Colitis ulcerosa: kronisk betændelse i tyktarmen

01Hvad er det

Hvad er colitis ulcerosa?

Colitis ulcerosa er en kronisk betændelsestilstand i tyktarmen. Den rammer oftest endetarmen og den nederste del af tyktarmen, men kan brede sig til hele tyktarmen. Tyndtarmen angribes ikke.

• betændelsen sidder først og fremmest i slimhinden, hvor der dannes sår,
• sårene giver blødning, slim og eventuelt pus, og tyktarmen tømmer sig oftere,
• sygdommen kaldes også ulcerøs colitis eller proktitis, når den kun sidder i endetarmen,
• den er beslægtet med Crohns sygdom, men Crohns sygdom kan sidde overalt i mave-tarmkanalen og går gennem hele tarmvæggen.

02Symptomer

Symptomer på colitis ulcerosa

Det almindeligste symptom er blodig diarré. Patienthåndbogen nævner også:

• utilpashed med rumlen i maven og nedsat appetit,
• blødning fra tarmen mellem afføringerne,
• tab af næringsstoffer og blodmangel ved svær, aktiv sygdom,
• feber, kvalme og ubehag i maven, men kun sjældent egentlige smerter.

Omkring halvdelen har lette gener. 10-20 % har samtidig symptomer fra andre organer, fx betændelse i led og øjne, leversygdom, knogleskørhed, hududslæt eller nyresten. Generne er sædvanligvis milde og forsvinder ofte, når colitis ulcerosa behandles.

03Diagnose

Hvordan stilles diagnosen?

Diagnosen kan være svær at stille, fordi symptomerne ligner andre tarmsygdomme som irritabel tarm og Crohns sygdom i tyktarmen. Patienthåndbogen beskriver:

• blodprøver, der kan vise blødning, betændelse og påvirkning af leveren,
• bakterieprøver af afføringen for at udelukke en infektion,
• koloskopi, hvor lægen ser hele tyktarmen og tager vævsprøver; den giver den sikre diagnose,
• nogle gange CT-kolografi, MR-skanning eller ultralyd af tyktarmen.

04Årsager

Hvorfor får man colitis ulcerosa?

Årsagen er ukendt. Den mest udbredte teori er, at immunforsvaret reagerer på et ukendt virus eller en bakterie og ved en fejl angriber cellerne i tarmens slimhinde. Patienthåndbogen nævner:

• arv spiller en vigtig rolle, og både colitis ulcerosa og Crohns sygdom ophobes i nogle familier,
• psykisk stress og andre sygdomme er ikke årsag, men kan forværre symptomerne,
• overfølsomhed over for madvarer har ingen betydning som årsag,
• sygdommen rammer mænd og kvinder lige hyppigt.

05Medicin

Behandling med medicin

Behandlingen foretages som regel af en specialist i mave-tarm-sygdomme i samarbejde med egen læge. Patienthåndbogen beskriver to hovedtyper af medicin:

• binyrebarkhormoner, oftest i starten,
• 5-ASA-præparater, som i høj grad forebygger opblussen og derfor også gives i rolige perioder,
• medicinen findes som tabletter og som klysma, skum og stikpiller til behandling i selve tarmen,
• ved behov bruges immundæmpende medicin, biologiske lægemidler og små molekyler.

Fordi sygdommen opleves forskelligt, skal behandlingen tilpasses den enkelte, og psykologisk og følelsesmæssig støtte er også vigtig.

06Operation

Operation

Kirurgi er den eneste behandling, der kan "helbrede" colitis ulcerosa. Ved operationen fjernes hele tyktarmen. Ifølge Patienthåndbogen:

• kan det blive nødvendigt ved langvarige forløb, eller hvis medicinen ikke virker ved svær betændelse,
• er operation ofte den bedste løsning for de få, der hele tiden har generende symptomer trods medicin,
• kræver den akutte og alvorlige tilstand fulminant kolitis intensiv behandling og meget ofte akut operation,
• er antallet af operationer faldet de seneste 20 år takket være bedre medicin.

07Kost

Kost og hvad du selv kan gøre

Viden om kost ved inflammatorisk tarmsygdom er meget begrænset, og dine egne erfaringer er mindst lige så vigtige. Patienthåndbogen nævner:

• nogle oplever, at bestemt mad, især stærkt krydret mad, udløser symptomer, og ved at undgå den kan man til en vis grad kontrollere sygdommen,
• giver krydret eller fed mad gener, kan en mild diæt med lavt indhold af fibre være et forsøg værd,
• frugt menes at være forbundet med lavere risiko for inflammatorisk tarmsygdom og dens symptomer,
• vitamintilskud anbefales generelt, men store doser kan være skadelige.

Undgå så vidt muligt smertestillende NSAID-præparater, som menes at kunne aktivere sygdommen. I vores klinik for ernæring i Bilbao hjælper vi med at sammensætte kosten ved tarmsygdom; behandlingen af selve sygdommen varetages af mave-tarm-specialisten (konsultationerne foregår på spansk).

08Forløb

Forløb, kontroller og kræftrisiko

Efter det første anfald har de fleste en periode uden symptomer, men de allerfleste får et eller flere tilbagefald inden for 10 år. Det er derfor vigtigt at gå til jævnlige kontroller hos en speciallæge, som du kan kontakte ved tegn på opblussen.

• efter mere end 10 års sygdom er risikoen for tyktarmskræft meget let forhøjet, hvis sygdommen begyndte før 18-årsalderen, hvis hele tyktarmen er svært angrebet, eller ved leversygdommen skleroserende cholangitis,
• hos det store flertal svarer risikoen til resten af befolkningens,
• rygning dæmper sygdommen, men anbefales ikke på grund af skaderne på lunger og kar.

09Forskelle

Hvor kilderne er uenige

Et Cochrane-review fra 2019 (Limketkai m.fl.) samlede 18 forsøg med 1.878 deltagere med inflammatorisk tarmsygdom, men kun fem forsøg handlede om colitis ulcerosa. Diæterne gik ud på at begrænse eller udelukke fødevarer, der menes at udløse symptomer:

• Diæter: Patienthåndbogen nævner, at det kan hjælpe at undgå mad, der giver gener. Reviewet fandt, at effekten af diæter på at opnå og holde sygdommen i ro er usikker.
• Kvalitet: de fleste forsøg var små, og 14 af 18 havde høj risiko for skævhed.
• Egne erfaringer: begge kilder peger på, at der ikke findes en bevist diæt, og at kosten må tilpasses den enkelte.

10Kort fortalt

Det vigtigste om colitis ulcerosa

• Colitis ulcerosa er en kronisk betændelse i tyktarmens slimhinde.
• Det typiske symptom er blodig diarré.
• Koloskopi med vævsprøver giver den sikre diagnose.
• Medicin afbryder anfald og forebygger tilbagefald; operation kan helbrede sygdommen.
• Undgå mad, der giver dig gener, og så vidt muligt NSAID-præparater.
• Gå til jævnlige kontroller hos en speciallæge.