Gastric bypass: operationen, kosten og livet efter

Hvad er gastric bypass?

Fedmeoperationer foretages ifølge Patienthåndbogen på sundhed.dk hos svært overvægtige, som har sygdomme på grund af overvægten, fx type 2-diabetes eller forhøjet blodtryk. Operationerne ændrer fordøjelseskanalens anatomi, hormoner, optagelse af kost og fordøjelse, så mængden af mad, man kan spise og fordøje, bliver begrænset.

Ved gastric bypass gøres mavesækken så lille, at den kun rummer cirka 30 ml, og den kobles på tyndtarmen længere nede end før. Det kræver en dramatisk ændring af madvanerne. Gastric bypass er den hyppigste fedmeoperation i Danmark, men stadig flere patienter og kirurger ønsker en sleeve operation.

Hvem kan få en fedmeoperation?

Eksperterne er enige om, at operation kun bør udføres ved ekstrem overvægt eller svær overvægt med følgesygdomme. Ifølge Patienthåndbogen gælder blandt andet:

BMI over 35 og samtidig sygdomme, der skyldes fedmen og kan bedres ved vægttab, fx svær søvnapnø, type 2-diabetes, forhøjet blodtryk, der er svært at regulere med medicin, slidgigt i hofter eller knæ, polycystisk ovariesyndrom eller ønske om graviditet,
personer over 18 år med BMI over 40 kan få tilbud om en vurdering, oftest efter en national tværfaglig teamkonference,
for personer over 60 år kan operation være aktuel efter en særlig vurdering af risici og fordele,
du må ikke have et misbrug af alkohol eller medicin eller en alvorlig psykisk sygdom,
du må ikke have sygdomme i eller tidligere større operationer på spiserør, mavesæk eller tyndtarm, svære hjerte- eller lungesymptomer eller leversygdom,
du skal være motiveret og i stand til at samarbejde.

Udredning før operationen

Lægen, der henviser, skal have vurderet, at yderligere vægttab ikke er muligt på anden måde, dvs. at du har fået vejledning om kost, prøvet diæt, motion osv. Du skal over et længere forløb have forsøgt at tabe dig under rådgivning af en professionel, og det skal være dokumenteret hos din læge.

Opfylder du kriterierne, kan din egen læge henvise dig til et grundigt medicinsk behandlingsprogram på sygehuset. Et team med blandt andre en speciallæge i stofskiftesygdomme og en fedmekirurg vurderer, om du er egnet. Du må fx ikke have en svær depression, fordi den kan gøre det umuligt at gennemføre de ændringer i livsstilen, som indgrebet kræver. Tal med din egen læge, hvis du vil vide, om du opfylder kriterierne.

Læge i samtale med en kvinde ved et bord med frugt — Et team på sygehuset vurderer, om du er egnet til operation. Illustration lavet med AI.

Gastric bypass og sleeve operation: sådan foregår de

Gastric bypass: kirurgen laver en lille lomme øverst i mavesækken, som bliver den nye mavesæk, og kobler den til tyndtarmen, så resten af mavesækken og tolvfingertarmen forbigås. Maden tømmes i den øvre del af tyndtarmen, hvilket begrænser optagelsen af kalorier. Indgrebet udføres med kikkertkirurgi og giver internationalt den største reduktion af vægten. Ændringerne af anatomien er betydelige og til dels uoprettelige, og indgrebet kan undertiden give fejlernæring.
Sleeve operation: en stor del af mavesækken fjernes, så den får form som et langt rør. Metoden bevarer i langt højere grad mavens normale anatomi og kan bruges ved meget svær overvægt, hvor en gastric bypass er vanskelig. Den har været kritiseret for at give et mindre vægttab end gastric bypass, og det er usikkert, om det maksimale vægttab holder over tid. Det er muligt senere at tilføje en gastric bypass.

Efter gastric bypass blandes maden først med galde og enzymer længere nede i tarmen. Nedbrydningen forsinkes, der optages mindre næring, og mere af maden kan passere ufordøjet ud, så afføringsmønstret kan ændre sig.

Risici og komplikationer

En fedmeoperation er, som alle mave- og tarmoperationer, ikke uden risiko. Komplikationer er ikke sjældne efter gastric bypass, men de er oftest mindre alvorlige. Ifølge Patienthåndbogen gælder:

i et amerikansk studie af knap 5.000 opererede fik 4,3 % betydningsfulde komplikationer, og 0,3 % døde,
de hyppigste komplikationer er blodprop, infektioner og behov for en ny operation under samme indlæggelse,
risikoen stiger med stigende overvægt og andre sygdomme,
på lang sigt får cirka 5 % en form for mavesår, og cirka 1 % behandles for et blødende mavesår,
et for hurtigt vægttab kan give galdesten.

Får man en alvorlig komplikation, kan den påvirke livsstil og livskvalitet i alvorlig grad.

Kosten efter gastric bypass

Kosten skal justeres i flere trin, så sammensyningen i mavesækken kan hele, og så du vænner dig til at spise mindre mængder. Du får råd fra sygehuset om, hvor længe du skal spise flydende og blød mad:

Trin 1, første uge: kun næringsrig flydende kost med lavt indhold af fedt og sukker, fx letmælk, juice, suppe og proteinrig næringsdrik,
trin 2, de første 2-3 uger: mad med moset, puré- eller blød konsistens, fx moset banan eller knækbrød med smøreost,
normalt går der cirka tre måneder, før du kan spise almindelig mad, men det kan gå hurtigere.

Maden skal være proteinrig og indeholde få kalorier fra fedt og sukker. Fordi du kun spiser små mængder, skal maden være næringsrig, og du har desuden brug for tilskud af vitaminer og mineraler.

Hænder anretter grøntsager og fisk på en tallerken — Efter operationen skal maden være proteinrig og næringsrig. Illustration lavet med AI.

Nye madvaner og livet efter operationen

spis 4-6 små måltider om dagen; med kun 2-3 måltider er der stor risiko for ikke at få energi og næring nok,
spis langsomt, tyg grundigt, og stop, så snart du føler dig mæt; et måltid kan tage 20-30 minutter,
spis og drik aldrig samtidig: drik før og mellem måltiderne,
drik sukkerfrie drikke, og undgå kulsyre den første måned,
alkohol hører ikke til i det daglige og bør begrænses til festlige lejligheder,
dyrk motion regelmæssigt, og vej dig fast.

Spiser du for meget eller for hurtigt, kan du få «dumping» med koldsved, hjertebanken, kraftige mavesmerter, diarré og trang til at lægge dig, samt kvalme og opkastning. De fleste lærer hurtigt, hvor meget de kan spise, og med tiden bliver mængden lidt større. Ifølge Patienthåndbogen opnår langt de fleste en markant bedre livskvalitet i takt med vægttabet.

Hvad viser forskningen?

Et Cochrane-review fra 2014 (Colquitt m.fl.) samlede 22 forsøg med 1.798 deltagere:

operation gav større vægttab og mere bedring af følgesygdomme, fx diabetes, end behandling uden operation, uanset operationstype (evidens af moderat kvalitet),
resultaterne var ens for gastric bypass og sleeve operation, og begge var bedre end et justerbart mavebånd,
mellem 2 % og 13 % fik brug for en ny operation i de forsøg, der rapporterede det,
de fleste forsøg fulgte deltagerne i kun et til to år, så virkningen på lang sigt er uklar.

Hvor kilderne er uenige

Kilderne vurderer operationerne forskelligt:

Bypass eller sleeve: Patienthåndbogen skriver, at sleeve operation har været kritiseret for at give et mindre vægttab end gastric bypass; Cochrane-reviewet fandt ens resultater for de to operationer.
Virkning på lang sigt: Patienthåndbogen skriver, at man fastholder vægttabet i mindst 10 år, hvis man følger rådene, men også at der ikke er mange data på længere sigt; reviewet fandt, at de fleste forsøg kun varede et til to år.

Det vigtigste om gastric bypass

Fedmeoperation er for svær overvægt med følgesygdomme eller ekstrem overvægt.
Den forudsætter et dokumenteret forsøg på vægttab og en grundig udredning.
Gastric bypass gør mavesækken meget lille og forbigår en del af tarmen.
Komplikationer er ikke sjældne, men oftest mindre alvorlige.
Kosten går fra flydende over moset til almindelig mad på cirka tre måneder.
Små måltider, langsom spisning og ingen drikke til maden er nye faste vaner.

Spørgsmål om gastric bypass

Svarene er generelle og erstatter ikke en konsultation eller en individuel lægelig vurdering.

Hvem kan få en fedmeoperation?

Blandt andre personer med BMI over 35 og sygdomme på grund af fedmen, som kan bedres ved vægttab, og personer med BMI over 40. Du skal have forsøgt at tabe dig under professionel vejledning.

Hvad er forskellen på gastric bypass og sleeve operation?

Ved gastric bypass gøres mavesækken lille og kobles til tyndtarmen længere nede. Ved sleeve operation fjernes en stor del af mavesækken, så den bliver et langt rør, og anatomien bevares mere.

Hvor stor er risikoen ved operationen?

Komplikationer er ikke sjældne, men oftest mindre alvorlige. I et stort amerikansk studie fik 4,3 % betydningsfulde komplikationer, og 0,3 % døde.

Hvad spiser man efter en gastric bypass?

Først flydende kost, så moset mad og efter cirka tre måneder almindelig mad i små portioner. Maden skal være proteinrig og næringsrig, og du skal have vitamin- og mineraltilskud.

Hvad er dumping?

Gener, når man spiser for meget eller for hurtigt: koldsved, hjertebanken, kraftige mavesmerter, diarré og trang til at lægge sig, ofte med kvalme og opkastning.

Må man drikke alkohol efter operationen?

Ifølge Patienthåndbogen hører alkohol ikke til i det daglige, fordi det indeholder mange kalorier og kan føre til vægtøgning og i værste fald misbrug. Begræns det til festlige lejligheder.

Kilder

Denne guide er til information og erstatter ikke en lægelig vurdering. Diagnose og behandling afhænger af din konsultation og din sygehistorie. Ring 112 i en nødsituation.