Anoreksi: når tanker om mad, vægt og krop tager over

01Hvad er det

Hvad er anoreksi?

Anoreksi (anoreksia nervosa eller nervøs spisevægring) er en psykiatrisk lidelse, hvor man har et forstyrret forhold til sin egen krop og til at spise. Man bruger overdrevent meget energi på at bekymre sig om mad, måltider, vægt og krop og er meget utilfreds med sin krop. Samtidig belaster man kroppen og risikerer at blive alvorligt syg.

I Danmark får cirka én procent af alle piger og kvinder stillet diagnosen anoreksi i løbet af livet. Drenge og mænd kan også få anoreksi, men sygdommen er 20 gange hyppigere hos piger og kvinder. Befolkningsundersøgelser tyder på, at mange har en spiseforstyrrelse uden at få en diagnose.

De fleste får diagnosen i 10-24-årsalderen, og hos over halvdelen starter symptomerne før 18-årsalderen, typisk i 13-15-årsalderen. Nogle får dog først diagnosen som voksne, fordi ingen har opdaget sygdommen, eller fordi den opstår for første gang i forbindelse med en livskrise.

02Symptomer

Symptomer på anoreksi

Diagnosen bygger på bestemte kropsoplevelser og symptomer, blandt andet at kropsfacon og størrelse har overdreven betydning for selvværdet, et ønske om at være tynd og angst for at tage selv den mindste smule på, en forvrænget kropsopfattelse og vægttab eller undervægt, fordi man spiser for lidt. Nogle træner overdrevent, kaster op eller bruger afføringsmidler af angst for at tage på af det, de har spist.

Anoreksi påvirker krop og sind på mange måder. Typiske symptomer er:

• I kroppen: uregelmæssig eller manglende menstruation, træthed, søvnbesvær, svimmelhed og eventuelt besvimelser, kolde hænder og fødder, forstoppelse og ondt i maven, tør hud og dunagtige hår på arme og ryg. Opkastninger kan give syreskader på tænder og spiserør.
• I sindet: nedsat koncentration og mental fleksibilitet, svingende humør og irritabilitet, flere triste og angste tanker, lyst til at isolere sig, fx fordi det giver angst at spise sammen med andre, og fysisk aktivitet, der bliver tvangspræget frem for lystfyldt.

Lægen kan finde lav puls og lavt blodtryk og forandringer i blodprøverne. Opkastninger, afføringsmidler eller for lidt eller for meget vand kan påvirke blodets salte, hvilket kan være livsfarligt.

04Alvor

Er anoreksi farligt?

Ja. Anoreksi er den psykiske lidelse, der har den højeste dødelighed i forhold til alder, og risikoen for at dø er 5-6 gange højere end hos andre på samme alder. Cirka halvdelen af dødsfaldene skyldes hjerte- eller organsvigt direkte som følge af undervægten eller den udrensende adfærd.

Angst og depressive symptomer er meget hyppige og bliver ofte bedre i samtaleterapien, samtidig med at vægten kommer op på et sundt niveau. Undervejs kan symptomerne dog være meget alvorlige og føre til selvskade og selvmordstanker, og så kan der være behov for at behandle depressionen, fx med medicin.

Manglende menstruation i over et år giver stor risiko for knogleskørhed. Den skyldes underernæringen og skal ikke behandles med hormoner; menstruationen kommer igen et stykke tid efter, at vægten er på et sundt niveau.

05Årsager

Hvorfor får man anoreksi?

Der er ikke én forklaring. Både arv og miljø spiller en rolle, og Patienthåndbogen nævner flere faktorer:

• Arv: risikoen er større, hvis andre i familien har haft anoreksi eller anden psykisk sygdom.
• Sociale faktorer: belastende begivenheder i opvæksten, fx dødsfald, skilsmisse, omsorgssvigt, vold eller seksuelle overgreb, og en familie eller kultur med stort fokus på krop, udseende og sundhed.
• Kultur: mediernes og modebranchens fokus på den »rigtige« krop, selv om anoreksi findes i alle samfund.
• Psykiske faktorer: perfektionisme, trang til orden og kontrol, lavt selvværd og andre vanskeligheder som OCD, autisme, ADHD, angst og PTSD.

Anoreksi udløses ofte af en slankekur eller meget fokus på sundhed og motion, og symptomerne kommer ofte snigende. Komplimenter for vægttabet kan forstærke den nedadgående spiral, og sygdommen kan i starten opleves som en hjælp til at få ro og kontrol, indtil den tager over og fører til isolation.

06Behandling

Behandling af anoreksi

Sundhedsstyrelsen anbefaler, at behandlingen varetages af et tværfagligt team af læger, psykologer, diætister, fysioterapeuter og socialrådgivere. Det er sjældent nok kun at gå til diætist eller psykolog. Samtaleterapi går hånd i hånd med vægtkontrol, lægeundersøgelser og samtaler hos diætist, og målet er regelmæssig spisning og en sund vægt, færre tvangshandlinger og et selvværd, der ikke bygger på udseende eller vægt.

• Ambulant behandling med samtaler en gang om ugen, individuelt eller i gruppe, varer typisk et års tid. I mildere tilfælde kan behandlingen begynde hos en privatpraktiserende psykolog med viden om spiseforstyrrelser sammen med kontroller hos egen læge, men der skal hurtigt ske en bedring.
• Dagbehandling, hvor man spiser nogle måltider på behandlingsstedet, men sover hjemme.
• Indlæggelse, typisk i 3-6 måneder, når der er brug for direkte hjælp til at tage på og stoppe farlig adfærd.

Ved manglende bedring, markant undervægt eller fortsat vægttab bør man henvises til specialiseret behandling. Der findes ingen medicinsk behandling af selve anoreksien. I vores klinik for psykologi i Bilbao arbejder vi med spiseforstyrrelser (konsultationerne foregår på spansk).

07Selv

Hvad kan du selv gøre?

Det første skridt er at erkende, at du måske har en spiseforstyrrelse, og at se på, hvad den forhindrer dig i. Det næste er at bryde isolationen: bare det at fortælle nogen om det er et vigtigt skridt. Behandling er hårdt arbejde, og det er i orden at være bange og i tvivl. Mange starter med et motivationsforløb.

Patienthåndbogen giver disse råd:

• Omgiv dig med mennesker, der holder af dig, for den du er.
• Betro dig til en, du har tillid til, når tanker om krop, mad og vægt fylder.
• Hold fast i en regelmæssig måltidsstruktur med tre hovedmåltider og 2-3 mellemmåltider.
• Øv dig i at spise det, spiseforstyrrelsen siger er forbudt.
• Tillad dig selv at slappe af, og øv dig i at fokusere på andet end krop, mad og vægt.
• Vær god ved dig selv, uden at du først skal præstere.

08Forskning

Hvad viser forskningen om samtaleterapi?

En netværksmetaanalyse fra 2021 (Solmi m.fl.) sammenlignede forskellige former for samtaleterapi til voksne med anoreksi i ambulant behandling. Den omfattede 16 lodtrækningsforsøg, hvoraf 13 med 1.047 patienter, næsten alle kvinder, indgik i analysen. Forfatterne fandt:

• at ingen af de specifikke terapiformer, fx kognitiv adfærdsterapi, familiebaseret behandling eller psykodynamisk terapi, klarede sig bedre end sædvanlig behandling på vægt og symptomer,
• at færre afbrød kognitiv adfærdsterapi end psykodynamisk terapi,
• at tilliden til evidensen var lav til meget lav.

Forfatterne konkluderer, at specifikke terapier kan give beskedne forbedringer i forløb og livskvalitet sammenlignet med sædvanlig behandling, men at der ikke er pålideligt bevis for, at én af de anbefalede terapier er bedre end de andre, og at der er stort behov for ny forskning.

09Forskelle

Hvor kilderne er uenige

Kilderne er enige om, at behandlingen skal kombinere terapi og hjælp til at spise, men vægter det forskelligt:

• Valg af terapi: Patienthåndbogen skriver, at valget af terapeutisk retning varierer mellem regionerne, men at principperne er de samme. Analysen fandt ingen sikker forskel mellem de specifikke terapier.
• Hvor meget hjælper terapien? Patienthåndbogen beskriver, at over halvdelen bliver raske inden for 4-10 år, mens analysen kun fandt beskedne forbedringer i forhold til sædvanlig behandling og lav tillid til evidensen.
• Hvem gælder det for? Analysen omfattede kun voksne i ambulant behandling, mens Patienthåndbogen også beskriver dagbehandling og indlæggelse.

10Kort fortalt

Det vigtigste om anoreksi

• Anoreksi er en alvorlig psykiatrisk sygdom med et forstyrret forhold til krop og mad.
• Den rammer oftest piger og unge kvinder og begynder typisk i teenageårene.
• Faresignaler er, at man ikke kan stoppe med at tabe sig, træne eller følge sin diæt.
• Behandlingen er tværfaglig og kombinerer samtaleterapi med hjælp til at spise.
• De fleste bliver raske, og chancen er størst, hvis man hurtigt kommer i behandling.
• Søg hjælp hos egen læge, og fortæl en, du stoler på, hvordan du har det.