er det vigtigt at tabe sig ved at ændre kosten og dyrke mere motion. Skyldes den forhøjet blodtryk, skal livsstilen ændres, eventuelt suppleret med medicin.

Blodprøve i laboratoriet — Der findes ingen enkel prøve for insulinresistens. Illustration lavet med AI.

Kost, vægttab og motion

Patienthåndbogen giver disse råd for at undgå de sygdomme, der hører til insulinresistens:

undgå overvægt, dvs. et BMI over 25–26,
gå eller cykl mindst 30 minutter hver dag; andre former for fysisk aktivitet hjælper også,
spis rigeligt med frugt og grøntsager og dermed mange fibre,
spis flere måltider om dagen med frugt, grøntsager eller fuldkornsbrød.

I vores klinik for ernæring i Bilbao laver vi konkrete ændringer på tallerkenen, indkøbene og spisetiderne og følger, hvordan værdierne udvikler sig (konsultationerne foregår på spansk).

Frugt, grøntsager og fuldkornsbrød — Fiberrig kost med frugt, grøntsager og fuldkorn. Illustration lavet med AI.

Hvad viser forskningen?

Et Cochrane-review fra 2017 (Hemmingsen m.fl.) samlede 12 randomiserede studier med 5.238 personer med øget risiko for type 2-diabetes og en varighed på 2–6 år:

kost og motion i kombination nedsatte eller udskød type 2-diabetes hos personer med nedsat glukosetolerance: 14,8 % fik diabetes mod 25,7 % i sammenligningsgrupperne (evidens af moderat kvalitet),
der var ingen sikker evidens for, at kost alene eller motion alene påvirker risikoen,
i ét studie, der sammenlignede kost og motion hver for sig hos personer med nedsat glukosetolerance, fik 43,8 % i kostgruppen og 41,1 % i motionsgruppen diabetes (evidens af meget lav kvalitet),
de fleste studier undersøgte ikke de udfald, der betyder mest for patienterne.

Hvor kilderne er uenige

Kilderne lægger vægten forskelligt:

Motion alene: Patienthåndbogen skriver, at 30 minutters gang eller cykling dagligt i vid udstrækning kan forebygge insulinresistens-syndromet, mens Cochrane-reviewet ikke fandt sikker evidens for motion alene.
Kost eller kost og motion: reviewet fandt effekt af kombinationen, men ikke af kost alene; Patienthåndbogen giver råd om både kost, vægt og motion.
Hvad der måles: reviewet målte udvikling af diabetes, ikke insulinresistens i sig selv, som der ifølge Patienthåndbogen ikke findes en enkel prøve for.

Det vigtigste om insulinresistens

Ved insulinresistens skal der mere insulin til for at få sukker ind i cellerne.
Det giver ikke symptomer i sig selv og kan ikke måles med en enkel prøve.
Arv, overvægt og lav fysisk aktivitet øger risikoen.
Tørst, hyppig vandladning, træthed og vægttab kan være tegn på diabetes.
Vægttab, daglig motion og en fiberrig kost er den vigtigste behandling.
Kost og motion sammen nedsætter eller udskyder type 2-diabetes ifølge forskningen.

Spørgsmål om insulinresistens

Svarene er generelle og erstatter ikke en konsultation eller en individuel lægelig vurdering.

Hvad er symptomerne på insulinresistens?

Insulinresistens giver ikke symptomer i sig selv. Tegn som tørst, hyppig vandladning, synsforstyrrelser, træthed og vægttab kan være tegn på diabetes.

Hvordan måler man insulinresistens?

Der findes ingen enkel prøve. Lægen vurderer risikofaktorer og undersøger for de sygdomme, der kan ligge bag.

Kan man slippe af med insulinresistens?

Patienthåndbogen skriver, at sund livsstil uden betydende overvægt og med regelmæssig motion kan forebygge insulinresistens og de sygdomme, der hænger sammen med den.

Hjælper vægttab mod insulinresistens?

Ja. Skyldes insulinresistensen overvægt, er det vigtigt at tabe sig ved at ændre kosten og dyrke mere motion.

Hvad skal jeg spise ved insulinresistens?

Patienthåndbogen anbefaler rigeligt med frugt, grøntsager og fibre og flere måltider om dagen med frugt, grøntsager eller fuldkornsbrød.

Fører insulinresistens altid til diabetes?

Nej. Bugspytkirtlen kan kompensere ved at producere mere insulin. Kun hvis den ikke kan følge med, stiger blodsukkeret til type 2-diabetes.

Kilder

Denne guide er til information og erstatter ikke en lægelig vurdering. Diagnose og behandling afhænger af din konsultation og din sygehistorie. Ring 112 i en nødsituation.