Bulimi: når tanker om mad og krop styrer

01Hvad er det

Hvad er bulimi?

Bulimi er ifølge Patienthåndbogen på sundhed.dk en spiseforstyrrelse, hvor tanker om mad, krop og vægt er styrende, og hvor man har episoder med tvangsmæssig overspisning. Man har vedblivende tanker om at spise og en uimodståelig trang til mad, der giver hyppige overspisninger, hvor man spiser store mængder mad på kort tid.

Man frygter at tage på i vægt. Efter spiseanfaldene føler man, at man skal kaste maden op, tage afføringsmidler, faste eller motionere i timevis. Alt dette holdes ofte skjult for andre, og bulimi giver derfor ofte følelser af skyld og skam. Bulimi er alvorligt og kan skade ens sundhed.

02Symptomer

Symptomer på bulimi

Typiske symptomer er ifølge Patienthåndbogen:

• en følelse af at mangle kontrol over sin spisning, som er et af de helt centrale symptomer,
• at man fremprovokerer opkastninger efter at have spist,
• et anderledes syn på sig selv og sin krop, end omverdenen har,
• at man ønsker sig en vægt under normalvægten,
• at man måske regelmæssigt bruger afføringsmidler, vanddrivende medicin eller anden medicin.

Spiseanfaldene kan forekomme fra et eller flere om dagen til et hver anden uge og vare fra minutter til timer. Overspisningsanfald ses hos en tredjedel af alle unge, men ved bulimi har de en bestemt hyppighed, er ukontrollable og ledsages af en forstyrret kropsopfattelse med stærk angst for fedme.

03Følelser

Følelser og sociale følger

• Angst, indre uro, kedsomhed og ensomhed kan udløse spiseanfald.
• Mange oplever lettelse efter et spiseanfald, særligt i starten, men efterhånden kommer skyld, skam og fortvivlelse.
• Lavt selvværd og depression er meget almindeligt.
• Store udgifter til mad kan give økonomiske problemer.
• Koncentrationsbesvær og depressive symptomer kan give fravær fra skole og arbejde.

Bulimi bliver ifølge Patienthåndbogen yderligere kompliceret, hvis man samtidig misbruger alkohol, narkotika eller nerve- eller sovemedicin.

04Hvem

Hvem får bulimi?

Bulimi begynder ifølge Patienthåndbogen typisk i 16–20-års alderen, men kan også starte fra 12-års alderen og efter de 20 år. Den er langt hyppigst blandt unge kvinder; omkring 2 ud af 100 kvinder over 15 år har bulimi, og bulimi er hyppigere end spisevægring (anoreksi).

Bulimi har mange lighedstræk med anoreksi. En del har haft anoreksi tidligere, man kan have begge samtidig, og nogle veksler mellem dem.

05Årsager

Hvorfor får man bulimi?

Der er ifølge Patienthåndbogen god grund til at antage, at både biologi, kultur, sociale relationer og familiedynamik har betydning. Man forbinder spiseforstyrrelser med den vestlige kulturs skønhedsideal og fokus på præstationer. Faktorer, der øger risikoen, er:

• impulsivitet, ustabilt humør og perfektionisme,
• anden psykisk eller fysisk sygdom, fx angst, depression, en stofskiftesygdom eller nyopstået diabetes,
• arv: har en i familien bulimi, er risikoen fire gange større,
• seksuelle overgreb,
• at være model, danser eller elitesportsudøver, hvor der stilles store krav til en slank krop,
• konflikter, misbrug og psykisk sygdom i familien, eller forældre, der lægger meget vægt på udseende, spisning og slankekure.

06Undersøgelse

Hvad gør lægen?

Lægen undersøger ifølge Patienthåndbogen, om bulimien har givet komplikationer eller andre påvirkninger af kroppen:

• forstyrrelser i blodets saltindhold på grund af opkastninger er ikke usædvanlige,
• vægten er ofte tæt på det normale, men personer med bulimi kan findes i alle vægtklasser,
• uregelmæssig menstruation er almindeligt,
• dårlige tænder og forstørrede spytkirtler er almindeligt på grund af opkastningerne,
• mavesmerter og forstoppelse er hyppigt.

Andre komplikationer kan være kramper, rytmeforstyrrelser i hjertet, svækket muskulatur og tandkødsbetændelse. Er der tegn på komplikationer, kan det kræve indlæggelse.

07Behandling

Hvordan behandles bulimi?

Det er ifølge Patienthåndbogen fornuftigt at indstille sig på, at behandlingen kan tage tid. Formålet er at:

• give god information om bulimi, kroppens behov for ernæring og den onde cirkel, hvor uregelmæssig spisning og overspisninger fastholder hinanden (psykoedukation),
• udfordre tankemønstre som «jeg kan kun være lykkelig som tynd» (kognitiv adfærdsterapi),
• styrke selvstændighed, selvtillid og en sund selvfølelse,
• mindske det sygelige behov for kontrol og erstatte det med en mere fleksibel kontrol.

Antidepressiv medicin af typen SSRI sammen med psykoterapi kan have god effekt, især ved samtidig depression. Samarbejdet med familien er vigtigt uanset alder, og samtalegrupper i patientforeninger kan være gavnlige. I vores klinik for psykologi i Bilbao arbejder vi med kognitiv adfærdsterapi ved spiseforstyrrelser (konsultationerne foregår på spansk).

08Forskning

Hvad viser forskningen om terapi?

Et Cochrane-review fra 2009 (Hay m.fl.) samlede 48 studier med 3.054 voksne med bulimi eller beslægtede spiseforstyrrelser med overspisning:

• kognitiv adfærdsterapi, særligt en manualbaseret form udviklet til bulimi, havde effekt,
• andre psykoterapier havde også effekt, især interpersonel psykoterapi på længere sigt,
• selvhjælp med strukturerede manualer baseret på kognitiv adfærdsterapi var lovende.

Forfatterne påpegede, at studierne var af meget varierende kvalitet og ofte små, og at der er brug for flere og større studier.

09Forskelle

Hvor kilderne er uenige

Kilderne vægter behandlingen forskelligt:

• Medicin: Patienthåndbogen nævner SSRI sammen med psykoterapi, især ved samtidig depression; Cochrane-reviewet handlede kun om psykologisk behandling.
• Hvor sikker er evidensen?: Patienthåndbogen beskriver kognitiv adfærdsterapi som en central del af behandlingen, mens Cochrane-reviewet kalder evidensen for begrænset og studierne små.

10Kort fortalt

Det vigtigste om bulimi

• Bulimi er en spiseforstyrrelse med spiseanfald og forsøg på at modvirke dem.
• Tab af kontrol over spisningen er et centralt symptom, og det holdes ofte skjult.
• Den begynder typisk i 16–20-års alderen og rammer oftest unge kvinder.
• Behandlingen bygger på information og kognitiv adfærdsterapi, ofte med familien.
• Omtrent halvdelen er raske efter 5 år, og tidlig behandling virker bedst.
• Søg hjælp tidligt, hvis du får symptomer.